Ved du, at der er forskel på køn, når det kommer til sundhed? Sammenligner man mænd og kvinder er mænds sundhedsprofil nemlig markant ringere end kvinders på en lang række alvorlige parametre. Her er, hvad du som mand – eller som pårørende til en mand – bør vide.
Mænd lever kortere og mere usundt
Mænd har generelt en mere usund livsstil end kvinder, når det gælder rygning, alkohol og overvægt. Mænds forventede levetid er desværre også unødvendigt lav – 4 år kortere end kvinders levetid i gennemsnit – og for mange mænd dør for tidligt af årsager, som kan forebygges.
Det gælder for eksempel diabetes, hvor kønsuligheden viser sig ved, at forekomsten hos mænd er 27% større end hos kvinder, mens dødeligheden hos mændene er hele 75% større end kvindernes. Samme mønster gør sig gældende på kræftområdet, hvor forekomsten hos mænd er cirka 8% større end hos kvinderne, men dødeligheden hele 34% større.
Prostatakræft er den hyppigste kræftform hos mænd. I alt lever cirka 44.000 danske mænd med diagnosen prostatakræft. Alligevel er det ifølge en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse fra 2019 kun hver tredje mand, der synes de har et godt kendskab til symptomerne på kræft.
Hvordan du tjekker dig selv som mand, kan du se her.
Lær mere om arvelig prostatakræft i videoen her
Også når det gælder mental sundhed er mænd overrepræsenterede i de danske statistikker. Mænd begår selvmord tre gange så hyppigt som kvinder. Og det skønnes, at halvdelen af mænd med psykiske lidelser, især depression, aldrig diagnosticeres og dermed ikke får den rette behandling.
Mænd bruger sundhedsydelser mindre
Hvorfor er der forskel mellem kønnene på sundhedsområdet?
Det skyldes blandt andet, at mænd gør generelt mindre brug af sundhedsydelser og går mindre til lægen end kvinder. Hele 75% af alle kræfttilfælde opdages for eksempel ved henvendelse til egen læge med et symptom. Men desværre overser mange mænd symptomerne, eller de slår det hen. Derved søger mange mænd læge for sent og er ofte mere syge, når de endelig kommer. Og det kan være fatalt, da en sen kræftdiagnose øger risikoen for alvorlig sygdom. Et rettidigt lægebesøg derimod kan være afgørende for prognosen og behandlingsmulighederne, og dermed overlevelsen.
Mange mænd har det desuden svært i mødet med sundhedsvæsenet, når de endelig møder det – især mænd med en kort uddannelse. Konsultationen med lægen er en udfordring, fordi mange mænd har vanskeligt ved at dele ud af bekymringer om helbredet på kort tid. Derudover har ikke alle lige gode evner til at tilgå, forstå og handle på sundhedsinformationer og dermed navigere i forebyggelses- og sundhedssystemet. Det fænomen kaldes health literacy. Hvad det er, og hvordan både patienter og sundhedsfaglige kan forbedre health literacy kan du læse her.
Uligheden viser sig ikke kun mellem mænd og kvinder, men også mellem forskellige grupper af mænd. For eksempel er enlige lavtuddannede mænd de allermest udsatte. Ifølge Forum for mænds sundhed lever enlige mænd i gennemsnit 7 år kortere end mænd i parforhold. Det skyldes primært, at ægtefællerne er gode til at få mændene i parforhold afsted til lægen. Derudover lever de 25% økonomisk dårligst stillede mænd 10 år kortere end de 25% bedst stillede.
Mænd skal ikke ‘mande sig op’ ved sygdom
Mænds dårlige helbred og for tidlige død er naturligvis fatalt for den enkelte mand. Men det har også konsekvenser for deres familier og er unødvendige byrder både for sundhedsvæsenet og samfundsøkonomien.
Løsningerne skal naturligvis foregå i en kombination af flere ting, for eksempel politisk prioritering, lokale tilbud og kampagner målrettet både mænd og sundhedsfaglige. Men i første omgang kan mændene hjælpe sig selv ved at prioritere egen sundhed og forebyggelse og ved at gå til lægen, når de mærker forandringer på krop og sind. Mænd skal ikke mande sig op, når de føler sig syge. De skal tværtimod gå til lægen.
Hør fra tre MSD-mænd, hvordan de prioriterer forskellige former for sundhed
“Forebyggelse for min families skyld”
Christian Danekilde
For mig er forebyggelse sund fornuft, og jeg tager det meget alvorligt. Indenfor det seneste år har jeg for eksempel fået fjernet mistænkelige modermærker for at forebygge modermærkekræft. Og så sent som i sidste uge fik jeg anden dosis vaccination, der skal beskytte mig mod en række kræftformer. Jeg gør det ikke bare for min egen skyld, men for min families.
“Jeg vidste ikke, at overvægt hang så tæt sammen med kræftrisiko”
Erasmus Holm
For to år siden lagde jeg mit liv helt om gennem sundere kost og masser af motion.
Det var mit arbejde i sundhedsindustrien, der fik mig til at indse, hvor usund en livsstil jeg havde. Jeg vidste for eksempel ikke, at overvægt hang så tæt sammen med kræftrisiko. I dag er mit liv forandret, og jeg har mere overskud til mig selv, mit arbejde og ikke mindst min familie.
“At prioritere livet uden for arbejdet gør godt”
Jeppe Berger
Jeg tog barslen med min søn, fordi det var en unik mulighed for at få et tættere forhold med ham. Den særlige tid man har sammen som familie med en baby i huset, kan man ikke nyde på samme måde, hvis man arbejder. Jeg synes, det er vigtigt, at give sig selv mulighed for at prioritere sit liv uden for arbejdet, da det giver energi og gør en bedre til sit arbejde. Som leder synes jeg desuden, det er vigtigt at vise, at mænd, også i lederjobs, sagtens kan tage barsel.
Mennesker, dyr og miljø er et fælles sundhedsanliggende
Ved du, at sundhedstilstanden hos mennesker, dyr og miljø alt sammen er tæt forbundet? Og at en sundhedsudfordring i én af sektorerne hurtigt kan være en sundhedsudfordring for alle?
Vi ser det i sygdomme, der overføres mellem dyr eller insekter og mennesker- såkaldte zoonotiske og vektorbårne sygdomme. Det kan for eksempel være sygdomme som rabies, borreliose, svineinfluenza og ebola. Vi ser det også i den voksende trussel fra antimikrobiel resistens (AMR), som opstår, når bakterier og vira muterer på måder, der gør medicin, som bruges til at behandle infektioner, ineffektive.
Vores sårbarhed over for sådanne nye sundhedsudfordringer har ført til et fokus på “One Health” – en integreret tilgang til at adressere menneskers, dyrs og miljømæssige sundhed til gavn for alle.
Hvad er One Health og hvorfor behøver vi det?
One Health er en samarbejdstilgang på tværs af flere discipliner, hvor der arbejdes lokalt, regionalt, nationalt og globalt for at forebygge, opdage og reagere på sundhedsproblemer i grænsefladen mellem mennesker, dyr og miljøet.
Det kræver samarbejde mellem læger, dyrlæger, sygeplejersker, epidemiologer, forskere, landbrugsarbejdere, økologer, dyrelivseksperter og industri såvel som politikere, lokalsamfund og endda kæledyrsejere.
Samfundet har gennemgået store forandringer i løbet af det seneste århundrede. Mens teknologi, øget mobilitet, industrialisering, urbanisering og globalisering har fremmet menneskers, dyrs og miljøets sundhed på mange måder, har de også gjort os mere sårbare over for nye sundhedsudfordringer.
For eksempel anslår forskere, at mere end 60% af kendte infektionssygdomme hos mennesker kan spredes fra dyr, og 75% af nye infektionssygdomme hos mennesker kommer fra dyr. De kan spredes ved direkte eller indirekte kontakt, være vektorbårne (f.eks myg og flåter), fødevarebårne eller vandbårne. Faktisk forårsager fødevarebårne patogener millioner af tilfælde af sporadiske sygdomme og i visse tilfælde store og udfordrende udbrud i og på tværs af lande.
Derudover forårsager øget eksponering for nye vira og bakterier kombineret med overdreven og/eller uhensigtsmæssig brug af medicin en stigning i AMR, hvilket resulterer i, at cirka 700.000 mennesker dør hvert år.
Tre ting fremmer sundhedsudfordringerne og øger sandsynligheden for spredning af sygdomme. De er:
Ændringer i klima og arealanvendelse
Skovrydning og andre forstyrrelser i miljøforhold kan give nye muligheder for udvikling af sygdomme
Eksponentiel befolkningstilvækst og ekspansion til tidligere ubeboede områder
Flere mennesker lever tæt med husdyr og i nogle tilfælde tættere på vilde dyr
Øget international mobilitet
Mennesker, dyr og animalske produkter bevæger sig hyppigere, nemmmere og bredere end nogensinde før
At tackle disse globale sundhedsudfordringer kræver samarbejde og vidensdeling. One Health-tilgangen er mere vigtig nu end nogensinde.
Hvordan er MSD involveret i One Health?
Som leverandør af sundhedsløsninger til både mennesker og dyr er vi meget engageret i One Health. Vi arbejder blandt andet på konstant at udvikle produkter der kan forebygge og behandle sygdomme hos både dyr og mennesker.
En introduktion til klinisk forskning Klinisk forskning er gavnligt – for patienter, for sundhedssektoren, for lægemiddelindustrien og for samfundet som helhed. Men mange er måske ikke helt sikker på, hvad kliniske forsøg egentlig går ud på, hvem der laver dem og hvordan, og hvorfor det er så vigtigt at have klinisk forskning her i Danmark. […]
Forstå hvad Health Literacy er – og hvorfor det er vigtigt for vores sundhed at forbedre den
Forstå hvad Health Literacy er – og hvorfor det er vigtigt for vores sundhed at forbedre den Health literacy. Det er ikke det mest mundrette ord, men et ord der i stigende grad bliver brugt internationalt som en vigtig del af menneskers egen mulighed for at forebygge sygdom og fremme sundhed. Herhjemme er begrebet endnu […]
Next: Forstå hvad Health Literacy er – og hvorfor det er vigtigt for vores sundhed at forbedre den
HIV 40 år senere: Epidemien, stigmaen, myterne og gennembruddet
Herhjemme ser livet for HIV-positive i dag meget anderledes ud end for 40-25 år siden, da epidemien stod på, og indtil den første kombinationsbehandling så dagens lys. Men kvaliteten af HIV-smittedes liv, kan vi stadig gøre meget for at forbedre.
Next: HIV 40 år senere: Epidemien, stigmaen, myterne og gennembruddet
En introduktion til klinisk forskning
En introduktion til klinisk forskning Klinisk forskning er gavnligt – for patienter, for sundhedssektoren, for lægemiddelindustrien og for samfundet som helhed. Men mange er måske ikke helt sikker på, hvad kliniske forsøg egentlig går ud på, hvem der laver dem og hvordan, og hvorfor det er så vigtigt at have klinisk forskning her i Danmark. […]
Forstå hvad Health Literacy er – og hvorfor det er vigtigt for vores sundhed at forbedre den
Forstå hvad Health Literacy er – og hvorfor det er vigtigt for vores sundhed at forbedre den Health literacy. Det er ikke det mest mundrette ord, men et ord der i stigende grad bliver brugt internationalt som en vigtig del af menneskers egen mulighed for at forebygge sygdom og fremme sundhed. Herhjemme er begrebet endnu […]
Next: Forstå hvad Health Literacy er – og hvorfor det er vigtigt for vores sundhed at forbedre den
HIV 40 år senere: Epidemien, stigmaen, myterne og gennembruddet
Herhjemme ser livet for HIV-positive i dag meget anderledes ud end for 40-25 år siden, da epidemien stod på, og indtil den første kombinationsbehandling så dagens lys. Men kvaliteten af HIV-smittedes liv, kan vi stadig gøre meget for at forbedre.
Next: HIV 40 år senere: Epidemien, stigmaen, myterne og gennembruddet
Forstå hvad Health Literacy er – og hvorfor det er vigtigt for vores sundhed at forbedre den
Health literacy. Det er ikke det mest mundrette ord, men et ord der i stigende grad bliver brugt internationalt som en vigtig del af menneskers egen mulighed for at forebygge sygdom og fremme sundhed. Herhjemme er begrebet endnu ikke så udbredt, og derfor findes der ikke en dansk oversættelse, der dækker det engelske health literacy helt præcist.
Til gengæld betyder det noget, der er meget vigtigt, og som kan have stor betydning for det enkelte individs sundhed.
Hvad er health literacy?
Health literacy er individers evne til at tilegne sig og anvende viden om sundhed. Health literacy handler ikke kun om, at man for eksempel kan læse og forstå en patientbrochure, men i ligeså høj grad, at man kan researche på sundhed, betjene digitale sundhedsservices, gennemskue informationer leveret af sundhedsfaglige og at man kan bruge det hele effektivt til at tage gode sundhedsmæssige beslutninger for sig selv og andre.
Har man en høj health literacy, altså gode evner til at tilgå, forstå og handle på sundhedsinformationer, har man bedre muligheder for at navigere i forebyggelses- og sundhedssystemet og bedre handleevne i forhold til egen sundhed. I Europa, som huser cirka 10% af verdens befolkning, men står for cirka 25% af alle kræfttilfælde, kan health literacy for eksempel spille en væsentlig rolle i forhold til at tackle forebyggelige kræftformer.
1 ud af 4 danskere har svært ved at tilgå digitale velfærds- og sundhedssystemer
I takt med at sundhedssystemer verden over er blevet mere komplekse, er kravene til patienternes involvering også blevet større – og health literacy mere aktuelt end nogensinde.
I Danmark har vores digitalisering af sundhedsvæsenet, herunder f.eks. indførelsen af NemID, e-Boks, sundhed.dk, borger.dk mv, udfordret en stor gruppe danskere. Det skrev Politiken for nylig på baggrund af en rapport fra den juridiske tænketank Justitia. Rapporten peger på, at hele 20-25% af befolkningen kæmper med at bruge de nuværende digitale velfærdssystemer. De digitalt udsatte danskere er ældre, socialt udsatte, borgere med handikap og kognitive udfordringer samt ordblinde. Overvejende de samme mennesker som har health literacy udfordringer.
Det viser vigtigheden af at kunne tilgå sundhedsinformation. Men også potentialet i at samfundet imødekommer health literacy behov på alle niveauer. Ved at forbedre health literacy kan flere mennesker nemlig handle på egen sundhed. Og det er vigtigt, idet et stigende antal undersøgelser forbinder lav health literacy med højere sundhedsomkostninger og dårligere helbredsresultater for den enkelte.
Hvad kan vi gøre for at forbedre vores health literacy?
Men hvad kan vi så gøre for at forbedre vores health literacy? Udover at vi som samfund kan indrette vores systemer og vores informationsmateriale efter niveauer der passer til alle health literacy behov, kan sundhedsfaglige og individet selv naturligvis spille vigtige roller.
Sundhedsfaglige, hvad end det er praktiserende læge, behandlende læge, sygeplejerske eller apoteker, kan spille en afgørende rolle for patienters health literacy ved at være behjælpelig med at navigere i sundhedssystemer- og informationer gennem klar kommunikation. Første skridt som sundhedsprofessionel er naturligvis at anerkende og forstå, at forskellige mennesker har forskellige niveauer af health literacy.
Forskning tyder på, at der hos sundhedsprofessionelle er et meget lille kendskab til udbredelsen af begrænset health literacy og også manglende kendskab til måder at imødekomme denne type patienter på. Derudover er begrænset health literacy ofte forbundet med skam, og personer med begrænset health literacy kan forsøge at dække over deres manglende evner, hvilket gør det svært for sundhedspersonalet at vurdere patienten og tilpasse kommunikationen derefter.
Som sundhedsfaglig kan følgende råd være behjælpelige:
Sæt tempoet ned og lyt til patientens historie
Brug dagligdags sprog
Brug billeder og historier til at illustrere pointer
Gentag instruktioner og begræns mængden af information
Bed patienten gentage de væsentligste pointer eller instrukser
Vær respektfuld, omsorgsfuld og medfølende
Som borger eller patient kan følgende råd overvejes:
Stil opklarende spørgsmål til den sundhedfaglige
Gentag hvad den sundhedsfaglige siger med dine egne ord, og bed dem bekræft, at du har forstået det rigtigt
Forbered dig på en konsultation ved at lave en liste med spørgsmål
Få hjælp fra en ven eller et familiemedlem til at tilgå, tyde og fortolke information
Bed om en oversætter hvis nødvendigt
Bed om patientmaterialer eller yderligere information, for eksempel pjecer eller hjemmesider, der kan hjælpe dig med at forstå
Vær kritisk overfor information fra internettet. Tjek altid om kilden er en pålidelig sundhedsfaglig instans
Hybrid meetings: How we’re shaking together virtual and physical meetings
In MSD Denmark, as in all other workplaces, we have meetings. Many meetings. That is why we are constantly working to improve the way we conduct meetings. We have been doing this for a couple of years now, and as a result we have introduced three coherent meeting concepts: The Meeting Burger, the Meeting Menu and the Hybrid Milkshake.
You can read the first part of the story about our meeting culture, which is about the Meeting Burger and the Meeting Menu here.
The Hybrid Milkshake, we launched in the wake of the COVID pandemic and the launch of our hybrid working model, which meant – and still means – that some colleagues work from home and some from the office. This created a new dynamic – and new challenges – in our now hybrid meetings. For how do you ensure that online as well as physical meeting participants get the best out of the meeting and participate on equal terms?
By talking to our colleagues and gathering their experiences, we created another meeting concept especially for hybrid meetings. And once again, the result has been given a gastronomic touch, to make it easier to digest.
Meet: The Hybrid Milkshake.
The Hybrid Milkshake consists of two elements:
-The cup, which is the foundation of the content and which represents the technical set-up
-The substance which represents the content of the hybrid meeting
“Is your camera on?”
The technique part is basically about having a decent sound quality so that everyone can hear clearly and distinctly, and also about making sure everyone can be seen on video, whether they’re sitting in a meeting room in the office or at home. Based on our experience, everyone is far more engaged if we can all see each other. In the office, we have technology available to video broadcast all meeting participants in the room. But if that technology is not available, we follow the rule of 1 person = 1 device. This means that everyone has their laptop in front of them with the camera turned on.
In addition, it is about using some of the many digital collaboration tools that we have available for example for project management, brainstorming, voting, etc. and to involve and activate the meeting participants to use them during the meeting. To support our colleagues in this, we have had several informal trainings on how to use the various tools.
Inclusion is key in the hybrid meeting
In our previous meeting concepts, that you can see here, we already defined the fundamentals of the good meetings – and these principles are still applicable in our hybrid meetings. But in addition, we identified a few more challenges specifically for hybrid meetings.
The primary challenge is to get the online and offline participants to be engaged at the same level so that everyone feels seen and heard and are able to contribute to the meeting in the best way. Our experience is that it can be harder to speak up and feel included if you sit online as you for example cannot participate in the small talk around the table. Still, those in the meeting room should benefit from the special dynamics that, after all, arise from the physical attendance.
This is what the substance part of the Hybrid Shake tries to take into account by i.a.
Encouraging an online meeting participant – together with a physical or alone – to be the meeting host
Having a person in the meeting room responsible for calling out hand raising, especially from the online participants, as it can be difficult for the meeting host to notice if he or she shares a presentation during the meeting for example
Spending a few minutes on an activity where everyone can participate, and where you get all the meeting participants activated from the start of the meeting. To support this, we have developed an energizer catalog with activities especially for the hybrid meetings. As an example; do a round the table where everyone shows the last photo they took with their phone and share the story behind it. Or what about a body poll or quiz where people give their answers with the body (yes = stand up / no = sit down)?
Imlementation through continous communication
In addition to introducing the new Hybrid Milkshake meeting concept, we’ve kept working with the implementation of the ‘old’ meeting principles. It is of course not enough to just launch the principles and then think they will be incorporated from one day to the next. It requires continuous focus and lots of communication to anchor new initiatives so that people 1) remember them and 2) change habits.
In addition to continuously communicating on all internal channels about the meeting concepts, we also use internal ambassadors to further anchor the principles on team and department level. Based on a train-the-trainers principle, the ambassadors are leading by example by implementing the principles themselves and in articulating the meeting culture and the principles at team meetings, etc.
Biodegradable take-away cups have been produced to promote more Walk & Talk meetings
The Walk & Talk cups were launched at a joint Walk & Talk at Havneholmen where MSD is housed
In addition, we have held events for some of the most important principles, including our Take-Away and our Burger Light. Take-Away encourages our colleagues to change the setting of the meetings once in a while, for example by taking an informal Walk & Talk meeting instead of using a meeting room. Burger Light is about having 25 and 50 minute meetings instead of 30 and 60 minutes to create some space in between meetings.
A small eatable reminder to schedule meetings for 25 and 50 minutes
…Of course joined by the Walk & Talk cups
We have come a long way in making our meetings more efficient and engaging. But the work with the meeting culture is never quite finished. Therefore, we at MSD Denmark naturally continue to anchor and develop our appetizing meeting principles
……………….
DANSK VERSION
Hybridmøder: Sådan shaker vi virtuelle og fysiske møder sammen
I MSD Danmark har vi, som på alle andre arbejdspladser, møder. Rigtig mange møder. Derfor arbejder vi hele tiden på at forbedre, hvordan vi afholder møder. Det har vi gjort i et par år nu, og som en del af det arbejde har vi introduceret tre sammenhængende mødekoncepter: Mødeburgeren, Mødemenuen og Hybrid Milkshaken.
Du kan læse første del af historien om vores mødekultur, der handler om Mødeburgeren og Mødemenuen her.
Hybrid Milkshaken lancerede vi i kølvandet på COVID-pandemien og vores hybride arbejdsmodel, som betød og stadig betyder, at nogle kolleger arbejder hjemmefra og nogle fra kontoret. Det skabte en ny dynamik – og nye udfordringer – i vores møder. For hvordan sørger man for, at online såvel som fysiske deltagere får det bedste ud af mødet og deltager på lige præmisser?
Ved at tale med vores kollegaer og samle erfaringerne har vi lavet endnu et mødeprincip særligt til hybridmøder. Og endnu en gang har resultatet fået et gastronomisk touch, for at gøre det lettere at sluge. Mød: The Hybrid Milkshake
Hybrid Milkshaken består af to elementer:
-Bægeret, som er fundamentet for indholdet, og som repræsenterer det tekniske set-up -Substansen som repræsenterer selve hybridmødets gang
”Er dit kamera tændt?”
Teknik-delen handler grundlæggende om, at man sørger for, at der er god lyd, så alle kan høre klart og tydeligt, samt at alle kan ses på video, hvad enten man sidder i et mødelokale på kontoret eller derhjemme. Det er vores erfaring, at alle er langt mere engagerede, hvis vi alle kan se hinanden. På kontoret har vi teknik til rådighed, der broadcaster alle mødedeltagere i et lokale. Men hvis man ikke har teknikken til rådighed, følger vi tommerfingerreglen ’1 person = 1 device’. Det vil sige, at alle har hver deres bærbare foran sig med kameraet tændt.
Derudover handler det om at bruge nogle af de mange digitale samarbejdsværktøjer, som vi har tilgængelige for eksempel til projektstyring, brainstorming, votering osv. og at involvere og aktivere mødedeltagerne til at bruge dem under mødet. Til at støtte vores kollegaer i det har vi haft flere uformelle træninger i at bruge de forskellige værktøjer.
Inklusion er nøgleordet i hybridmødet
I vores tidligere mødekoncepter, som du kan se her, definerede vi allerede rammerne for det gode møde – og disse principper er stadig fundamentet for også hybridmøderne. Men derudover identificerede vi yderligere et par udfordringer omkring netop hybridmøderne. Den primære er at få online og offline deltagerne til at være engagerede på samme niveau, så alle føler sig set og hørt til at bidrage til mødet på bedste vis. Risikoen er nemlig, at det kan være sværere at komme til orde og føle sig inkluderet, hvis man sidder online og for eksempel ikke kan deltage i smalltalken omkring bordet. Omvendt skal dem i mødelokalet nyde godt af den særlige dynamik, der trods alt opstår ved det fysiske fremmøde.
Det er det Hybrid Shakens substans-del prøver at tage højde for ved blandt andet:
At opfordre til at en online mødedeltager – sammen med en fysisk eller alene – agerer mødeleder
At man har en person i mødelokalet, der holder øje med håndsoprækkelse særligt fra online deltagerne, da det kan være svært for mødeleder, hvis vedkommende for eksempel deler en præsentation under mødet
At man bruger et par minutter på at lave en aktivitet hvor alle kan være med, og hvor man får aktiveret alle mødedeltagerne fra mødets start. I den forbindelse har vi udviklet et energizer katalog med aktiviteter særligt til hybridmøderne. Tag for eksempel en runde hvor alle viser det sidste billede de har taget med deres telefon og historien bag det. Eller hvad med en body poll eller quiz, hvor folk afgiver deres svar med kroppen (f.eks. ja = stå op/ nej = sid ned)?
Implementering gennem kontinuerlig kommunikation
Udover at introducere det nye Hybrid Milkshake mødekoncept har vi samtidig arbejdet med at udbrede de ’gamle’ mødeprincipper. For det er selvfølgelig ikke nok bare at lancere principperne og så tro de bliver inkorporeret fra den ene dag til den anden. Det kræver kontinuerligt fokus og masser af kommunikation at forankre nye tiltag, så folk husker dem og ændrer vaner.
Udover kontinuerligt at kommunikere på alle interne kanaler om mødekoncepterne bruger vi også interne ambassadører til yderligere at forankre principperne helt ned på -team og afdelingsniveau. Gennem et train-the-trainers princip er ambassadørerne gået forrest i at implementere koncepterne og i at italesætte mødekulturen og de enkelte principper på afdelingsmøder mv.
For at opfordre til flere Walk & Talk møder har vi fået produceret bionedbrydelige krus særligt til formålet
Walk & Talk kopperne blev indviet på en fælles Walk & Talk på Havneholmen hvor vi ‘bor’
Derudover har vi afholdt events for nogle af de vigtigste principper, blandt andet vores Take-Away og vores Burger Light. Take-Away opfordrer vores kollegaer til at udskifte rammerne for møderne engang imellem, for eksempel ved at tage et uformelt Walk & Talk møde i stedet for at bruge et mødelokale. Mens Burger Light handler om at have 25 og 50 minutters møder i stedet for 30 og 60 minutters for at skabe luft mellem møderne.
En lille reminder om at huske at afholde 25 og 50 minutters møder
…Naturligvis ledsaget af Walk & Talk kopperne
Vi er kommet rigtig langt i indsatsen med at gøre vores møder mere effektive og engagerende. Men som det måske fornemmes er arbejdet omkring mødekulturen aldrig helt færdigt. Derfor fortsætter vi i MSD Danmark naturligvis med at forankre og udvikle vores appetitlige mødeprincipper.
DK-NON-01032 / 09.06.2022
Læs også
The Meeting Burger: How to make your meetings a delicious experience
The Meeting Burger: How to make your meetings a delicious experience There are the really valuable. There are the effective. There are the funny ones. But there are also the oh-so-boring and the irrelevant ones. There are the short and the long, the physical and the digital. What we’re talking about is of course meetings. […]
Next: The Meeting Burger: How to make your meetings a delicious experience
The Meeting Burger: How to make your meetings a delicious experience
The Meeting Burger: How to make your meetings a delicious experience There are the really valuable. There are the effective. There are the funny ones. But there are also the oh-so-boring and the irrelevant ones. There are the short and the long, the physical and the digital. What we’re talking about is of course meetings. […]
Next: The Meeting Burger: How to make your meetings a delicious experience
En introduktion til klinisk forskning
Klinisk forskning er gavnligt – for patienter, for sundhedssektoren, for lægemiddelindustrien og for samfundet som helhed. Men mange er måske ikke helt sikker på, hvad kliniske forsøg egentlig går ud på, hvem der laver dem og hvordan, og hvorfor det er så vigtigt at have klinisk forskning her i Danmark.
Det kan du lære mere om her.
Hvad er klinisk forskning egentlig?
Klinisk forskning er en disciplin hvor lægemidler undersøges og afprøves i praksis på mennesker. Klinisk forskning foregår efter, at lægemidler først er grundigt undersøgt i laboratorium og senere afprøvet på dyr. Hvis lægemidlet i disse forsøg har vist lovende resultater og acceptable bivirkninger, kan det godkendes til kliniske forsøg i mennesker.
Få en hurtig introduktion til hvad klinisk forskning er, og hvorfor det er så vigtigt, præsenteret af MSDs Clinical Research Associate, Mette Louise Sommer.
De kliniske forsøg laves altså for at finde ud af, hvordan et lægemiddel virker, hvilke bivirkninger lægemidlet har, og hvordan det omsættes i kroppen.
Kliniske forsøg foretages ikke kun med lægemidler i gængs forstand. Forsøgene kan for eksempel være forebyggelsesforsøg der afprøver nye måder at forebygge sygdom, eller det kan være diagnostiske forsøg, der undersøger eller sammenligner nye tests eller procedurer.
Kliniske forsøg består af fire faser, hvor der i hvert fase gradvist skrues op for antal deltagere og for perioden hvori lægemidlet indtages eller gives. Det gør man for at undersøge lægemidlets sikkerhed, effekt og bivirkninger. Det er en grundig og langvarig proces, og det tager normalt mange år, fra man påbegynder såkaldte fase I studier til at lægemidlet godkendes efter fase III studier og fase IV betragtes afsluttet.
Hvem har gavn af klinisk forskning?
Kliniske forsøg betyder, at vi konstant kan udvikle og forbedre den måde vi forebygger, diagnosticerer og behandler sygdomme på, da resultaterne fra de kliniske forsøg er grundlaget for godkendelse af nye præparater og kliniske procedurer.
Undersøgelserne kan foregå på raske, frivillige forsøgspersoner eller på frivillige patienter. Patienter i de kliniske forsøg kan potentielt få adgang til nye lægemidler, som endnu ikke er almindeligt tilgængelige. De bliver derudover fulgt nøje, og får flere samtaler med sundhedsfagligt personale.
Der foretages kliniske forsøg indenfor alle terapiområder, men allerflest foretages på kræftområdet. Af Lægemiddelstyrelsens årsrapport for 2020 fremgår det, at onkologien fortsat er det hyppigst forekommende terapiområde blandt ansøgninger om kliniske lægemiddelforsøg.
For kræftpatienten hvor den gængse behandling ikke har vist effekt eller patienten af andre grunde ikke kan modtage godkendt behandling, kan et klinisk forsøg måske give nyt håb. I nogle tilfælde kan lægemidlet måske endda have en positiv klinisk effekt på patienten.
Men kliniske studier kommer ikke kun patienterne til gavn. De er også med til at skabe jobs, sikre læring og stimulere innovation.
Det fremgår for eksempel af rapporten ”Værdien af kliniske forsøg i Danmark”, der er udarbejdet af Copenhagen Economics med støtte fra NEXT Partnership, Lægemiddelindustriforeningen og Invest in Denmark. Ifølge denne undersøgelse smitter de sundhedsfagliges deltagelse i studierne positivt af.
38% af læger svarer at de er blevet bedre af deres deltagelse i industri-initierede kliniske forsøg
61% af læger og sygeplejersker oplever, at deres øgede viden fra forsøg er kommet andre læger og sygeplejersker på deres egne afdelinger til gode.
Klinisk forskning kommer altså hele samfundet til gavn på forskellige måder. Men allervigtigst så er kliniske forsøg med til at sikre, at vi kan få den allerbedste forebyggelse og behandling, hurtigst muligt, hvis vi bliver syge.
Hvem laver de kliniske forsøg?
Kliniske forsøg kan være finansieret af private firmaer (kommerciel forskning), offentlige institutioner (non-kommerciel forskning) eller en kombination. Den eller dem der finansierer studiet kaldes studiets sponsor. Sponsor er ansvarlig for gennemførelsen og kvaliteten af et klinisk forsøg og skal sikre, at forsøget planlægges og udføres i overensstemmelse med god klinisk praksis, herunder at data registreres og rapporteres efter procedurer, der sikrer kvaliteten i alle forsøgets aspekter.
Forsøgene udføres på kliniske forsøgssteder, oftest på hospital eller i lægepraksis, og udføres af sundhedsfaglige personer, der er uddannet i god klinisk praksis. Den overordnede ansvarlige for studiets udførelse kaldes investigatoren. Investigatoren skal blandt andet sikre, at kildedata og registrerede data er præcise, komplette, læsbare og entydige.
Som det fremgår er kravene til kliniske forsøg mange og altid de samme, uanset hvem studiets sponsor er. For at samarbejdet mellem sponsor og investigator, som i nogle tilfælde altså kan være lægemiddelindustrien og sundhedsfaglige, skal være gennemsigtigt for alle, er der klare regler for, at sundhedspersonale skal offentliggøre deres samarbejde med industrien.
Den private lægemiddelindustri står for en ikke ubetydelig del af de kliniske forsøg. I 2020 havde industrien 305 igangværende forsøg og hvert år investerer lægemiddelindustrien 11,5 mia.kr. i forskning. Det svarer til 27% af al privat forskning i Danmark.
I MSD Danmark er klinisk forskning også en topprioritet, og mange af vores dygtige kollegaer på Havneholmen arbejder med netop klinisk forskning. Mød to af vores unge talenter; Clinical Research Associates Mette Louise Sommer og Stella Xu og lær mere om deres rolle og arbejdsliv.
Klinisk forskning er altså fordelagtigt på mange niveauer. Men naturligvis særligt værdifuldt for patienter som har brug for den behandling, som de kliniske forsøg er med til at bane vejen for. Som borger – rask eller syg – har man mulighed for at indgå i kliniske forsøg, hvis man opfylder de særlige krav der opstilles til deltagere i de forskellige forsøg. Tal med din behandlende læge hvis du ønsker flere oplysninger.
DK-NON-01012 / 16.05.2022
Triple-negativ brystkræft: Hvad alle kvinder bør vide
Triple-negativ brystkræft: Hvad alle kvinder bør vide Brystkræft er den hyppigste kræftsygdom hos kvinder i den vestlige verden. Men vidste du, at der findes forskellige typer brystkræft? Herunder stiller vi skarpt på en af de mest alvorlige brystkræfttyper, nemlig triple-negativ brystkræft. Hvad er triple-negativ brystkræft? Triple-negativ brystkræft (TNBC) er en undertype af brystkræft med højere […]
Next: Triple-negativ brystkræft: Hvad alle kvinder bør vide
Triple-negativ brystkræft: Hvad alle kvinder bør vide
Triple-negativ brystkræft: Hvad alle kvinder bør vide Brystkræft er den hyppigste kræftsygdom hos kvinder i den vestlige verden. Men vidste du, at der findes forskellige typer brystkræft? Herunder stiller vi skarpt på en af de mest alvorlige brystkræfttyper, nemlig triple-negativ brystkræft. Hvad er triple-negativ brystkræft? Triple-negativ brystkræft (TNBC) er en undertype af brystkræft med højere […]
Next: Triple-negativ brystkræft: Hvad alle kvinder bør vide
En historie om vaccination
De omtales som en af vores største nutidige succeshistorier indenfor sundhed, som et af de vigtigste værktøjer til forebyggelse af sygdom og som en af de mest omkostningseffektive folkesundhedsforanstaltninger.
Det er naturligvis vacciner, der refereres til. Her kan du lære mere om vaccinationen og immuniseringens historie og betydning.
Vacciner redder liv
4-5 millioner. Så mange menneskeliv vurderes det, at vaccination redder. Hvert eneste år. Vacciner har, siden opfindelsen af den første i 1796, ført til eliminering af eller kontrol med mange forskellige sygdomme. Blandt andre polio og kopper.
Kopper var en meget smitsom sygdom forårsaget af variola-virus. Kopper var skyld i millioner af dødsfald, før en forebyggende vaccine blev indført, og sygdommen officielt blev erklæret elimineret i 1980. Det sidste kendte tilfælde var i Somalia i 1977.
Polio er en smitsom sygdom, der primært rammer mindre børn, og kan forårsage lammelser. Der findes ingen behandling mod polio, men til gengæld forebyggelse i form af vaccination. Siden 1988 er antallet af poliotilfælde takket være en stor vaccinationsindsats skrumpet med mere end 99%. Der findes tre varianter af polio, og de to af dem menes at være udryddet. Den sidste variant, type 1, er i nyere tid kun blevet diagnosticeret i Pakistan og Afghanistan, og polio er dermed tæt på officiel udryddelse.
Et vigtigt værktøj til at bekæmpe hospitalsindlæggelser, kræfttilfælde og antibiotikaresistens
Under Corona-pandemien hørte vi gang på gang fra sundhedsmyndighederne og regeringen at vaccination var vores stærkeste våben imod virussen. Og vaccination i det hele taget er et stærkt våben på flere parametre. Blandt andet i forhold til hospitalsindlæggelser på tværs af aldersgrupper. I Spanien har man for eksempel reduceret indlæggelser af børn i forbindelse med skoldkopper med 78% efter indførelse af en skoldkoppevaccination i børnevaccinationsprogrammet. Og influenzavaccination har i et dansk studie vist sig betydeligt at reducere hospitalsindlæggelser hos ældre mennesker med diabetes.
Vaccination er i dag også en vigtig faktor i kampen mod nogle af vor tids største sundhedstrusler. Blandt andet kan man i dag forebygge visse kræfttyper med vaccination. HPV-vaccination for eksempel beskytter mod syv af de typer af HPV-virus, der er årsag til ca. 90% af alle tilfælde af livmoderhalskræft og 85% af alle tilfælde af analkræft. Også Hepatitis B, der kan forebygges ved vaccination, kan føre til komplikationer, herunder leverkræft. WHO vurderer at over 800.000 mennesker døde i 2019 som følge heraf.
Ifølge WHO kan vaccination mod Hepatitis B og HPV forebygge 1,1 millioner kræfttilfælde hvert år.
Også i kampen mod en anden af tidens store sundhedstrusler, nemlig antimikrobiel resistens (AMR), spiller vaccination en vigtig rolle.
AMR koster allerede mere end 700.000 mennesker livet hvert år, og dette tal ser ud til at stige i de kommende år. I et worst-case-scenario kan det årlige dødstal nå 10 millioner i 2050.
Vacciner er meget vigtige for AMR forebyggelse, idet de forebygger sygdomme og dermed er med til at reducere brugen af antibiotika. For eksempel vurderes det, at hvis alle børn fik pneumokokvaccination, som allerede er en del af det danske børnevaccinationsprogram, kan man næsten halvere brugen af antibiotika hos børn og dermed nedsætte risikoen for resistens.
Sygdomme vi troede var fortid kan blusse op ved fald i vaccinetilslutning
I Danmark og mange steder i Europa er vaccinationsmulighederne generelt mange og tilslutningen til programmet generelt høj. 9 ud af 10 børn i Europa får de såkaldte basisvaccinationer.
Men trods de videnskabelige fremskridt og succeshistorierne er vaccineskepsis stadig et fænomen. Det blev tydeligt under Corona-pandemien, hvor vaccination blev en naturlig del af den offentlige debat. Derudover havde mange ringere adgang til læge og nedprioriterede vaccination for eksempel på grund af nedlukninger. Den globale vaccinetilslutning faldt ifølge WHO da også fra 86% til 83% fra 2019 til 2020.
Men et succesfuldt vaccinationsprogram forudsætter, at næsten alle vaccineres, ellers vil sygdommene fortsat kunne brede sig, og de få der ikke er vaccineret, vil ikke være beskyttet af flokimmunitet. Derfor betragter WHO fortsat vaccineskepsis som en af de største trusler mod vores sundhed.
Selvom mange af de sygdomme vi vaccinerer imod synes at være under kontrol i Danmark, forekommer sygdommene i andre dele af verden, og man kan fortsat blive udsat for smitte for eksempel i forbindelse med rejser.
Det er tilfældet med mæslinger, et virus som i værste fald kan forårsage betændelse af hjernehinderne og som i udviklingslande er en vigtig årsag til børnedødsfald. Indenfor de senere år har man set flere mæslingeudbrud i EU. I 2017 registrerede man mere end 14.000 tilfælde, hvilket var tre gange så mange end året tidligere. Og i 2018 var tallet vokset til over 82.000 tilfælde. Også i Danmark så vi i 2019 et udbrud af mæslinger.
For at være beskyttet tilstrækkeligt mod sygdomme som mæslinger – og polio som fortsat florerer med jævne mellemrum i Central- og Sydasien og altså ikke er helt udryddet endnu – skal mere end 95% af befolkningen være vaccineret. Derfor er det vigtigt, at rutinevaccination fortsat prioriteres – også i Danmark.
DK-NON-00997 / 07.04.2022
Læs også
Onkologi
Triple-negativ brystkræft: Hvad alle kvinder bør vide
Triple-negativ brystkræft: Hvad alle kvinder bør vide Brystkræft er den hyppigste kræftsygdom hos kvinder i den vestlige verden. Men vidste du, at der findes forskellige typer brystkræft? Herunder stiller vi skarpt på en af de mest alvorlige brystkræfttyper, nemlig triple-negativ brystkræft. Hvad er triple-negativ brystkræft? Triple-negativ brystkræft (TNBC) er en undertype af brystkræft med højere […]
Next: Triple-negativ brystkræft: Hvad alle kvinder bør vide
Onkologi
Triple-negativ brystkræft: Hvad alle kvinder bør vide
Triple-negativ brystkræft: Hvad alle kvinder bør vide Brystkræft er den hyppigste kræftsygdom hos kvinder i den vestlige verden. Men vidste du, at der findes forskellige typer brystkræft? Herunder stiller vi skarpt på en af de mest alvorlige brystkræfttyper, nemlig triple-negativ brystkræft. Hvad er triple-negativ brystkræft? Triple-negativ brystkræft (TNBC) er en undertype af brystkræft med højere […]
Next: Triple-negativ brystkræft: Hvad alle kvinder bør vide
Triple-negativ brystkræft: Hvad alle kvinder bør vide
Brystkræft er den hyppigste kræftsygdom hos kvinder i den vestlige verden. Men vidste du, at der findes forskellige typer brystkræft? Herunder stiller vi skarpt på en af de mest alvorlige brystkræfttyper, nemlig triple-negativ brystkræft.
Hvad er triple-negativ brystkræft?
Triple-negativ brystkræft (TNBC) er en undertype af brystkræft med højere risiko for alvorlig sygdom end andre typer brystkræft.
Ved TNBC er kræftcellerne hverken følsomme over for to slags antihormon eller anti-HER2-behandling, som traditionelt bruges til at bekæmpe brystkræftceller. Det er disse 3 manglende receptorer, som ordet triple dækker over. Derfor er behandlingsmulighederne færre. Samtidig er triple-negativ brystkræftceller typisk mere agressive og spreder sig hurtigere.
Cirka 15% af de godt 5000 danske brystkræftpatienter der diagnosticeres hvert år har triple-negativ brystkræft.
I modsætning til andre typer brystkræft, der typisk rammer de 60+ årige, rammer TNBC oftere yngre kvinder under 50.
2 ud af 3 tilfælde af brystkræft opdages af kvinden selv
Jo tidligere kræft opdages, des bedre er mulighederne for behandling. Det gælder også triple-negativ brystkræft.
Ca. 1/3 af alle brystkræfttilfælde findes ved mammografiscreening – en undersøgelse som alle kvinder mellem 50 og 69 år tilbydes hvert andet år. De øvrige tilfælde opdages af kvinden selv. Som regel går kvinden til egen læge, fordi hun har mærket en knude i brystet.
Derfor er det for kvinder – og især dem der ikke regelmæssigt får foretaget mammografi – vigtigt at lære sine bryster at kende og at gå til lægen, hvis man opdager uforklarlige forandringer.
Det er vigtigt, at understrege at blot fordi man har en knude i brystet, har man ikke nødvendigvis brystkræft. Faktisk er 9 ud af 10 knuder i brystet godartede. Det er også vigtigt at vide, at alle bryster er forskellige, og at bryster kan ses og mærkes forskellige eksempelvis i takt med menstruationscyklus og alder. Hvad der er normalt for én kvinde, behøver altså ikke at være det for en anden.
Symptomer kvinder skal være opmærksomme på
Det mest almindelige symptom på brystkræft er en knude i brystet. Andre symptomer kan være væske fra brystvorten, indtrækning eller rynkedannelse i huden eller forstørrede lymfeknuder i armhulen. Et sjældent symptom er betændelseslignende forandringer i brystet, hvor brystet er rødt, ømt og hævet.
Brystkræft, der bliver opdaget på et tidligt stadium, kan behandles med henblik på helbredelse hos gennemsnitligt 3 ud af 4 kvinder. Derfor kan de gode råd i forbindelse med brystkræft, og særligt den mere agressive brystkræfttype; triple-negativ brystkræft, ikke understreges nok:
Hold øje med forandringer i dit bryst
Gå til lægen ved mistanke om brystkræft
Er du 50+, gå til regelmæssig mammografiundersøgelse, når du bliver indkaldt
Har du spørgsmål vedrørende dit helbred, bør du altid rådføre dig med din praktiserende læge.
DK-NON-00958 // 21.02.2022
HIV 40 år senere: Epidemien, stigmaen, myterne og gennembruddet
Herhjemme ser livet for HIV-positive i dag meget anderledes ud end for 40-25 år siden, da epidemien stod på, og indtil den første kombinationsbehandling så dagens lys. Men kvaliteten af HIV-smittedes liv, kan vi stadig gøre meget for at forbedre.
Next: HIV 40 år senere: Epidemien, stigmaen, myterne og gennembruddet
HIV 40 år senere: Epidemien, stigmaen, myterne og gennembruddet
Herhjemme ser livet for HIV-positive i dag meget anderledes ud end for 40-25 år siden, da epidemien stod på, og indtil den første kombinationsbehandling så dagens lys. Men kvaliteten af HIV-smittedes liv, kan vi stadig gøre meget for at forbedre.
Next: HIV 40 år senere: Epidemien, stigmaen, myterne og gennembruddet
HIV 40 år senere: Epidemien, stigmaen, myterne og gennembruddet
Af Cecilia Damgaard-Buyse, Brand Manager, og Anette Fog Jørgensen, Therapy Area Manager, Hospital & Specialty Care
Hvert år på denne dag – den 1. december – markeres World Aids Day. En dag hvor vi mindes, og hvor vi reflekterer over HIV og AIDS, før og nu. Dette år er dagen noget ekstra særligt, da det i år er præcis 40 år siden, at de første tilfælde af, hvad der senere blev kendt som HIV og AIDS, blev officielt rapporteret. Siden de første tilfælde har epidemien kostet omkring 32 millioner menneskeliv på verdensplan.
Heldigvis er der også positive ting, vi kan markere i år. Det er nemlig samtidig 25 år siden, at der kom et gennembrud i HIV-behandlingen med opdagelsen af kombinationsbehandlingens effekt. Fra 1996 var HIV dermed ikke nødvendigvis længere en dødsdom, men en sygdom med gode muligheder for behandling – for dem der havde adgang til den naturligvis.
Herhjemme ser livet for HIV-positive i dag meget anderledes ud end for 40-25 år siden, da epidemien stod på, og indtil den første kombinationsbehandling så dagens lys. Velbehandlede personer kan i dag mere eller mindre det samme som alle andre. De lever også omtrent lige så længe, som personer uden HIV.
Men kvaliteten af HIV-smittedes liv, kan vi stadig gøre meget for at forbedre.
Kritisk mangel på viden om HIV skaber stigma
Mange HIV-positive oplever bivirkninger af den medicin de tager, og mange oplever stadig den dag i dag stigmatisering på grund af deres sygdom. Sidstnævnte er muligvis et levn fra 80’erne og 90’ernes retorik, hvor medierne ofte malede et negativt billede af især det homoseksuelle miljø i beskrivelsen af epidemien, og derved forøgede den frygt og fordømmelse, der var i befolkningen.
”Rigtig mange følte skam over at have fået den her sygdom, som jo var en seksuelt overført sygdom. Min egen mand var meget lukket omkring sit sygdomsforløb. Og han følte virkelig skam. Folk var dømmende. Meget dømmende. Og jeg tror det er det, man slås med i dag også,” fortæller Herluf, som selv fik konstateret HIV i 1985, og i dag lever et velfungerende liv.
Selvom der blev gjort et stort stykke arbejde af blandt andet Sundhedsstyrelsen og AIDS-fondet ift. oplysning og uddannelse om HIV og AIDS i 80’erne og 90’erne, ved mange i dag ikke nok, og derfor er stigmatisering stadig en ubehagelig realitet for mange smittede. I en ny undersøgelse har foreningen Hiv-Danmark spurgt ind til sundhedspersonales behandling af HIV-patienter. Og resultaterne viser med al tydelighed, at der er behov for ændringer på området:
32% svarer, at de mangler retningslinjer ift., hvordan man bør omgås patienter med HIV.
23% svarer nej til, om sundhedsvæsenet generelt møder patienter med HIV på lige fod med andre.
45% svarer, at de tager specifikke forbehold overfor en patient, de ved, er i behandling for HIV.
Velbehandlede HIV-positive smitter ikke
Herudover er der behov for mere viden og uddannelse omkring HIV. Hele 55% af de adspurgte mener ikke, at de har har tilstrækkelig viden om, hvordan de bør omgås patienter med HIV. Det afspejler sig også i at, 83% af dem tror, at sygdommen smitter igennem blod, når det bliver behandlet. Mens hver anden tror, at det smitter gennem sæd, og hver femte tror, at det smitter gennem spyt.
Sandheden er dog, at når man har HIV og følger sin behandling, kan man slet ikke overføre smitte, hverken via blod, sæd eller andre kropsvæsker. Der skal nemlig være en koncentreret mængde af HIV-virus, for at det kan smitte. Ydermere skal virus direkte ind i blodbanen, for at der kan ske overførsel af smitte. Det kan blandt andet ske ved, at man har sex uden kondom, eller hvis man deler sprøjte med en HIV-smittet.
HIV smitter til gengæld ikke ved almindelig social kontakt, kys og knus samt ved f.eks. at dele toilet eller drikke af samme glas, ligesom HIV ikke kan overføres af insekter.
HIV-forskning har bidraget til hurtig udvikling af COVID-vacciner
For dem der er her i dag til at huske HIV-epidemien, har Corona-pandemiens begyndelse nok vækket minder. Og de to pandemier har da også mange ligheder, blandt andet at borgeroplysning og -kommunikation er afgørende i forebyggelsen af begge. Men der er også mange ting, hvor de to adskiller sig. F.eks. tog det COVID-19 få uger at sprede sig til stort set hele kloden, mens HIV brugte næsten 10 år på det samme. Og mens det tog 15 år, før vi fik en egentlig behandling mod HIV – som dog på daværende tidspunkt blev betragtet som hurtigt – har vi på kun godt og vel et år fået vacciner mod COVID-19.
Den hurtige udvikling af COVID produkter baserer sig faktisk på de mange års forskning i HIV og AIDS, ifølge Carsten Shade Larsen, lektor og overlæge på Aarhus Universitetshospital.
”Uden HIV ville vi i dag ikke have haft en behandling for Hepatitis C, og vi ville heller ikke i løbet af et år kunne udvikle hverken behandling for eller vacciner imod COVID-19,” siger Carsten Shade Larsen.
Se hele historien om, hvordan patienter og sundhedspersonale oplevede HIV-epidemien, og hvordan de ser på sygdommen i dag på www.msd.dk/hiv
01.11.2021 // DK-NON-00916
Læs også
Triple-negativ brystkræft: Hvad alle kvinder bør vide
Triple-negativ brystkræft: Hvad alle kvinder bør vide Brystkræft er den hyppigste kræftsygdom hos kvinder i den vestlige verden. Men vidste du, at der findes forskellige typer brystkræft? Herunder stiller vi skarpt på en af de mest alvorlige brystkræfttyper, nemlig triple-negativ brystkræft. Hvad er triple-negativ brystkræft? Triple-negativ brystkræft (TNBC) er en undertype af brystkræft med højere […]
Next: Triple-negativ brystkræft: Hvad alle kvinder bør vide
The Meeting Burger: How to make your meetings a delicious experience
The Meeting Burger: How to make your meetings a delicious experience There are the really valuable. There are the effective. There are the funny ones. But there are also the oh-so-boring and the irrelevant ones. There are the short and the long, the physical and the digital. What we’re talking about is of course meetings. […]
Next: The Meeting Burger: How to make your meetings a delicious experience
Triple-negativ brystkræft: Hvad alle kvinder bør vide
Triple-negativ brystkræft: Hvad alle kvinder bør vide Brystkræft er den hyppigste kræftsygdom hos kvinder i den vestlige verden. Men vidste du, at der findes forskellige typer brystkræft? Herunder stiller vi skarpt på en af de mest alvorlige brystkræfttyper, nemlig triple-negativ brystkræft. Hvad er triple-negativ brystkræft? Triple-negativ brystkræft (TNBC) er en undertype af brystkræft med højere […]
Next: Triple-negativ brystkræft: Hvad alle kvinder bør vide
The Meeting Burger: How to make your meetings a delicious experience
The Meeting Burger: How to make your meetings a delicious experience There are the really valuable. There are the effective. There are the funny ones. But there are also the oh-so-boring and the irrelevant ones. There are the short and the long, the physical and the digital. What we’re talking about is of course meetings. […]
Next: The Meeting Burger: How to make your meetings a delicious experience
The Meeting Burger: How to make your meetings a delicious experience
There are the really valuable. There are the effective. There are the funny ones. But there are also the oh-so-boring and the irrelevant ones. There are the short and the long, the physical and the digital.
What we’re talking about is of course meetings. Something most office-based workers spend countless hours on every week. We also do that at MSD Denmark. And therefore, it made a lot of sense when we last year created an internal working group, which was tasked with identifying and communicating good meeting principles in MSD Denmark to help us have more productive meetings.
But how do you present something quite boring like meeting principles in a digestible way that also make people remember them? You wrap it in something that people know and can relate to. This is what we did – and how MSD Denmark’s Meeting Burger was born.
Before, during and after the meeting: The original Meeting Burger
The original MSD Meeting Burger is simple, yet effective. It focuses on the three phases of a meeting.
Before the meeting – represented by the bottom burger bun
During the meeting – represented by the burger filling
After the meeting – represented by the top burger bun
Each burger section consists of 2-3 principles that all meeting holders and participants should adhere to when planning and holding meetings. For example, during the meeting itself – in the burger’s filling – you should 1) stick to your schedule and agenda 2) as owner of the meeting make sure that everyone is heard and engaged 3) make the meeting more fun and more energetic by taking time to e.g. do a short 2-5 minute group activity.
Despite – or perhaps because of – its simplicity, The Meeting Burger got a lot of attention in MSD Denmark – and in many other regions actually. But most importantly, it made us more mindful about how we conduct meetings and it helped us talk about our meetings in a new way.
Expanding the menu to ‘meet’ free days and focus techniques
The introduction of the Meeting Burger helped us to get more thoughts and conversations going internally. But pretty soon, it became clear that we were not at the finish line at all and that much could still be done to improve our meeting culture and the way we work in general. Therefore, the working group continued their work, and in 2021 we in MSD Denmark then introduced an expanded Meeting Menu. In addition to the original Meeting Burger, the new menu – among other things – include:
A vegetarian option: A common principle that we do not have any meetings at all for half a working day.
A burger light: An attempt to shorten all meetings by 5-10 minutes while avoiding back-to-back meetings.
A tomato salad: An attempt to create more focus in between meetings using the Pomodoro technique, where you work fully focused in 25-minute intervals.
The initiatives in the expanded Meeting Menu have once again helped shape our meeting and work culture in new ways, and especially our meeting-free Midweek Mute and the Pomodoro technique have been adopted by many colleagues. But we are not done working with meeting and work culture at all.
Hybrid meetings on the menu
After one and a half year combining home and office work, the working group will now begin to define the good principles of hybrid meetings and add it to our Meeting Menu universe. Because how do you best create effective meetings that are both rewarding and interesting for both online and offline participants? We look forward to sharing that when we’ve been cooking in the MSD kitchen once again.
………………………………………..
DANSK VERSION:
Mødeburgeren: Hvordan man gør sine møder til en lækker oplevelse
Der er de virkelig værdifulde. Der er de effektive. Der er de sjove. Men der er også de søvndyssende og de irrelevante. Der er de korte og de lange, de fysiske og de digitale.
Hvad jeg taler om er selvfølgelig møder. Noget de fleste kontorarbejdere bruger utallige timer på hver uge. Det gør vi også i MSD Danmark. Og derfor gav det rigtig god mening, da vi sidste år nedsatte en intern arbejdsgruppe, som fik til opgave at identificere og kommunikere gode mødeprincipper i MSD Danmark.
Men hvordan introducerer man noget så tørt som mødeprincipper på en appetitlig måde, som får folk til at huske dem? Man bruger en reference til noget som folk kender, og kan forholde sig til. Og sådan blev MSD Danmarks Mødeburger født.
Før, under og efter mødet: Den originale MSD Mødeburger
Den originale MSD Mødeburger er simpel, men effektiv. Den fokuserer på de tre faser af et møde.
Før mødet – repræsenteret af underbollen
Under mødet – repræsenteret af fyldet
Efter mødet – repræsenteret af overbollen
Hver burgerdel består af 2-3 principper, som alle mødeholdere- og deltagere bør efterleve, når man planlægger og afholder møder. For eksempel bør man under selve mødet – altså i burgerens fyld – 1) holde sig til sin tidsplan og agenda 2) som mødeleder sørge for at alle bliver hørt og er engagerede 3) gøre møderne sjovere og mere energiske ved at indlægge tid til for eksempel en kort 2-5 minutters gruppeaktivitet.
På trods – eller måske på grund af – dens enkelthed, fik Mødeburgeren en masse opmærksomhed i MSD Danmark – og faktisk i mange andre regioner. Men vigtigst af alt gjorde den os mere bevidst om og fik os til at tale om vores møder på en ny måde.
Vi udvider menuen til mødefri dage og fokusteknikker
Introduktionen af Mødeburgeren hjalp os til at sætte gang i vores tanker og snakke internt. Men ret hurtigt stod det klart, at vi slet ikke var i mål, og at meget stadig kunne gøres for at forbedre vores mødekultur, og måden vi arbejder på i det hele taget. Derfor arbejdede arbejdsgruppen videre, og i 2021 introducerede vi i MSD Danmark så en udvidet menu. Ud over den originale Mødeburger indeholder den nye menu blandt andet:
En vegetarret: Et fælles princip om at vi i en hel halv arbejdsdag slet ikke har nogle møder.
En burger Light: Et forsøg på at forkorte alle møder med 5-10 minutter og samtidig undgå back-to-back møder.
En tomatsalat: Et forsøg på at skabe mere fokus mellem møderne ved brug af Pomodoro-teknikken, hvor man arbejder fuldt fokuseret i 25-minutters intervaller.
Tiltagene i den udvidede Burger Menu har endnu engang skubbet til vores møde- og arbejdskultur, og især vores mødefri Midweek Mute og Pomodoro-teknikken har mange kollegaer taget til sig. Men vi er slet ikke færdige med at arbejde med møde- og arbejdskultur.
Hybridmøder på menuen
Ovenpå halvandet år med skiftevis hjemme- og kontorarbejde, skal arbejdsgruppen nu i gang med at definere de gode principper for hybrid-møder og indføre det i vores Mødeburger-univers. For hvordan får man bedst skabt et møde som er udbytterigt og interessant for både online og offline deltagere? Det glæder vi os til at dele, når vi endnu engang har været i MSD-køkkenet.
DK-NON-01040 / 14.06.2022
Læs også
Hybrid meetings: How we’re shaking together virtual and physical meetings
Hybrid meetings: How we’re shaking together virtual and physical meetings In MSD Denmark, as in all other workplaces, we have meetings. Many meetings. That is why we are constantly working to improve the way we conduct meetings. We have been doing this for a couple of years now, and as a result we have introduced […]
Next: Hybrid meetings: How we’re shaking together virtual and physical meetings
Hybrid meetings: How we’re shaking together virtual and physical meetings
Hybrid meetings: How we’re shaking together virtual and physical meetings In MSD Denmark, as in all other workplaces, we have meetings. Many meetings. That is why we are constantly working to improve the way we conduct meetings. We have been doing this for a couple of years now, and as a result we have introduced […]
