Kliniske forsøg
Bygget af nysgerrighed, drevet af håb
Vi ser det som vores fornemste opgave at gøre ny, innovativ medicin tilgængelig gennem den bedste og sikreste kliniske forskning i verden.
MSD er en af de største private investorer i kliniske forsøg i Danmark. Klinisk forskning er et politisk fokusområde, og der er en stigende erkendelse af disse investeringer som en drivkraft for at bringe nye lægemidler hurtigt til danske patienter. Samtidig bliver kliniske forsøg set som en vigtig del af at sikre et højt kompetenceniveau inden for den danske sundhedssektor.
I Danmark har MSD aktive kliniske studier inden for en lang række terapiområder, herunder cancer, vacciner, hjerte-kar-lidelser, immunologi, infektionssygdomme m.fl.
Vi er stolte af vores store bidrag til forskning i forebyggelse og behandling af alvorlige sygdomme, og vi er begejstrede over de mange lovende, innovative lægemiddelkandidater i MSDs pipeline.
I Danmark er vi over 50 medarbejdere, der arbejder med kliniske forsøg. Herunder kan du møde et par af dem.
”Hver patient i et klinisk forsøg, kan ændre udfaldet for fremtidens patienter”
”Det mest givende er, når vi får de kliniske forsøg op at køre”
Lær mere om klinisk forskning
Klinisk forskning er gavnligt – for patienter, for sundhedssektoren, for lægemiddelindustrien og for samfundet som helhed. Men mange er måske ikke helt sikker på, hvad kliniske forsøg egentlig går ud på, hvem der laver dem og hvordan, og hvorfor det er så vigtigt at have klinisk forskning her i Danmark.
Gennem kliniske forsøg, og et stærkt samarbejde med læger og sygeplejersker, sikrer MSD, at hver eneste af vores innovationer bygger på solid evidens og videnskab. Bag hvert eneste forsøg ligger et håb om et bedre liv for patienter verden over.
MSD Clinical Trials
Hvis du er interesseret i at lære endnu mere om hvilke kliniske forsøg vi er involveret i, kan du udforske vores hjemmeside MSD Clinical Trials.
DK-NON-01957 // Juli 2026