Studentermedhjælper til onkologiteamet i MSD Danmark

København | 15 timer/uge

 

Drømmer du om at arbejde inden for behandling af kræftsygdomme? Har du lyst til at få erfaring i feltet mellem strategi, videnskabelig formidling og digital marketing? Så vil vi meget gerne høre fra dig!  Hos MSD Danmark, datterselskab til en af verdens største og innovative medicinalvirksomheder, søger vi en dygtig og engageret student i vores onkologiteam.

Om jobbet

Som studentermedhjælper i vores Oncology Business Unit i MSD Danmark vil du arbejde tæt sammen med vores Onkologi Brand Managers samt de tværfunktionelle teams fra eksempelvis Medical Affairs om at eksekvere de kommercielle leverancer forankret i de strategiske brandplaner for vores onkologiportefølje.

Med en ambition om at være den ledende virksomhed inden for immunterapi til kræft, vil du være en integreret del af et stærkt og ambitiøst kommercielt team, der brænder for at samarbejde med dygtige fagpersoner på hospitalerne for at sikre nye behandlinger til danske kræftpatienter. Du vil arbejde på tværs af vores kræftområder og få lov til at arbejde selvstændigt med dine opgaver og leverancer.

På Havneholmen i København har MSD Danmark knap 200 ansatte med mange forskellige kompetencer. Du vil indgå i Onkologiteamet, der med dig, vil tælle ti personer. Vi har et agilt setup, hvor vi supporterer efter behov på tværs af de kommercielle teams, hvilket betyder, at du også kan få lov til at arbejde tæt med bl.a. dygtige brand managers inden for andre sygdomsområder.

Udover det faglige er vi også en organisation, som går meget op i diversitet og inklusion. Her skal alle kunne komme på arbejde og trygt kunne tale frit og være sig selv!

Dine opgaver

Som studentermedhjælper i Onkologiteamet vil dine opgaver bl.a. omfatte:

• At være ansvarlig for godkendelse og vedligeholdelse af kommercielt indhold i MSDs review system i overensstemmelse med interne samt eksterne krav og reguleringer for lægemidler

• At assistere med møde, event og kongresplanlægning

• At supportere Brand Managers i eksekvering af forskellige kommercielle taktikker

Vi ser gerne , at du

• er i uddannelse inden for det naturvidenskabelige felt, at du har færdiggjort 2-3 år af din uddannelse og har mindst 1½ år tilbage af dit studie.

• er interesseret i markedsføring inden for medicinalindustrien, lægemiddelregler og digital markedsføring

• arbejder organiseret og struktureret med stort detaljefokus

• har gode skriftlige (og verbale) færdigheder på dansk og engelsk

• har evnen til at arbejde i et komplekst miljø med mange interessenter

• er fleksibel og kan tilpasse dig og få succes i et hurtigt og foranderligt miljø

• er i stand til at arbejde selvstændigt og i samarbejde med et åbent mindset

• er velbevandret i Microsoft 365

Vil du ansøge eller vide mere?
Hvis du er interesseret, så send din ansøgning, CV, karakterudskrift og evt. andre relevante bilag til gritt.rasmussen@merck.com. Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Gritt Rasmussen fra onkologiteamet på ovenstående email eller på telefon +45 4188 3005.

Deadline for ansøgning: 2. september 2022

Hero image

Om MSD

MSD er en af verdens største medicinalvirksomheder. Siden 1851 har vi arbejdet for at forbedre menneskers liv og helbred, og i mere end 50 år har vi været leverandør til det danske sundhedsvæsen. I MSD har vi en bred portefølje af produkter indenfor bl.a. kræft, vacciner og infektionsmedicin. Læs mere om MSD i Danmark her på siden eller besøg os på Linkedin.