Archives: Stories

Stories are post types used for marketing

En historie om vaccination

De omtales som en af vores største nutidige succeshistorier indenfor sundhed, som et af de vigtigste værktøjer til forebyggelse af sygdom og som en af ​​de mest omkostningseffektive folkesundhedsforanstaltninger.

Det er naturligvis vacciner, der refereres til. Her kan du lære mere om vaccinationen og immuniseringens historie og betydning.

Vacciner redder liv

4-5 millioner. Så mange menneskeliv vurderes det, at vaccination redder. Hvert eneste år. Vacciner har, siden opfindelsen af den første i 1796, ført til eliminering af eller kontrol med mange forskellige sygdomme. Blandt andre polio og kopper.

Kopper var en meget smitsom sygdom forårsaget af variola-virus. Kopper var skyld i millioner af dødsfald, før en forebyggende vaccine blev indført, og sygdommen officielt blev erklæret elimineret i 1980. Det sidste kendte tilfælde var i Somalia i 1977.

Polio er en smitsom sygdom, der primært rammer mindre børn, og kan forårsage lammelser. Der findes ingen behandling mod polio, men til gengæld forebyggelse i form af vaccination. Siden 1988 er antallet af poliotilfælde takket være en stor vaccinationsindsats skrumpet med mere end 99%. Der findes tre varianter af polio, og de to af dem menes at være udryddet. Den sidste variant, type 1, er i nyere tid kun blevet diagnosticeret i Pakistan og Afghanistan, og polio er dermed tæt på officiel udryddelse.

Et vigtigt værktøj til at bekæmpe hospitalsindlæggelser, kræfttilfælde og antibiotikaresistens

Under Corona-pandemien hørte vi gang på gang fra sundhedsmyndighederne og regeringen at vaccination var vores stærkeste våben imod virussen. Og vaccination i det hele taget er et stærkt våben på flere parametre. Blandt andet i forhold til hospitalsindlæggelser på tværs af aldersgrupper. I Spanien har man for eksempel reduceret indlæggelser af børn i forbindelse med skoldkopper med 78% efter indførelse af en skoldkoppevaccination i børnevaccinationsprogrammet. Og influenzavaccination har i et dansk studie vist sig betydeligt at reducere hospitalsindlæggelser hos ældre mennesker med diabetes.

Vaccination er i dag også en vigtig faktor i kampen mod nogle af vor tids største sundhedstrusler. Blandt andet kan man i dag forebygge visse kræfttyper med vaccination. HPV-vaccination for eksempel beskytter mod syv af de typer af HPV-virus, der er årsag til ca. 90% af alle tilfælde af livmoderhalskræft og 85% af alle tilfælde af analkræft. Også Hepatitis B, der kan forebygges ved vaccination, kan føre til komplikationer, herunder leverkræft. WHO vurderer at over 800.000 mennesker døde i 2019 som følge heraf.

Ifølge WHO kan vaccination mod Hepatitis B og HPV forebygge 1,1 millioner kræfttilfælde hvert år.

Samfundsgevinster ved vaccination

Også i kampen mod en anden af tidens store sundhedstrusler, nemlig antimikrobiel resistens (AMR), spiller vaccination en vigtig rolle.

AMR koster allerede mere end 700.000 mennesker livet hvert år, og dette tal ser ud til at stige i de kommende år. I et worst-case-scenario kan det årlige dødstal nå 10 millioner i 2050.

Vacciner er meget vigtige for AMR forebyggelse, idet de forebygger sygdomme og dermed er med til at reducere brugen af antibiotika. For eksempel vurderes det, at hvis alle børn fik pneumokokvaccination, som allerede er en del af det danske børnevaccinationsprogram, kan man næsten halvere brugen af antibiotika hos børn og dermed nedsætte risikoen for resistens.

Sygdomme vi troede var fortid kan blusse op ved fald i vaccinetilslutning

I Danmark og mange steder i Europa er vaccinationsmulighederne generelt mange og tilslutningen til programmet generelt høj. 9 ud af 10 børn i Europa får de såkaldte basisvaccinationer.

Men trods de videnskabelige fremskridt og succeshistorierne er vaccineskepsis stadig et fænomen. Det blev tydeligt under Corona-pandemien, hvor vaccination blev en naturlig del af den offentlige debat. Derudover havde mange ringere adgang til læge og nedprioriterede vaccination for eksempel på grund af nedlukninger. Den globale vaccinetilslutning faldt ifølge WHO da også fra 86% til 83% fra 2019 til 2020.

Men et succesfuldt vaccinationsprogram forudsætter, at næsten alle vaccineres, ellers vil sygdommene fortsat kunne brede sig, og de få der ikke er vaccineret, vil ikke være beskyttet af flokimmunitet. Derfor betragter WHO fortsat vaccineskepsis som en af de største trusler mod vores sundhed.

Selvom mange af de sygdomme vi vaccinerer imod synes at være under kontrol i Danmark, forekommer sygdommene i andre dele af verden, og man kan fortsat blive udsat for smitte for eksempel i forbindelse med rejser.

Det er tilfældet med mæslinger, et virus som i værste fald kan forårsage betændelse af hjernehinderne og som i udviklingslande er en vigtig årsag til børnedødsfald. Sidst vi så et større mæslingeudbrud i Danmark var tilbage i 2019, men i 2023 skete der igen en stigning med hele 9 nye tilfælde. Statens Serum Institut har i starten af 2024 allerede talt flere nye tilfælde af mæslinger i Danmark og har varslet, at der lige nu er en kraftig stigning i antal smittede med mæslinger i Europa og resten af verden. Alene i 2023 rapporterede WHO over 30.000 nye mæslingetilfælde i Europa.

For at være beskyttet tilstrækkeligt mod sygdomme som mæslinger – og polio som fortsat florerer med jævne mellemrum i Central- og Sydasien og altså ikke er helt udryddet endnu – skal mere end 95% af befolkningen være vaccineret. Derfor er det vigtigt, at rutinevaccination fortsat prioriteres – også i Danmark.

DK-NON-00997 / 22.02.2024

Triple-negativ brystkræft: Hvad alle kvinder bør vide

Brystkræft er den hyppigste kræftsygdom hos kvinder i den vestlige verden. Men vidste du, at der findes forskellige typer brystkræft? Herunder stiller vi skarpt på en af de mest alvorlige brystkræfttyper, nemlig triple-negativ brystkræft.

Hvad er triple-negativ brystkræft?

Triple-negativ brystkræft (TNBC) er en undertype af brystkræft med højere risiko for alvorlig sygdom end andre typer brystkræft.

Ved TNBC er kræftcellerne hverken følsomme over for to slags antihormon eller anti-HER2-behandling, som traditionelt bruges til at bekæmpe brystkræftceller. Det er disse 3 manglende receptorer,  som ordet triple dækker over. Derfor er behandlingsmulighederne færre. Samtidig er triple-negativ brystkræftceller typisk mere agressive og spreder sig hurtigere.

Cirka 15% af de godt 5000 danske brystkræftpatienter der diagnosticeres hvert år har triple-negativ brystkræft.

I modsætning til andre typer brystkræft, der typisk rammer de 60+ årige, rammer TNBC oftere yngre kvinder under 50.

2 ud af 3 tilfælde af brystkræft opdages af kvinden selv

brystkræft opdages ofte af kvinderne selv

Jo tidligere kræft opdages, des bedre er mulighederne for behandling. Det gælder også triple-negativ brystkræft.

Ca. 1/3 af alle brystkræfttilfælde findes ved mammografiscreening – en undersøgelse som alle kvinder mellem 50 og 69 år tilbydes hvert andet år. De øvrige tilfælde opdages af kvinden selv. Som regel går kvinden til egen læge, fordi hun har mærket en knude i brystet.

Derfor er det for kvinder – og især dem der ikke regelmæssigt får foretaget mammografi – vigtigt at lære sine bryster at kende og at gå til lægen, hvis man opdager uforklarlige forandringer.

Det er vigtigt, at understrege at blot fordi man har en knude i brystet, har man ikke nødvendigvis brystkræft. Faktisk er 9 ud af 10 knuder i brystet godartede. Det er også vigtigt at vide, at alle bryster er forskellige, og at bryster kan ses og mærkes forskellige eksempelvis i takt med menstruationscyklus og alder. Hvad der er normalt for én kvinde, behøver altså ikke at være det for en anden.

Symptomer kvinder skal være opmærksomme på

Det mest almindelige symptom på brystkræft er en knude i brystet. Andre symptomer kan være væske fra brystvorten, indtrækning eller rynkedannelse i huden eller forstørrede lymfeknuder i armhulen. Et sjældent symptom er betændelseslignende forandringer i brystet, hvor brystet er rødt, ømt og hævet.

Brystkræft, der bliver opdaget på et tidligt stadium, kan behandles med henblik på helbredelse hos gennemsnitligt 3 ud af 4 kvinder. Derfor kan de gode råd i forbindelse med brystkræft, og særligt den mere agressive brystkræfttype; triple-negativ brystkræft, ikke understreges nok:

  • Hold øje med forandringer i dit bryst
  • Gå til lægen ved mistanke om brystkræft
  • Er du 50+, gå til regelmæssig mammografiundersøgelse, når du bliver indkaldt

Har du spørgsmål vedrørende dit helbred, bør du altid rådføre dig med din praktiserende læge.

Symptomer på brystkræft

DK-NON-00958 // 21.02.2022

Mødeburgeren: Hvordan man gør sine møder til en lækker oplevelse

How to have better meetings

Der er de virkelig værdifulde. Der er de effektive. Der er de sjove. Men der er også de søvndyssende og de irrelevante. Der er de korte og de lange, de fysiske og de digitale.

Hvad vi taler om er selvfølgelig møder. Noget de fleste kontorarbejdere bruger utallige timer på hver uge. Det gør vi også i MSD Danmark. Og derfor gav det rigtig god mening, da vi sidste år nedsatte en intern arbejdsgruppe, som fik til opgave at identificere og kommunikere gode mødeprincipper i MSD Danmark.

Men hvordan introducerer man noget så tørt som mødeprincipper på en appetitlig måde, som får folk til at huske dem? Man bruger en reference til noget som folk kender, og kan forholde sig til. Og sådan blev MSD Danmarks Mødeburger født.

Før, under og efter mødet: Den originale MSD Mødeburger

Den originale MSD Mødeburger er simpel, men effektiv. Den fokuserer på de tre faser af et møde.

  • Før mødet – repræsenteret af underbollen
  • Under mødet – repræsenteret af fyldet
  • Efter mødet – repræsenteret af overbollen

Hver burgerdel består af 2-3 principper, som alle mødeholdere- og deltagere bør efterleve, når man planlægger og afholder møder. For eksempel bør man under selve mødet – altså i burgerens fyld –
1) holde sig til sin tidsplan og agenda
2) som mødeleder sørge for at alle bliver hørt og er engagerede
3) gøre møderne sjovere og mere energiske ved at indlægge tid til for eksempel en kort 2-5 minutters gruppeaktivitet.

På trods – eller måske på grund af – dens enkelthed, fik Mødeburgeren en masse opmærksomhed i MSD Danmark – og faktisk i mange andre regioner. Men vigtigst af alt gjorde den os mere bevidst om og fik os til at tale om vores møder på en ny måde.

The Meeting Burger outlining good meeting principles
The meeting menu with good meeting tips

Vi udvider menuen til mødefri dage og fokusteknikker

Introduktionen af Mødeburgeren hjalp os til at sætte gang i vores tanker og snakke internt. Men ret hurtigt stod det klart, at vi slet ikke var i mål, og at meget stadig kunne gøres for at forbedre vores mødekultur, og måden vi arbejder på i det hele taget. Derfor arbejdede arbejdsgruppen videre, og i 2021 introducerede vi i MSD Danmark så en udvidet menu. Ud over den originale Mødeburger indeholder den nye menu blandt andet:

  • En vegetarret: Et fælles princip om at vi i en hel halv arbejdsdag slet ikke har nogle møder.
  • En burger Light: Et forsøg på at forkorte alle møder med 5-10 minutter og samtidig undgå back-to-back møder.
  • En tomatsalat: Et forsøg på at skabe mere fokus mellem møderne ved brug af Pomodoro-teknikken, hvor man arbejder fuldt fokuseret i 25-minutters intervaller.

Tiltagene i den udvidede Burger Menu har endnu engang skubbet til vores møde- og arbejdskultur, og især vores mødefri Midweek Mute og Pomodoro-teknikken har mange kollegaer taget til sig. Men vi er slet ikke færdige med at arbejde med møde- og arbejdskultur.

Hybridmøder på menuen

Ovenpå halvandet år med skiftevis hjemme- og kontorarbejde, skal arbejdsgruppen nu i gang med at definere de gode principper for hybrid-møder og indføre det i vores Mødeburger-univers. For hvordan får man bedst skabt et møde som er udbytterigt og interessant for både online og offline deltagere? Det glæder vi os til at dele, når vi endnu engang har været i MSD-køkkenet.

DK-NON-01040 / 14.06.2022