Hero Image

Studerende hos MSD Danmark

Start en meningsfuld karriere

I MSD arbejder vi for livet. Hver dag går vi på arbejde med det formål at fremme sundhed og livskvalitet gennem vores samarbejde med det danske sundhedsvæsen, hvortil vi er en væsentlig leverandør. Vi leverer blandt andet vacciner, kræft- og HIV-medicin. Som studentermedhjælper i MSD Danmark kan du være med til at gøre en forskel for tusindvis af danskere, samtidig med at du tilegner dig nye kompetencer, erhvervserfaring og udvider dit professionelle netværk.

Jakob Hartnack MSD Danmark

Hvordan er det at være studentermedhjælper i MSD?

Tidligere studentermedhjælper Jakob Hartnack deler sin oplevelse.

Vores studentermedhjælpere

Hvordan er det at være studentermedhjælper i MSD? Hvordan passer det sammen med studiet? Og hvilke kompetencer og muligheder ligger der i det? Hør fra vores tre nuværende studentermedhjælpere og deres oplevelse med MSD som arbejdsplads her.

Maj

At være studentermedhjælper i MSD giver dig en identitet, som går udover dit studie.

Læser en bachelor i veterinærmedicin, studentermedhjælper i Vaccine-teamet.

"Man møder et hav af muligheder, som afspejler ens egen vilje til at turde at imødekomme nye udfordringer. Samtidig har man et hold af kollegaer, der til hver en tid står klar med en hjælpende hånd, når man har brug for det. Som dyrlægestuderende giver et job i MSD Danmark mig et unikt indblik i en industri, som vi på mit studie har en begrænset berøringsflade med – på trods af at mange dyrlæger arbejder i medicinalindustrien. Jeg har for eksempel allerede mødt MSD Animal Health til dyrlægekonferencer både i Danmark og i udlandet. Derfor føler jeg mig privilegeret over at arbejde i en organisation, som strækker sig langt ind over min fremtidige beskæftigelse og som tilbyder mig læring i eget tempo og et fantastisk team af kollegaer!".

Alberte

Jeg føler mig meget inkluderet og set som en ægte bidragyder til teamet.

Læser en kandidat i humanbiologi, studentermedhjælper i Onkologi-teamet.

“Som studentermedhjælper i MSD's Onkologi-team har jeg fra mine kollegaer oplevet en enorm tillid og tiltro til mine evner, hvilket har motiveret mig til at kaste mig ud i nye opgaver og udfordringer hele tiden. Jeg føler mig meget inkluderet og set som en ægte bidragyder til teamet, hvilket har åbnet dørene til spændende muligheder. Jeg har bl.a. fået mulighed for at facilitere og afholde workshops, skrive faglige nyhedsbreve, dykke ned i vores studier og data, tage del i længerevarende, tværgående projekter og er endda blevet lead på et af dem. I MSD har jeg oplevet en stor fleksibilitet og et gennemgående fokus på udviklingen i ens rolle, samtidig med at der opfordres og gives plads til at kaste sig ud i noget, man selv synes er spændende. Det har været enormt givende, og jeg har fået mulighed for at forbinde min uddannelse med mit arbejde og den anden vej".

Caroline

Jeg føler mig virkelig privilegeret over at være havnet i en virksomhed som MSD.

Læser en kandidat i kommunikation, studentermedhjælper i Marketing & Digital Operations (MDO)-teamet.

"Som studentermedhjælper i MSD får du rig mulighed for at prøver kræfter med at omsætte din viden fra uni i praksis. Der er meget frihed under ansvar samtidig med, at der altid er hjælp at hente. Man kan mærke, at der er en oprigtig interesse i, at du udvikler dig og får lov til at lave noget, du selv synes er sjovt. Jeg har eksempelvis været med til at planlægge flere interne events, fordi det også er en personlig interesse af mine. Yderligere er jeg virkelig glad for at være havnet i en virksomhed, hvor der er højt til loftet, og diversitet og inklusion bliver taget alvorligt. Selvom man kun er der et par gange om ugen, føler du dig som en del af fællesskabet, og du bliver behandlet på lige fod med alle andre - og så er det fedt, at der er så mange sociale arrangementer. Oven i det er det bare mega givende at få lov til at arbejde et sted, hvis formål er at skabe mere og bedre sundhed for alle".

Interesseret i et job i MSD?

Vi har desværre ingen ledige studiejobs lige nu, men du kan med få klik tilmelde dig vores Talent Community. Så opdaterer vi dig, når der kommer en ledig stilling, der matcher dine præferencer og kvalifikationer! Du kan framelde dig når som helst, hvis du fortryder.

Som studentermedhjælper i MSD kan du se frem til...

Fleksible arbejdstider og mulighed for at arbejde hybridt

I MSD tror vi på, at frihed under ansvar og en hverdag tilpasset den enkelte medarbejders behov, giver de bedste resultater. Som studentermedhjælper kan du i samarbejde med din afdeling og leder aftale hvornår og hvordan, det giver bedst mening for dig at arbejde.


En arbejdsplads med fokus på diversitet og inklusion

Diversitet og inklusion er ikke bare buzzwords her hos os. Vi tror på, at en medarbejderstab sammensat af forskellige mennesker med forskellige erfaringer og værdier, ikke alene udvider vores horisont og gør os dygtigere. Det repræsenterer også bedre det samfund vi tjener. Og selvfølgelig giver det gladere medarbejdere, at alle kan komme på arbejde som dem de er. Også vores studentermedhjælpere.


Stort fokus på talentudvikling og læring

I MSD vil vi gerne hele tiden blive klogere og dygtigere, og det afspejler vores læringsmiljø også. Her får studerende stort ansvar, og kollegaer fra forskellige afdelinger tager sig gerne tid til at dele ud af deres store viden. Her er højt til loftet, og du er selv med til at sætte barren i det tempo, der passer dig.


Masser af sociale arrangementer

I MSD vægter vi godt kollegaskab højt. Og som studentermedhjælper inviteres du naturligvis til at tage del i sociale arrangementer, hvad end det er fredagsbarer, afdelingsaktiveter eller særarrangementer.


DK-NON-01264 / 02.08.2023