Archives: Stories

Stories are post types used for marketing

Forstå hvad Health Literacy er – og hvorfor det er vigtigt for vores sundhed at forbedre den

Health literacy. Det er ikke det mest mundrette ord, men et ord der i stigende grad bliver brugt internationalt som en vigtig del af menneskers egen mulighed for at forebygge sygdom og fremme sundhed. Herhjemme er vi gennem de senere år også blevet mere bekendte med begrebet og har derfor fået vores egen danske oversættelse; nemlig sundhedskompetence. Ordet betyder det samme, og det har stadig lige så stor betydning for det enkelte individs sundhed.

I Danmark er social ulighed i sundhed nemlig et stort problem, og det ses inden for mange sundheds- og sygdomsområder. Ifølge WHO kan social ulighed i sundhed forklares gennem en række sociale faktorer såsom fattigdom, uddannelse, social eksklusion og tilknytning til arbejdsmarkedet. Men hvad der også har indflydelse på befolkningens sundhedstilstand er borgernes sundhedskompetence. Derfor har WHO gennem det seneste årti øget sit fokus på health literacy, og på hvad vi som samfund kan gøre for at  skabe mindre ulighed i sundhed

Hvad er sundhedskompetence?

Sundhedskompetence – eller health literacy – er individers evne til at tilegne sig og anvende viden om sundhed. Sundhedskompetence handler ikke kun om, at man for eksempel kan læse og forstå en patientbrochure, men i ligeså høj grad, at man kan researche på sundhed, betjene digitale sundhedsservices, gennemskue informationer leveret af sundhedsfaglige og samtidig kan bruge det hele effektivt til at tage gode sundhedsmæssige beslutninger for sig selv og andre.

Definition af health literacy

Har man en høj sundhedskompetence, altså gode evner til at tilgå, forstå og handle på sundhedsinformationer, har man bedre muligheder for at navigere i forebyggelses- og sundhedssystemet og bedre handleevne i forhold til egen sundhed. I Europa, som huser cirka 10% af verdens befolkning, men står for cirka 25% af alle kræfttilfælde, kan sundhedskompetence for eksempel spille en væsentlig rolle i forhold til at tackle forebyggelige kræftformer.

Samlet set kan man tale om, at den individuelles sundhedskompetence består af tre aspekter: funktionel sundhedskompetence, kommunikativ sundhedskompetence og kritisk sundhedskompetence.

Et problem, der er langt mere udbredt end som så

I takt med at sundhedssystemer verden over er blevet mere komplekse, er kravene til patienternes involvering også blevet større – og sundhedskompetence er derfor mere aktuelt end nogensinde.

I Danmark har vores digitalisering af sundhedsvæsenet, herunder f.eks. indførelsen af NemID, e-Boks, sundhed.dk, borger.dk mv, udfordret en stor gruppe danskere. En rapport fra den juridiske tænketank Justitia peger på, at hele 20-25% af befolkningen kæmper med at bruge de nuværende digitale velfærdssystemer. De digitalt udsatte danskere er ældre, socialt udsatte, borgere med handikap og kognitive udfordringer samt ordblinde. Overvejende de samme mennesker, som har udfordringer relateret til sundhedskompetence.

I Sundhedsstyrelsens seneste rapport om sundhedskompetence peger de på en række undersøgelser, der viser, at en stor andel af danskere faktisk har lav sundhedskompetence, hvilket kan skabe mere alvorlige problemer på lang sigt. Bl.a. viser en undersøgelse udført blandt 30.000 danskere, at mellem 8-20% havde udfordringer med nogle aspekter af sundhedskompetence. Større var problemet hos særlige målgrupper, såsom personer med mulitisygdom, hvor 40-50% havde udfordringer med det. I et andet studie udført på knap 16.000 danskere havde godt 8% utilstrækkelig sundhedskompetence (laveste niveau) og 31% havde problematisk sundhedskompetence (næstlaveste niveau) ud af fire niveauer.

Der er derfor masser af plads til forbedring og et stort behov for, at vi som samfund øver os i at imødekomme sundhedskompetence på alle niveauer, så flere mennesker kan handle på egen sundhed. Dét er vigtigt, idet flere undersøgelser forbinder lav sundhedskompetence med højere sundhedsomkostninger og dårligere helbredsresultater for den enkelte.

En patient kan bedre navigere i sundhedssystemet hvis vedkommende har høj health literacy

Hvad kan vi gøre for at forbedre vores sundhedskompetence?

Men hvad kan vi så gøre for at forbedre vores sundhedskompetence? Udover at vi som samfund kan indrette vores systemer og vores informationsmateriale, så det passer til alle niveauer af sundhedskompetence, kan sundhedsfaglige og individet selv naturligvis spille vigtige roller.

Sundhedsfaglige, hvad end det er praktiserende læge, behandlende læge, sygeplejerske eller apoteker, kan spille en afgørende rolle for patienters sundhedskompetence ved at være behjælpelig med at navigere i sundhedssystemer- og informationer gennem klar kommunikation. Første skridt som sundhedsprofessionel er naturligvis at anerkende og forstå, at forskellige mennesker har forskellige niveauer af sundhedskompetence.

Allerede tilbage i 2018 tilkendegav 59% af sygehuslægerne, at patienter med lav sundhedskompetence ville få mere nytte af behandlingen, hvis tilbuddene blev tilrettelagt på en anden måde. Man ved nemlig, at borgere med specifikke sociale, kognitive eller fysiske handikap oftere oplever at have utiltrækkelig sundhedskompetence, og de har derfor et særlig udtalt behov for at blive imødekommet og støttet. Derfor foreslår Sundhedsstyrelsen i sin rapport fra 2022, at organistioner og sundhedsprofessionelle skal arbejde systematisk med sundhedskompetence. Det kan nemlig bidrage til at levere sundhedsydelser på en måde, så flertallet i befolkningen har tilstrækkelig sundhedskompetence til at tilgå og få udbytte af dem.

Desværre viser det sig også, at begrænset sundhedskompetence ofte er forbundet med skam, og personer med begrænset sundhedskompetence kan derfor forsøge at dække over deres manglende evner, hvilket gør det svært for sundhedspersonalet at vurdere patienten og tilpasse kommunikationen derefter.

Som sundhedsfaglig kan følgende råd være behjælpelige:

  • Sæt tempoet ned og lyt til patientens historie
  • Brug dagligdags sprog
  • Brug billeder og historier til at illustrere pointer
  • Gentag instruktioner og begræns mængden af information
  • Bed patienten gentage de væsentligste pointer eller instrukser
  • Vær respektfuld, omsorgsfuld og medfølende

Som borger eller patient kan følgende råd overvejes:

  • Stil opklarende spørgsmål til den sundhedfaglige
  • Gentag hvad den sundhedsfaglige siger med dine egne ord, og bed dem bekræft, at du har forstået det rigtigt
  • Forbered dig på en konsultation ved at lave en liste med spørgsmål
  • Få hjælp fra en ven eller et familiemedlem til at tilgå, tyde og fortolke information
  • Bed om en oversætter hvis nødvendigt
  • Bed om patientmaterialer eller yderligere information, for eksempel pjecer eller hjemmesider, der kan hjælpe dig med at forstå
  • Vær kritisk overfor information fra internettet. Tjek altid om kilden er en pålidelig sundhedsfaglig instans

DK-NON-01057 / 07.05.2024

En introduktion til klinisk forskning

Klinisk forskning er gavnligt – for patienter, for sundhedssektoren, for lægemiddelindustrien og for samfundet som helhed. Men mange er måske ikke helt sikker på, hvad kliniske forsøg egentlig går ud på, hvem der laver dem og hvordan, og hvorfor det er så vigtigt at have klinisk forskning her i Danmark.

Det kan du lære mere om her.

Hvad er klinisk forskning egentlig?

Klinisk forskning er en disciplin hvor lægemidler undersøges og afprøves i praksis på mennesker. Klinisk forskning foregår efter, at lægemidler først er grundigt undersøgt i laboratorium og senere afprøvet på dyr. Hvis lægemidlet i disse forsøg har vist lovende resultater og acceptable bivirkninger, kan det godkendes til kliniske forsøg i mennesker.

De kliniske forsøg laves altså for at finde ud af, hvordan et lægemiddel virker, hvilke bivirkninger lægemidlet har, og hvordan det omsættes i kroppen.

Kliniske forsøg foretages ikke kun med lægemidler i gængs forstand. Forsøgene kan for eksempel være forebyggelsesforsøg der afprøver nye måder at forebygge sygdom, eller det kan være diagnostiske forsøg, der undersøger eller sammenligner nye tests eller procedurer.

Kliniske forsøg består af fire faser, hvor der i hvert fase gradvist skrues op for antal deltagere og for perioden hvori lægemidlet indtages eller gives. Det gør man for at undersøge lægemidlets sikkerhed, effekt og bivirkninger. Det er en grundig og langvarig proces, og det tager normalt mange år, fra man påbegynder såkaldte fase I studier til at lægemidlet godkendes efter fase III studier og fase IV betragtes afsluttet.

Hvem har gavn af klinisk forskning?

Kliniske forsøg betyder, at vi konstant kan udvikle og forbedre den måde vi forebygger, diagnosticerer og behandler sygdomme på, da resultaterne fra de kliniske forsøg er grundlaget for godkendelse af nye præparater og kliniske procedurer.

Undersøgelserne kan foregå på raske, frivillige forsøgspersoner eller på frivillige patienter. Patienter i de kliniske forsøg kan potentielt få adgang til nye lægemidler, som endnu ikke er almindeligt tilgængelige. De bliver derudover fulgt nøje, og får flere samtaler med sundhedsfagligt personale.

Der foretages kliniske forsøg indenfor alle terapiområder, men allerflest foretages på kræftområdet. Af Lægemiddelstyrelsens årsrapport fra 2021 fremgår det, at onkologien fortsat er det hyppigst forekommende terapiområde blandt ansøgninger om kliniske lægemiddelforsøg.

For kræftpatienten hvor den gængse behandling ikke har vist effekt eller patienten af andre grunde ikke kan modtage godkendt behandling, kan et klinisk forsøg måske give nyt håb. I nogle tilfælde kan lægemidlet måske endda have en positiv klinisk effekt på patienten.

Men kliniske studier kommer ikke kun patienterne til gavn. De er også med til at skabe jobs, sikre læring og stimulere innovation.

Det fremgår for eksempel af rapporten ”Værdien af kliniske forsøg i Danmark”, der er udarbejdet af Copenhagen Economics med støtte fra NEXT Partnership, Lægemiddelindustriforeningen og Invest in Denmark. Ifølge denne undersøgelse smitter de sundhedsfagliges deltagelse i studierne positivt af.

  • 38% af læger svarer at de er blevet bedre af deres deltagelse i industri-initierede kliniske forsøg
  • 61% af læger og sygeplejersker oplever, at deres øgede viden fra forsøg er kommet andre læger og sygeplejersker på deres egne afdelinger til gode.

Klinisk forskning kommer altså hele samfundet til gavn på forskellige måder. Men allervigtigst så er kliniske forsøg med til at sikre, at vi kan få den allerbedste forebyggelse og behandling, hurtigst muligt, hvis vi bliver syge.

Hvem laver de kliniske forsøg?

Kliniske forsøg kan være finansieret af private firmaer (kommerciel forskning), offentlige institutioner (non-kommerciel forskning) eller en kombination. Den eller dem der finansierer studiet kaldes studiets sponsor. Sponsor er ansvarlig for gennemførelsen og kvaliteten af et klinisk forsøg og skal sikre, at forsøget planlægges og udføres i overensstemmelse med god klinisk praksis, herunder at data registreres og rapporteres efter procedurer, der sikrer kvaliteten i alle forsøgets aspekter.

Forsøgene udføres på kliniske forsøgssteder, oftest på hospital eller i lægepraksis, og udføres af sundhedsfaglige personer, der er uddannet i god klinisk praksis. Den overordnede ansvarlige for studiets udførelse kaldes investigatoren. Investigatoren skal blandt andet sikre, at kildedata og registrerede data er præcise, komplette, læsbare og entydige.

Som det fremgår er kravene til kliniske forsøg mange og altid de samme, uanset hvem studiets sponsor er. For at samarbejdet mellem sponsor og investigator, som i nogle tilfælde altså kan være lægemiddelindustrien og sundhedsfaglige, skal være gennemsigtigt for alle, er der klare regler for, at sundhedspersonale skal offentliggøre deres samarbejde med industrien.

Den private lægemiddelindustri står for en ikke ubetydelig del af de kliniske forsøg. I 2022 havde industrien 410 igangværende forsøg i Danmark, og hvert år investerer lægemiddelindustrien 11,5 mia.kr. i forskning. Det svarer til 27% af al privat forskning i Danmark.

I MSD Danmark er klinisk forskning også en topprioritet, og mange af vores dygtige kollegaer på Havneholmen arbejder med netop klinisk forskning.

Klinisk forskning er altså fordelagtigt på mange niveauer. Men naturligvis særligt værdifuldt for patienter som har brug for den behandling, som de kliniske forsøg er med til at bane vejen for. Som borger – rask eller syg – har man mulighed for at indgå i kliniske forsøg, hvis man opfylder de særlige krav der opstilles til deltagere i de forskellige forsøg. Tal med din behandlende læge hvis du ønsker flere oplysninger.

DK-NON-01012 / 28.08.2024

En historie om vaccination

De omtales som en af vores største nutidige succeshistorier indenfor sundhed, som et af de vigtigste værktøjer til forebyggelse af sygdom og som en af ​​de mest omkostningseffektive folkesundhedsforanstaltninger.

Det er naturligvis vacciner, der refereres til. Her kan du lære mere om vaccinationen og immuniseringens historie og betydning.

Vacciner redder liv

4-5 millioner. Så mange menneskeliv vurderes det, at vaccination redder. Hvert eneste år. Vacciner har, siden opfindelsen af den første i 1796, ført til eliminering af eller kontrol med mange forskellige sygdomme. Blandt andre polio og kopper.

Kopper var en meget smitsom sygdom forårsaget af variola-virus. Kopper var skyld i millioner af dødsfald, før en forebyggende vaccine blev indført, og sygdommen officielt blev erklæret elimineret i 1980. Det sidste kendte tilfælde var i Somalia i 1977.

Polio er en smitsom sygdom, der primært rammer mindre børn, og kan forårsage lammelser. Der findes ingen behandling mod polio, men til gengæld forebyggelse i form af vaccination. Siden 1988 er antallet af poliotilfælde takket være en stor vaccinationsindsats skrumpet med mere end 99%. Der findes tre varianter af polio, og de to af dem menes at være udryddet. Den sidste variant, type 1, er i nyere tid kun blevet diagnosticeret i Pakistan og Afghanistan, og polio er dermed tæt på officiel udryddelse.

Et vigtigt værktøj til at bekæmpe hospitalsindlæggelser, kræfttilfælde og antibiotikaresistens

Under Corona-pandemien hørte vi gang på gang fra sundhedsmyndighederne og regeringen at vaccination var vores stærkeste våben imod virussen. Og vaccination i det hele taget er et stærkt våben på flere parametre. Blandt andet i forhold til hospitalsindlæggelser på tværs af aldersgrupper. I Spanien har man for eksempel reduceret indlæggelser af børn i forbindelse med skoldkopper med 78% efter indførelse af en skoldkoppevaccination i børnevaccinationsprogrammet. Og influenzavaccination har i et dansk studie vist sig betydeligt at reducere hospitalsindlæggelser hos ældre mennesker med diabetes.

Vaccination er i dag også en vigtig faktor i kampen mod nogle af vor tids største sundhedstrusler. Blandt andet kan man i dag forebygge visse kræfttyper med vaccination. HPV-vaccination for eksempel beskytter mod syv af de typer af HPV-virus, der er årsag til ca. 90% af alle tilfælde af livmoderhalskræft og 85% af alle tilfælde af analkræft. Også Hepatitis B, der kan forebygges ved vaccination, kan føre til komplikationer, herunder leverkræft. WHO vurderer at over 800.000 mennesker døde i 2019 som følge heraf.

Ifølge WHO kan vaccination mod Hepatitis B og HPV forebygge 1,1 millioner kræfttilfælde hvert år.

Samfundsgevinster ved vaccination

Også i kampen mod en anden af tidens store sundhedstrusler, nemlig antimikrobiel resistens (AMR), spiller vaccination en vigtig rolle.

AMR koster allerede mere end 700.000 mennesker livet hvert år, og dette tal ser ud til at stige i de kommende år. I et worst-case-scenario kan det årlige dødstal nå 10 millioner i 2050.

Vacciner er meget vigtige for AMR forebyggelse, idet de forebygger sygdomme og dermed er med til at reducere brugen af antibiotika. For eksempel vurderes det, at hvis alle børn fik pneumokokvaccination, som allerede er en del af det danske børnevaccinationsprogram, kan man næsten halvere brugen af antibiotika hos børn og dermed nedsætte risikoen for resistens.

Sygdomme vi troede var fortid kan blusse op ved fald i vaccinetilslutning

I Danmark og mange steder i Europa er vaccinationsmulighederne generelt mange og tilslutningen til programmet generelt høj. 9 ud af 10 børn i Europa får de såkaldte basisvaccinationer.

Men trods de videnskabelige fremskridt og succeshistorierne er vaccineskepsis stadig et fænomen. Det blev tydeligt under Corona-pandemien, hvor vaccination blev en naturlig del af den offentlige debat. Derudover havde mange ringere adgang til læge og nedprioriterede vaccination for eksempel på grund af nedlukninger. Den globale vaccinetilslutning faldt ifølge WHO da også fra 86% til 83% fra 2019 til 2020.

Men et succesfuldt vaccinationsprogram forudsætter, at næsten alle vaccineres, ellers vil sygdommene fortsat kunne brede sig, og de få der ikke er vaccineret, vil ikke være beskyttet af flokimmunitet. Derfor betragter WHO fortsat vaccineskepsis som en af de største trusler mod vores sundhed.

Selvom mange af de sygdomme vi vaccinerer imod synes at være under kontrol i Danmark, forekommer sygdommene i andre dele af verden, og man kan fortsat blive udsat for smitte for eksempel i forbindelse med rejser.

Det er tilfældet med mæslinger, et virus som i værste fald kan forårsage betændelse af hjernehinderne og som i udviklingslande er en vigtig årsag til børnedødsfald. Sidst vi så et større mæslingeudbrud i Danmark var tilbage i 2019, men i 2023 skete der igen en stigning med hele 9 nye tilfælde. Statens Serum Institut har i starten af 2024 allerede talt flere nye tilfælde af mæslinger i Danmark og har varslet, at der lige nu er en kraftig stigning i antal smittede med mæslinger i Europa og resten af verden. Alene i 2023 rapporterede WHO over 30.000 nye mæslingetilfælde i Europa.

For at være beskyttet tilstrækkeligt mod sygdomme som mæslinger – og polio som fortsat florerer med jævne mellemrum i Central- og Sydasien og altså ikke er helt udryddet endnu – skal mere end 95% af befolkningen være vaccineret. Derfor er det vigtigt, at rutinevaccination fortsat prioriteres – også i Danmark.

DK-NON-00997 / 22.02.2024

Triple-negativ brystkræft: Hvad alle kvinder bør vide

Brystkræft er den hyppigste kræftsygdom hos kvinder i den vestlige verden. Men vidste du, at der findes forskellige typer brystkræft? Herunder stiller vi skarpt på en af de mest alvorlige brystkræfttyper, nemlig triple-negativ brystkræft.

Hvad er triple-negativ brystkræft?

Triple-negativ brystkræft (TNBC) er en undertype af brystkræft med højere risiko for alvorlig sygdom end andre typer brystkræft.

Ved TNBC er kræftcellerne hverken følsomme over for to slags antihormon eller anti-HER2-behandling, som traditionelt bruges til at bekæmpe brystkræftceller. Det er disse 3 manglende receptorer,  som ordet triple dækker over. Derfor er behandlingsmulighederne færre. Samtidig er triple-negativ brystkræftceller typisk mere agressive og spreder sig hurtigere.

Cirka 15% af de godt 5000 danske brystkræftpatienter der diagnosticeres hvert år har triple-negativ brystkræft.

I modsætning til andre typer brystkræft, der typisk rammer de 60+ årige, rammer TNBC oftere yngre kvinder under 50.

2 ud af 3 tilfælde af brystkræft opdages af kvinden selv

brystkræft opdages ofte af kvinderne selv

Jo tidligere kræft opdages, des bedre er mulighederne for behandling. Det gælder også triple-negativ brystkræft.

Ca. 1/3 af alle brystkræfttilfælde findes ved mammografiscreening – en undersøgelse som alle kvinder mellem 50 og 69 år tilbydes hvert andet år. De øvrige tilfælde opdages af kvinden selv. Som regel går kvinden til egen læge, fordi hun har mærket en knude i brystet.

Derfor er det for kvinder – og især dem der ikke regelmæssigt får foretaget mammografi – vigtigt at lære sine bryster at kende og at gå til lægen, hvis man opdager uforklarlige forandringer.

Det er vigtigt, at understrege at blot fordi man har en knude i brystet, har man ikke nødvendigvis brystkræft. Faktisk er 9 ud af 10 knuder i brystet godartede. Det er også vigtigt at vide, at alle bryster er forskellige, og at bryster kan ses og mærkes forskellige eksempelvis i takt med menstruationscyklus og alder. Hvad der er normalt for én kvinde, behøver altså ikke at være det for en anden.

Symptomer kvinder skal være opmærksomme på

Det mest almindelige symptom på brystkræft er en knude i brystet. Andre symptomer kan være væske fra brystvorten, indtrækning eller rynkedannelse i huden eller forstørrede lymfeknuder i armhulen. Et sjældent symptom er betændelseslignende forandringer i brystet, hvor brystet er rødt, ømt og hævet.

Brystkræft, der bliver opdaget på et tidligt stadium, kan behandles med henblik på helbredelse hos gennemsnitligt 3 ud af 4 kvinder. Derfor kan de gode råd i forbindelse med brystkræft, og særligt den mere agressive brystkræfttype; triple-negativ brystkræft, ikke understreges nok:

  • Hold øje med forandringer i dit bryst
  • Gå til lægen ved mistanke om brystkræft
  • Er du 50+, gå til regelmæssig mammografiundersøgelse, når du bliver indkaldt

Har du spørgsmål vedrørende dit helbred, bør du altid rådføre dig med din praktiserende læge.

Symptomer på brystkræft

DK-NON-00958 // 21.02.2022

Mødeburgeren: Hvordan man gør sine møder til en lækker oplevelse

How to have better meetings

Der er de virkelig værdifulde. Der er de effektive. Der er de sjove. Men der er også de søvndyssende og de irrelevante. Der er de korte og de lange, de fysiske og de digitale.

Hvad vi taler om er selvfølgelig møder. Noget de fleste kontorarbejdere bruger utallige timer på hver uge. Det gør vi også i MSD Danmark. Og derfor gav det rigtig god mening, da vi sidste år nedsatte en intern arbejdsgruppe, som fik til opgave at identificere og kommunikere gode mødeprincipper i MSD Danmark.

Men hvordan introducerer man noget så tørt som mødeprincipper på en appetitlig måde, som får folk til at huske dem? Man bruger en reference til noget som folk kender, og kan forholde sig til. Og sådan blev MSD Danmarks Mødeburger født.

Før, under og efter mødet: Den originale MSD Mødeburger

Den originale MSD Mødeburger er simpel, men effektiv. Den fokuserer på de tre faser af et møde.

  • Før mødet – repræsenteret af underbollen
  • Under mødet – repræsenteret af fyldet
  • Efter mødet – repræsenteret af overbollen

Hver burgerdel består af 2-3 principper, som alle mødeholdere- og deltagere bør efterleve, når man planlægger og afholder møder. For eksempel bør man under selve mødet – altså i burgerens fyld –
1) holde sig til sin tidsplan og agenda
2) som mødeleder sørge for at alle bliver hørt og er engagerede
3) gøre møderne sjovere og mere energiske ved at indlægge tid til for eksempel en kort 2-5 minutters gruppeaktivitet.

På trods – eller måske på grund af – dens enkelthed, fik Mødeburgeren en masse opmærksomhed i MSD Danmark – og faktisk i mange andre regioner. Men vigtigst af alt gjorde den os mere bevidst om og fik os til at tale om vores møder på en ny måde.

The Meeting Burger outlining good meeting principles
The meeting menu with good meeting tips

Vi udvider menuen til mødefri dage og fokusteknikker

Introduktionen af Mødeburgeren hjalp os til at sætte gang i vores tanker og snakke internt. Men ret hurtigt stod det klart, at vi slet ikke var i mål, og at meget stadig kunne gøres for at forbedre vores mødekultur, og måden vi arbejder på i det hele taget. Derfor arbejdede arbejdsgruppen videre, og i 2021 introducerede vi i MSD Danmark så en udvidet menu. Ud over den originale Mødeburger indeholder den nye menu blandt andet:

  • En vegetarret: Et fælles princip om at vi i en hel halv arbejdsdag slet ikke har nogle møder.
  • En burger Light: Et forsøg på at forkorte alle møder med 5-10 minutter og samtidig undgå back-to-back møder.
  • En tomatsalat: Et forsøg på at skabe mere fokus mellem møderne ved brug af Pomodoro-teknikken, hvor man arbejder fuldt fokuseret i 25-minutters intervaller.

Tiltagene i den udvidede Burger Menu har endnu engang skubbet til vores møde- og arbejdskultur, og især vores mødefri Midweek Mute og Pomodoro-teknikken har mange kollegaer taget til sig. Men vi er slet ikke færdige med at arbejde med møde- og arbejdskultur.

Hybridmøder på menuen

Ovenpå halvandet år med skiftevis hjemme- og kontorarbejde, skal arbejdsgruppen nu i gang med at definere de gode principper for hybrid-møder og indføre det i vores Mødeburger-univers. For hvordan får man bedst skabt et møde som er udbytterigt og interessant for både online og offline deltagere? Det glæder vi os til at dele, når vi endnu engang har været i MSD-køkkenet.

DK-NON-01040 / 14.06.2022