Et robust samfund: Hvordan passer vaccinerne ind?

Er vi i Europa gode nok til at udnytte potentialet i immunisering – altså sygdomsforebyggelse gennem vaccination? Ikke altid, hvis man spørger Vaccines Europe, der for nylig har udgivet et manifest, hvori der opfordres til, at man i EU lægger en decideret immuninseringsstrategi. Gennem immunisering kan vi nemlig bedre sikre folkesundheden i fremtiden, mener Vaccines Europe, som er en brancheorganisation, der har eksisteret siden 1991 og repræsenterer vaccineindustrien over hele Europa. Med et stort fokus på forskning og innovation er deres mål at skabe et bæredygtigt og robust vaccinemiljø, så vi kan opnå et sikkert, innovativt og blomstrende Europa.

Her kan du læse om nogle af de vigtigste pointer fra manifestet og blive klogere på potentialet i at forebygge gennem vaccination.

En faktor for folkesundhed hele livet igennem

Vaccination har flere forskellige formål. Det kan beskytte os mod forebyggelige sygdomme, mod visse former for kræft og mod nye infektionssygdomme. Vaccination har med andre ord en stor betydning for vores sundhed, og ifølge WHO er det årligt med til at redde mellem 4-5 millioner menneskeliv.

Vaccination er relevant hele livet. Det afspejler sig i mange landes vaccinationsprogrammer, der indeholder vaccinationstilbud til både børn, unge, voksne og ældre. I en tid hvor vi på globalt plan bliver flere ældre, der lever længere, og færre unge til at indgå på arbejdsmarkedet, er vaccination særligt interessant.

Vaccination kan nemlig bidrage til, at økonomien bliver holdt i gang, da det hjælper med at holde både voksne og ældre med nedsat immunforsvar sunde og aktive. Samtidig bidrager vaccination til at forebygge store sundhedstrusler som antibiotikaresistens, da man ved at vaccinere mod f.eks. lungebetændelse kan nedsætte antibiotikaforbruget.

Ifølge Vaccines Europe er immunisering gennem vaccination altså en del af fundamentet for, at vi kan leve et sikkert, sundt og produktivt liv. Det gælder bl.a., når det kommer til kampen mod livmoderhalskræft, hvilket er den fjerde mest udbredte kræftform blandt kvinder. Ifølge WHO kan livmoderhalskræft elimineres, hvis 90% af alle kvinder over 15 år vaccineres mod HPV.  Udover livmoderhalskræft kan HPV også føre til andre kræftformer som analkræft, kræft i skeden og i mundsvælget. Vaccination kan forebygge visse HPV-typer og kræftformer.

Vacciner skal være for alle

Vaccination er for alle og bør være for alle. Desværre er der på dette område – som på mange andre –  ulighed. Det gælder ikke bare i Danmark men i hele Europa. Det resulterer i, at der er betydelig forskel på, hvem der rent faktisk bliver vaccineret og har muligheden for det. Derfor opstår der også ulighed i, hvem der kan opnå immunisering. I Danmark ser vi en ulighed i tilslutningen til vaccinationsprogrammerne, der generelt er lavere i socialt udsatte boligområder og hos socialt udsatte borgere. Ifølge Kræftens Bekæmpelse er der for eksempel observeret social ulighed i, hvem der er vaccineret mod HPV herhjemme. 94% af unge kvinder, hvis mor har en lang uddannelse, er blevet HPV-vaccineret, sammenlignet med unge kvinder, hvis mor har en kort uddannelse, hvor kun 89% er HPV-vaccineret.

Endnu værre står det til med privat betalt HPV-vaccination af drenge, hvor for eksempel syv gange flere teenagedrenge i Hørsholm er vaccineret sammenlignet med Lolland.

Ifølge Vaccines Europe er det derfor vigtigt, at beslutningstagerne i EU arbejder hen imod bedre og lige vilkår for alle, så vi kan opnå lige adgang til vaccination og beskyttelse mod bl.a. infektionssygdomme og kræftformer. På den måde får vi også etableret bedre vilkår for folkesundheden. For ligegyldigt ens sociale, økonomiske eller uddannelsesmæssige status og alder bør der være lige adgang til vaccination.

En investering der kan betale sig

Hvis man tager de økonomiske briller på, er der endnu flere fordele at opnå ved vaccination. Høje vaccinationsrater bidrager nemlig til økonomisk og social velstand. Som nævnt hjælper sygdomsforebyggelse vores arbejdstagere med at forblive sunde og produktive, hvilket er med til at skabe økonomisk vækst. Men det er også med til at mindske sundhedsvæsnets omkostninger og presset på vores sundhedspersonale, da det kan forebygge lægebesøg og indlæggelser af personer med forebyggelige sygdomme. Derfor er der økonomisk potentiale i at investere i vacciner og vaccinationsprogrammer. Vaccines Europe har udregnet, at for hver euro et europæisk land investerer i vaccination af voksne over 50 år, kan man forvente 4 euro tilbage i økonomisk gevinst for samfundet.

Kilde: Vaccines Europe. Kortet viser hvor mange penge hvert land bruger årligt på vacciner pr. indbygger. Danmark er et af de lande, der bruger færrest penge på vaccination.

Det er dog langt fra alle lande, der høster fordelene af den investering, da kun en meget lille del af det samlede sundhedsbudget hos de fleste lande i Europa bruges på vacciner og forebyggelse – det gælder også Danmark. Helt ned til 0,5% af det samlede sundhedsbudget hos EU-landene bliver brugt på forebyggelse gennem vacciner. I Danmark bruger vi knap 5 euro pr. indbygger årligt på vacciner og forebyggelse sammenlignet med vores nabolande, Sverige og Finland, som bruger 23 euro pr. indbygger årligt. Ved at sikre flere penge til udviklingen af vores vaccinationsprogram og nye vacciner kan vi bedre imødekomme de behov, vi ser i folkesundheden i dag, ifølge Vaccines Europe.

I dag findes der faktisk allerede en bred vifte af godkendte vacciner, som endnu ikke er en del af det danske vaccinationsprogram. Der er bl.a. vaccination mod rotavirus og skoldkopper, og hvis vi i Danmark valgte at indføre dette, lige som man har gjort i andre af vores nabolande, kunne vi potentielt undgå ca. 136.000 fraværsdage om året og opnå en årlig økonomisk gevinst i omegnen af 201 millioner kroner, vurderer Dansk Erhverv.

Vaccination er altså ikke alene et vigtigt værktøj, når det kommer til vores sundhed, men også en potentiel økonomisk gevinst for samfundet, og det er endnu en grund til at prioritere at investere i forebyggelse gennem vacciner.

Hvis du vil vide mere om potentialet ved immunisering og vaccination, kan du læse hele Vaccines Europe manifest her.

DK-NON-01276 // 18.10.2023

5 myter om skoldkopper og andre virussygdomme

Langt de fleste kender til virus; heriblandt skoldkopper. De fleste har på et tidspunkt haft denne irriterende og stærkt smitsomme børnesygdom tæt inde på livet. Men på trods af det eksisterer der stadig mange misforståelser og myter omkring sygdommen. Her kan du læse om de fem mest almindelige myter om skoldkopper og virus – og blive klogere på hvad der er op og ned.

Men lad os først få defineret hvad skoldkopper egentlig er.

Skoldkopper er en meget smitsom sygdom forårsaget af det, som hedder Varicella Zoster virus (VZV). Det er karakteriseret ved et kløende, blærelignende udslæt, der typisk spreder sig over hele kroppen. Normalvis vil en smittet person have mellem 250 og 500 blærer spredt over hele kroppen. Derudover er de typiske symptomer feber, træthed og hovedpine. Skoldkopper smitter primært ved dråbesmitte og kommer ind i kroppen gennem luftvejene, men kan i mindre grad også smitte ved direkte og indirekte kontakt med blærerne. Skoldkopper er den mest smitsomme af alle de børnesygdomme, vi kender herhjemme.

Myte 1: Skoldkopper er en sygdom, kun børn får

Det er rigtigt, at skoldkopper kategoriseres som en børnesygdom, og derfor kan man sikkert tro, at det kun er børn, der får virussen. 9 ud af 10 har da også haft sygdommen inden 10-års alderen, og næsten 75% vil blive smittet med virussen, allerede inden de når 5-års alderen.

Det betyder dog ikke, at voksne ikke kan få sygdommen. Hvis man først får skoldkopper, når man er voksen, vil sygdomsforløbet typisk være sværere og flere alvorlige komplikationer kan opstå.

Myte 2: Skoldkopper er hverken farligt eller særlig alvorligt

I mange småbørnsfamilier ser man skoldkopper som noget, der ’bare’ skal overståes. Nogle opsøger ligefrem andre familier med skoldkopper for at få sygdommen og de mange relaterede sygedage klaret på et belejligt tidspunkt.

Og de fleste personer kan da heldigvis også forvente et mildt sygdomsforløb, når de får skoldkopper. Men der er også nogle – både helt raske børn, kronisk syge børn og voksne – der oplever mere komplicerede forløb. Derfor kan man aldrig med sikkerhed forudsige, om et sygdomsforløb med skoldkopper vil blive svært eller ej. 

Mere end 3000 børn og unge oplever hvert år komplikationer ved skoldkopper, såsom bakterielle infektioner i huden eller nerverne, og godt 300 ender i alvorlige sygdomsforløb med medicinsk behandling og hospitalsbesøg til følge. Disse forløb kan bl.a. vise sig som blodforgiftning, lungebetændelse eller en kødædende bakterie, der har spredt sig til dybere væv, mens enkelte får hjernebetændelse. Derfor kan de medfølgende komplikationer være meget medicinsk behandlingskrævende, og kirurgi kan også blive nødvendigt. Hvert år er skoldkopper skyld i mellem 30.000-40.000 lægebesøg.

Tager man de økonomiske briller på, koster sygdommen samfundet dyrt. Godt 186 mio. kroner om året og mere end 136.000 årlige sygefraværsdage fra de danske arbejdspladser. Skoldkopper kan altså udvikle sig til en farlig sygdom, og sikkert er det, at sygdommen belaster både sundhedsvæsnet og som regel den enkelte familie, som rammes.

Udover at alle kan risikere et kompliceret sygdomsforløb, er der nogle særligt udsatte, der har øget risiko for komplicerede skoldkoppeforløb. Det omfatter eksempelvis for tidligt fødte børn og børn med nedsat immunforsvar eller kræft. Det gælder også personer med hiv-infektion, gravide, nyfødte og personer, der får immundæmpende medicin.

Myte 3: Når man har haft skoldkopper, er man sikret mod virussen resten af livet

De fleste tror, at så længe de har haft virussen som barn, så er de sikret mod den resten af deres voksne liv. Som tommelfingerregel er det rigtigt, at man kun får den egentlige skoldkoppesygdom en enkelt gang i livet, selvom det er muligt at få det igen. Det er dog meget sjældent og sker typisk hos personer med nedsat immunforsvar. Når et skoldkoppeforløb er overstået, forbliver virussen i nervecellerne i en form for dvaletilstand og kan senere i livet give anledning til det, som hedder helvedesild.

Immuniteten, efter man har haft skoldkopper, aftager nemlig gradvis, og dette kan føre til reaktivering af virussen og derfor helvedesild. Det opstår ofte i hudområdet ved nerven, som virussen har inficeret. Ligesom skoldkopper smitter en person med helvedesild også, men det smitter dog kun ved direkte kontakt.

Helvedesild kan ofte være meget smertefuldt og medføre en brændende smerte. Det viser sig som udslæt med små, væskende blærer i det afgrænsede område, hvor nerverne er blevet angrebet. De fleste tilfælde af helvedesild ses hos personer med svækket immunforsvar eller hos ældre, men kan i sjældne tilfælde også udvikle sig hos raske børn og unge. Faktisk er det hver 5. dansker, der på et tidspunkt vil opleve at få helvedesild grundet skoldkoppevirussen.

Myte 4: Man kan behandle virus med antibiotika

Skoldkoppevirus kan, som andre virus, hverken hæmmes eller dræbes af antibiotika. Når først sygdommen er gået i udbrud, kan man kun behandle symptomer og evt. afledte komplikationer. Det vil sige, at man kan lindre de medførende symptomer og irritationer såsom svie, kløe, træthed og hovedpine bl.a. ved hjælp af kløestillende og kølende cremer eller i form af smertestillende medicin. Antibiotikabehandling kan dog komme på tale, hvis der går bakterier i et skoldkoppesår. Det samme gør sig gældende for helvedsild, der heller ikke kan behandles med antibiotika, men lindres med smertestillende. Hvad man kan gøre for at undgå smittespredning af skoldkopper er at følge de generelle råd, som vi alle lærte at kende under Covid-pandemien, bestående af afstand, håndvask og at blive hjemme, hvis man selv er smittet. Og vil man gerne forebygge skoldkopper, er den eneste måde gennem vaccination.

Myte 5: Det er bedst for kroppen med naturlig immunitet

”Det er sundt for kroppens immunforsvar at lade det bekæmpe naturligt forekommende sygdomme”. Det synes at være en myte, der lever særligt på de sociale medier. På sociale medier er ord som ’sundere’ og ’bedre’ dog ikke klart defineret, som de ville være i et klinisk tidsskrift, og man må derfor forvente fri subjektiv fortolkning. Hvad der er mere sikkert er, at man gennem forebyggelse af sygdomme såsom skoldkopper kan undgå de gener, der følger med. Det man også ved er, at risikoen for komplikationer er lavere, hvis man får skoldkopper som barn end som voksen. Dog ingen regel uden undtagelse, da selv raske børn, som nævnt, også kan få svære sygdomdsforløb.

Noget andet man opnår ved at forebygge gennem vaccination er også, at vi passer på dem, der ikke kan lade sig vaccinere. Forskningen fremhæver, hvordan vaccination af raske børn kan føre til øget immunitet i befolkningen. På den måde kan vi sikre de udsatte i samfundet, for hvem sygdomme er farlige, og vaccination ikke er en mulighed. 

Skoldkoppevaccination kan ligesom infektion forventeligt give beskyttelse mod fremtidig skoldkoppesygdom resten af ens liv. Derfor bør dette ikke være et argument for, at det skulle være bedre at få sygdommen naturligt end at lade sig vaccinere. Udover at vaccination kan forebygge skoldkopper, ser det også ud til, at risikoen for helvedesild senere hen i livet er mindre hos skoldkoppevaccinerede personer, end hos dem der har haft skoldkopper.

I flere lande er der indført offentlige anbefalinger om skoldkoppevaccination, og flere af vores nordiske naboer har skoldkoppevaccination som en del af deres børnevaccinationsprogram. I Danmark er vaccination mod skoldkopper ikke en del af det danske børnvaccinationsprogram, men kan fås hos vaccinationsklinikker eller hos egen læge mod egenbetaling. Skoldkoppevaccinerne indeholder levende, svækket skoldkoppevirus, og denne slags vacciner giver som regel livslang immunitet. I USA har man vaccineret mod skoldkopper siden 1995. I 2007 gik man fra en anbefaling om én dosis til to doser, og der er siden ikke set et behov for yderligere boostervaccination.

Hvis du har spørgsmål omkring skoldkopper eller skoldkoppevaccination, kan du altid kontakte din egen læge eller søge mere information på skoldkoppeinfo.dk.

DK-NON-01195 // 06.10.2023

Mænd og sundhed: Gå til lægen når du er syg, mand

Ved du, at der er forskel på køn, når det kommer til sundhed? Sammenligner man mænd og kvinder er mænds sundhedsprofil nemlig markant ringere end kvinders på en lang række alvorlige parametre. Her er, hvad du som mand – eller som pårørende til en mand – bør vide.

Mænd lever kortere og mere usundt

Mænd har generelt en mere usund livsstil end kvinder, når det gælder rygning, alkohol og overvægt. Mænds forventede levetid er desværre også unødvendigt lav – 4 år kortere end kvinders levetid i gennemsnit – og for mange mænd dør for tidligt af årsager, som kan forebygges.

Det gælder for eksempel diabetes, hvor kønsuligheden viser sig ved, at forekomsten hos mænd er 27% større end hos kvinder, mens dødeligheden hos mændene er hele 75% større end kvindernes. Samme mønster gør sig gældende på kræftområdet, hvor forekomsten hos mænd er cirka 8% større end hos kvinderne, men dødeligheden hele 34% større.

Prostatakræft er den hyppigste kræftform hos mænd. I alt lever cirka 44.000 danske mænd med diagnosen prostatakræft. Alligevel er det ifølge en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse fra 2019 kun hver tredje mand, der synes de har et godt kendskab til symptomerne på kræft.

Læs mere om kræftsymptomerne her.

Hvordan du tjekker dig selv som mand, kan du se her.

Lær mere om arvelig prostatakræft i videoen her

Også når det gælder mental sundhed er mænd overrepræsenterede i de danske statistikker. Mænd begår selvmord tre gange så hyppigt som kvinder. Og det skønnes, at halvdelen af mænd med psykiske lidelser, især depression, aldrig diagnosticeres og dermed ikke får den rette behandling.

Mænd bruger sundhedsydelser mindre

Hvorfor er der forskel mellem kønnene på sundhedsområdet?

Det skyldes blandt andet, at mænd gør generelt mindre brug af sundhedsydelser og går mindre til lægen end kvinder. Hele 75% af alle kræfttilfælde opdages for eksempel ved henvendelse til egen læge med et symptom. Men desværre overser mange mænd symptomerne, eller de slår det hen. Derved søger mange mænd læge for sent og er ofte mere syge, når de endelig kommer. Og det kan være fatalt, da en sen kræftdiagnose øger risikoen for alvorlig sygdom. Et rettidigt lægebesøg derimod kan være afgørende for prognosen og behandlingsmulighederne, og dermed overlevelsen.

Mange mænd har det desuden svært i mødet med sundhedsvæsenet, når de endelig møder det – især mænd med en kort uddannelse. Konsultationen med lægen er en udfordring, fordi mange mænd har vanskeligt ved at dele ud af bekymringer om helbredet på kort tid. Derudover har ikke alle lige gode evner til at tilgå, forstå og handle på sundhedsinformationer og dermed navigere i forebyggelses- og sundhedssystemet. Det fænomen kaldes health literacy. Hvad det er, og hvordan både patienter og sundhedsfaglige kan forbedre health literacy kan du læse her.

Uligheden viser sig ikke kun mellem mænd og kvinder, men også mellem forskellige grupper af mænd. For eksempel er enlige lavtuddannede mænd de allermest udsatte. Ifølge Forum for mænds sundhed lever enlige mænd i gennemsnit 7 år kortere end mænd i parforhold. Det skyldes primært, at ægtefællerne er gode til at få mændene i parforhold afsted til lægen. Derudover lever de 25% økonomisk dårligst stillede mænd 10 år kortere end de 25% bedst stillede.

Mænd skal ikke ‘mande sig op’ ved sygdom

Mænds dårlige helbred og for tidlige død er naturligvis fatalt for den enkelte mand. Men det har også konsekvenser for deres familier og er unødvendige byrder både for sundhedsvæsenet og samfundsøkonomien.

Løsningerne skal naturligvis foregå i en kombination af flere ting, for eksempel politisk prioritering, lokale tilbud og kampagner målrettet både mænd og sundhedsfaglige. Men i første omgang kan mændene hjælpe sig selv ved at prioritere egen sundhed og forebyggelse og ved at gå til lægen, når de mærker forandringer på krop og sind. Mænd skal ikke mande sig op, når de føler sig syge. De skal tværtimod gå til lægen.

Hør fra tre MSD-mænd, hvordan de prioriterer forskellige former for sundhed

“Forebyggelse for min families skyld”

Christian Danekilde

For mig er forebyggelse sund fornuft, og jeg tager det meget alvorligt. Indenfor det seneste år har jeg for eksempel fået fjernet mistænkelige modermærker for at forebygge modermærkekræft. Og så sent som i sidste uge fik jeg anden dosis vaccination, der skal beskytte mig mod en række kræftformer. Jeg gør det ikke bare for min egen skyld, men for min families.

“Jeg vidste ikke, at overvægt hang så tæt sammen med kræftrisiko”

Erasmus Holm

For to år siden lagde jeg mit liv helt om gennem sundere kost og masser af motion.

Det var mit arbejde i sundhedsindustrien, der fik mig til at indse, hvor usund en livsstil jeg havde. Jeg vidste for eksempel ikke, at overvægt hang så tæt sammen med kræftrisiko. I dag er mit liv forandret, og jeg har mere overskud til mig selv, mit arbejde og ikke mindst min familie.

“At prioritere livet uden for arbejdet gør godt”

Jeppe Berger

Jeg tog barslen med min søn, fordi det var en unik mulighed for at få et tættere forhold med ham. Den særlige tid man har sammen som familie med en baby i huset, kan man ikke nyde på samme måde, hvis man arbejder. Jeg synes, det er vigtigt, at give sig selv mulighed for at prioritere sit liv uden for arbejdet, da det giver energi og gør en bedre til sit arbejde. Som leder synes jeg desuden, det er vigtigt at vise, at mænd, også i lederjobs, sagtens kan tage barsel.

DK-NON-01103 / 01.11.2022

Mennesker, dyr og miljø er et fælles sundhedsanliggende

Ved du, at sundhedstilstanden hos mennesker, dyr og miljø alt sammen er tæt forbundet? Og at en sundhedsudfordring i én af sektorerne hurtigt kan være en sundhedsudfordring for alle?

Vi ser det i sygdomme, der overføres mellem dyr eller insekter og mennesker- såkaldte zoonotiske og vektorbårne sygdomme. Det kan for eksempel være sygdomme som rabies, borreliose, svineinfluenza og ebola. Vi ser det også i den voksende trussel fra antimikrobiel resistens (AMR), som opstår, når bakterier og vira muterer på måder, der gør medicin, som bruges til at behandle infektioner, ineffektive.

Vores sårbarhed over for sådanne nye sundhedsudfordringer har ført til et fokus på “One Health” – en integreret tilgang til at adressere menneskers, dyrs og miljømæssige sundhed til gavn for alle.

Hvad er One Health og hvorfor behøver vi det?

One Health er en samarbejdstilgang på tværs af flere discipliner, hvor der arbejdes lokalt, regionalt, nationalt og globalt for at forebygge, opdage og reagere på sundhedsproblemer i grænsefladen mellem mennesker, dyr og miljøet.

Det kræver samarbejde mellem læger, dyrlæger, sygeplejersker, epidemiologer, forskere, landbrugsarbejdere, økologer, dyrelivseksperter og industri såvel som politikere, lokalsamfund og endda kæledyrsejere.

Samfundet har gennemgået store forandringer i løbet af det seneste århundrede. Mens teknologi, øget mobilitet, industrialisering, urbanisering og globalisering har fremmet menneskers, dyrs og miljøets sundhed på mange måder, har de også gjort os mere sårbare over for nye sundhedsudfordringer.

For eksempel anslår forskere, at mere end 60% af kendte infektionssygdomme hos mennesker kan spredes fra dyr, og 75% af nye infektionssygdomme hos mennesker kommer fra dyr. De kan spredes ved direkte eller indirekte kontakt, være vektorbårne (f.eks myg og flåter), fødevarebårne eller vandbårne. Faktisk forårsager fødevarebårne patogener millioner af tilfælde af sporadiske sygdomme og i visse tilfælde store og udfordrende udbrud i og på tværs af lande.

Derudover forårsager øget eksponering for nye vira og bakterier kombineret med overdreven og/eller uhensigtsmæssig brug af medicin en stigning i AMR, hvilket resulterer i, at cirka 700.000 mennesker dør hvert år.

Tre ting fremmer sundhedsudfordringerne og øger sandsynligheden for spredning af sygdomme. De er:

Ændringer i klima og arealanvendelse

Skovrydning og andre forstyrrelser i miljøforhold kan give nye muligheder for udvikling af sygdomme

Eksponentiel befolkningstilvækst og ekspansion til tidligere ubeboede områder

Flere mennesker lever tæt med husdyr og i nogle tilfælde tættere på vilde dyr

Øget international mobilitet

Mennesker, dyr og animalske produkter bevæger sig hyppigere, nemmmere og bredere end nogensinde før

At tackle disse globale sundhedsudfordringer kræver samarbejde og vidensdeling. One Health-tilgangen er mere vigtig nu end nogensinde.

DK-NON-01071 / 21.09.2022

Forstå hvad Health Literacy er – og hvorfor det er vigtigt for vores sundhed at forbedre den

Health literacy. Det er ikke det mest mundrette ord, men et ord der i stigende grad bliver brugt internationalt som en vigtig del af menneskers egen mulighed for at forebygge sygdom og fremme sundhed. Herhjemme er vi gennem de senere år også blevet mere bekendte med begrebet og har derfor fået vores egen danske oversættelse; nemlig sundhedskompetence. Ordet betyder det samme, og det har stadig lige så stor betydning for det enkelte individs sundhed.

I Danmark er social ulighed i sundhed nemlig et stort problem, og det ses inden for mange sundheds- og sygdomsområder. Ifølge WHO kan social ulighed i sundhed forklares gennem en række sociale faktorer såsom fattigdom, uddannelse, social eksklusion og tilknytning til arbejdsmarkedet. Men hvad der også har indflydelse på befolkningens sundhedstilstand er borgernes sundhedskompetence. Derfor har WHO gennem det seneste årti øget sit fokus på health literacy, og på hvad vi som samfund kan gøre for at  skabe mindre ulighed i sundhed

Hvad er sundhedskompetence?

Sundhedskompetence – eller health literacy – er individers evne til at tilegne sig og anvende viden om sundhed. Sundhedskompetence handler ikke kun om, at man for eksempel kan læse og forstå en patientbrochure, men i ligeså høj grad, at man kan researche på sundhed, betjene digitale sundhedsservices, gennemskue informationer leveret af sundhedsfaglige og samtidig kan bruge det hele effektivt til at tage gode sundhedsmæssige beslutninger for sig selv og andre.

Definition af health literacy

Har man en høj sundhedskompetence, altså gode evner til at tilgå, forstå og handle på sundhedsinformationer, har man bedre muligheder for at navigere i forebyggelses- og sundhedssystemet og bedre handleevne i forhold til egen sundhed. I Europa, som huser cirka 10% af verdens befolkning, men står for cirka 25% af alle kræfttilfælde, kan sundhedskompetence for eksempel spille en væsentlig rolle i forhold til at tackle forebyggelige kræftformer.

Samlet set kan man tale om, at den individuelles sundhedskompetence består af tre aspekter: funktionel sundhedskompetence, kommunikativ sundhedskompetence og kritisk sundhedskompetence.

Et problem, der er langt mere udbredt end som så

I takt med at sundhedssystemer verden over er blevet mere komplekse, er kravene til patienternes involvering også blevet større – og sundhedskompetence er derfor mere aktuelt end nogensinde.

I Danmark har vores digitalisering af sundhedsvæsenet, herunder f.eks. indførelsen af NemID, e-Boks, sundhed.dk, borger.dk mv, udfordret en stor gruppe danskere. En rapport fra den juridiske tænketank Justitia peger på, at hele 20-25% af befolkningen kæmper med at bruge de nuværende digitale velfærdssystemer. De digitalt udsatte danskere er ældre, socialt udsatte, borgere med handikap og kognitive udfordringer samt ordblinde. Overvejende de samme mennesker, som har udfordringer relateret til sundhedskompetence.

I Sundhedsstyrelsens seneste rapport om sundhedskompetence peger de på en række undersøgelser, der viser, at en stor andel af danskere faktisk har lav sundhedskompetence, hvilket kan skabe mere alvorlige problemer på lang sigt. Bl.a. viser en undersøgelse udført blandt 30.000 danskere, at mellem 8-20% havde udfordringer med nogle aspekter af sundhedskompetence. Større var problemet hos særlige målgrupper, såsom personer med mulitisygdom, hvor 40-50% havde udfordringer med det. I et andet studie udført på knap 16.000 danskere havde godt 8% utilstrækkelig sundhedskompetence (laveste niveau) og 31% havde problematisk sundhedskompetence (næstlaveste niveau) ud af fire niveauer.

Der er derfor masser af plads til forbedring og et stort behov for, at vi som samfund øver os i at imødekomme sundhedskompetence på alle niveauer, så flere mennesker kan handle på egen sundhed. Dét er vigtigt, idet flere undersøgelser forbinder lav sundhedskompetence med højere sundhedsomkostninger og dårligere helbredsresultater for den enkelte.

En patient kan bedre navigere i sundhedssystemet hvis vedkommende har høj health literacy

Hvad kan vi gøre for at forbedre vores sundhedskompetence?

Men hvad kan vi så gøre for at forbedre vores sundhedskompetence? Udover at vi som samfund kan indrette vores systemer og vores informationsmateriale, så det passer til alle niveauer af sundhedskompetence, kan sundhedsfaglige og individet selv naturligvis spille vigtige roller.

Sundhedsfaglige, hvad end det er praktiserende læge, behandlende læge, sygeplejerske eller apoteker, kan spille en afgørende rolle for patienters sundhedskompetence ved at være behjælpelig med at navigere i sundhedssystemer- og informationer gennem klar kommunikation. Første skridt som sundhedsprofessionel er naturligvis at anerkende og forstå, at forskellige mennesker har forskellige niveauer af sundhedskompetence.

Allerede tilbage i 2018 tilkendegav 59% af sygehuslægerne, at patienter med lav sundhedskompetence ville få mere nytte af behandlingen, hvis tilbuddene blev tilrettelagt på en anden måde. Man ved nemlig, at borgere med specifikke sociale, kognitive eller fysiske handikap oftere oplever at have utiltrækkelig sundhedskompetence, og de har derfor et særlig udtalt behov for at blive imødekommet og støttet. Derfor foreslår Sundhedsstyrelsen i sin rapport fra 2022, at organistioner og sundhedsprofessionelle skal arbejde systematisk med sundhedskompetence. Det kan nemlig bidrage til at levere sundhedsydelser på en måde, så flertallet i befolkningen har tilstrækkelig sundhedskompetence til at tilgå og få udbytte af dem.

Desværre viser det sig også, at begrænset sundhedskompetence ofte er forbundet med skam, og personer med begrænset sundhedskompetence kan derfor forsøge at dække over deres manglende evner, hvilket gør det svært for sundhedspersonalet at vurdere patienten og tilpasse kommunikationen derefter.

Som sundhedsfaglig kan følgende råd være behjælpelige:

  • Sæt tempoet ned og lyt til patientens historie
  • Brug dagligdags sprog
  • Brug billeder og historier til at illustrere pointer
  • Gentag instruktioner og begræns mængden af information
  • Bed patienten gentage de væsentligste pointer eller instrukser
  • Vær respektfuld, omsorgsfuld og medfølende

Som borger eller patient kan følgende råd overvejes:

  • Stil opklarende spørgsmål til den sundhedfaglige
  • Gentag hvad den sundhedsfaglige siger med dine egne ord, og bed dem bekræft, at du har forstået det rigtigt
  • Forbered dig på en konsultation ved at lave en liste med spørgsmål
  • Få hjælp fra en ven eller et familiemedlem til at tilgå, tyde og fortolke information
  • Bed om en oversætter hvis nødvendigt
  • Bed om patientmaterialer eller yderligere information, for eksempel pjecer eller hjemmesider, der kan hjælpe dig med at forstå
  • Vær kritisk overfor information fra internettet. Tjek altid om kilden er en pålidelig sundhedsfaglig instans

DK-NON-01057 / 07.05.2024

Hybrid meetings: How we’re shaking together virtual and physical meetings


In MSD Denmark, as in all other workplaces, we have meetings. Many meetings. That is why we are constantly working to improve the way we conduct meetings. We have been doing this for a couple of years now, and as a result we have introduced three coherent meeting concepts: The Meeting Burger, the Meeting Menu and the Hybrid Milkshake.

You can read the first part of the story about our meeting culture, which is about the Meeting Burger and the Meeting Menu here.

The Hybrid Milkshake, we launched in the wake of the COVID pandemic and the launch of our hybrid working model, which meant – and still means – that some colleagues work from home and some from the office. This created a new dynamic – and new challenges – in our now hybrid meetings. For how do you ensure that online as well as physical meeting participants get the best out of the meeting and participate on equal terms?

By talking to our colleagues and gathering their experiences, we created another meeting concept especially for hybrid meetings. And once again, the result has been given a gastronomic touch, to make it easier to digest.

Meet: The Hybrid Milkshake.

The Hybrid Milkshake consists of two elements:

-The cup, which is the foundation of the content and which represents the technical set-up

-The substance which represents the content of the hybrid meeting

“Is your camera on?”

The technique part is basically about having a decent sound quality so that everyone can hear clearly and distinctly, and also about making sure everyone can be seen on video, whether they’re sitting in a meeting room in the office or at home. Based on our experience, everyone is far more engaged if we can all see each other. In the office, we have technology available to video broadcast all meeting participants in the room. But if that technology is not available, we follow the rule of 1 person = 1 device. This means that everyone has their laptop in front of them with the camera turned on.

In addition, it is about using some of the many digital collaboration tools that we have available for example for project management, brainstorming, voting, etc. and to involve and activate the meeting participants to use them during the meeting. To support our colleagues in this, we have had several informal trainings on how to use the various tools.

Det teknologiske fundament for hybridmøder
Principper for hybridmødet

Inclusion is key in the hybrid meeting

In our previous meeting concepts, that you can see here, we already defined the fundamentals of the good meetings – and these principles are still applicable in our hybrid meetings. But in addition, we identified a few more challenges specifically for hybrid meetings.

The primary challenge is to get the online and offline participants to be engaged at the same level so that everyone feels seen and heard and are able to contribute to the meeting in the best way. Our experience is that it can be harder to speak up and feel included if you sit online as you for example cannot participate in the small talk around the table. Still, those in the meeting room should benefit from the special dynamics that, after all, arise from the physical attendance.

This is what the substance part of the Hybrid Shake tries to take into account by i.a.

  • Encouraging an online meeting participant – together with a physical or alone – to be the meeting host
  • Having a person in the meeting room responsible for calling out hand raising, especially from the online participants, as it can be difficult for the meeting host to notice if he or she shares a presentation during the meeting for example
  • Spending a few minutes on an activity where everyone can participate, and where you get all the meeting participants activated from the start of the meeting. To support this, we have developed an energizer catalog with activities especially for the hybrid meetings. As an example; do a round the table where everyone shows the last photo they took with their phone and share the story behind it. Or what about a body poll or quiz where people give their answers with the body (yes = stand up / no = sit down)?

Imlementation through continous communication

In addition to introducing the new Hybrid Milkshake meeting concept, we’ve kept working with the implementation of the ‘old’ meeting principles. It is of course not enough to just launch the principles and then think they will be incorporated from one day to the next. It requires continuous focus and lots of communication to anchor new initiatives so that people 1) remember them and 2) change habits.

In addition to continuously communicating on all internal channels about the meeting concepts, we also use internal ambassadors to further anchor the principles on team and department level. Based on a train-the-trainers principle, the ambassadors are leading by example by implementing the principles themselves and in articulating the meeting culture and the principles at team meetings, etc.

Walk & Talk møde
Biodegradable take-away cups have been produced to promote more Walk & Talk meetings
Walk & Talk møde
The Walk & Talk cups were launched at a joint Walk & Talk at Havneholmen where MSD is housed

In addition, we have held events for some of the most important principles, including our Take-Away and our Burger Light. Take-Away encourages our colleagues to change the setting of the meetings once in a while, for example by taking an informal Walk & Talk meeting instead of using a meeting room. Burger Light is about having 25 and 50 minute meetings instead of 30 and 60 minutes to create some space in between meetings.

A small eatable reminder to schedule meetings for 25 and 50 minutes
…Of course joined by the Walk & Talk cups

We have come a long way in making our meetings more efficient and engaging. But the work with the meeting culture is never quite finished. Therefore, we at MSD Denmark naturally continue to anchor and develop our appetizing meeting principles

……………….

DANSK VERSION

Hybridmøder: Sådan shaker vi virtuelle og fysiske møder sammen

I MSD Danmark har vi, som på alle andre arbejdspladser, møder. Rigtig mange møder. Derfor arbejder vi hele tiden på at forbedre, hvordan vi afholder møder. Det har vi gjort i et par år nu, og som en del af det arbejde har vi introduceret tre sammenhængende mødekoncepter: Mødeburgeren, Mødemenuen og Hybrid Milkshaken.

Du kan læse første del af historien om vores mødekultur, der handler om Mødeburgeren og Mødemenuen her.

Hybrid Milkshaken lancerede vi i kølvandet på COVID-pandemien og vores hybride arbejdsmodel, som betød og stadig betyder, at nogle kolleger arbejder hjemmefra og nogle fra kontoret. Det skabte en ny dynamik – og nye udfordringer – i vores møder. For hvordan sørger man for, at online såvel som fysiske deltagere får det bedste ud af mødet og deltager på lige præmisser?

Ved at tale med vores kollegaer og samle erfaringerne har vi lavet endnu et mødeprincip særligt til hybridmøder. Og endnu en gang har resultatet fået et gastronomisk touch, for at gøre det lettere at sluge. Mød: The Hybrid Milkshake

Hybrid Milkshaken består af to elementer:

-Bægeret, som er fundamentet for indholdet, og som repræsenterer det tekniske set-up
-Substansen som repræsenterer selve hybridmødets gang

MSD Danmarks Hybrid Milkshake med principper for det gode hybridmøde

”Er dit kamera tændt?”

Teknik-delen handler grundlæggende om, at man sørger for, at der er god lyd, så alle kan høre klart og tydeligt, samt at alle kan ses på video, hvad enten man sidder i et mødelokale på kontoret eller derhjemme. Det er vores erfaring, at alle er langt mere engagerede, hvis vi alle kan se hinanden. På kontoret har vi teknik til rådighed, der broadcaster alle mødedeltagere i et lokale. Men hvis man ikke har teknikken til rådighed, følger vi tommerfingerreglen ’1 person = 1 device’. Det vil sige, at alle har hver deres bærbare foran sig med kameraet tændt.

Derudover handler det om at bruge nogle af de mange digitale samarbejdsværktøjer, som vi har tilgængelige for eksempel til projektstyring, brainstorming, votering osv. og at involvere og aktivere mødedeltagerne til at bruge dem under mødet. Til at støtte vores kollegaer i det har vi haft flere uformelle træninger i at bruge de forskellige værktøjer.

Det teknologiske fundament for hybridmøder
Principper for hybridmødet

Inklusion er nøgleordet i hybridmødet

I vores tidligere mødekoncepter, som du kan se her, definerede vi allerede rammerne for det gode møde – og disse principper er stadig fundamentet for også hybridmøderne. Men derudover identificerede vi yderligere et par udfordringer omkring netop hybridmøderne. Den primære er at få online og offline deltagerne til at være engagerede på samme niveau, så alle føler sig set og hørt til at bidrage til mødet på bedste vis. Risikoen er nemlig, at det kan være sværere at komme til orde og føle sig inkluderet, hvis man sidder online og for eksempel ikke kan deltage i smalltalken omkring bordet. Omvendt skal dem i mødelokalet nyde godt af den særlige dynamik, der trods alt opstår ved det fysiske fremmøde.

Det er det Hybrid Shakens substans-del prøver at tage højde for ved blandt andet:

  • At opfordre til at en online mødedeltager – sammen med en fysisk eller alene – agerer mødeleder
  • At man har en person i mødelokalet, der holder øje med håndsoprækkelse særligt fra online deltagerne, da det kan være svært for mødeleder, hvis vedkommende for eksempel deler en præsentation under mødet
  • At man bruger et par minutter på at lave en aktivitet hvor alle kan være med, og hvor man får aktiveret alle mødedeltagerne fra mødets start. I den forbindelse har vi udviklet et energizer katalog med aktiviteter særligt til hybridmøderne. Tag for eksempel en runde hvor alle viser det sidste billede de har taget med deres telefon og historien bag det. Eller hvad med en body poll eller quiz, hvor folk afgiver deres svar med kroppen (f.eks. ja = stå op/ nej = sid ned)?

Implementering gennem kontinuerlig kommunikation

Udover at introducere det nye Hybrid Milkshake mødekoncept har vi samtidig arbejdet med at udbrede de ’gamle’ mødeprincipper. For det er selvfølgelig ikke nok bare at lancere principperne og så tro de bliver inkorporeret fra den ene dag til den anden. Det kræver kontinuerligt fokus og masser af kommunikation at forankre nye tiltag, så folk husker dem og ændrer vaner.

Udover kontinuerligt at kommunikere på alle interne kanaler om mødekoncepterne bruger vi også interne ambassadører til yderligere at forankre principperne helt ned på -team og afdelingsniveau. Gennem et train-the-trainers princip er ambassadørerne gået forrest i at implementere koncepterne og i at italesætte mødekulturen og de enkelte principper på afdelingsmøder mv.

Walk & Talk møde
For at opfordre til flere Walk & Talk møder har vi fået produceret bionedbrydelige krus særligt til formålet
Walk & Talk møde
Walk & Talk kopperne blev indviet på en fælles Walk & Talk på Havneholmen hvor vi ‘bor’

Derudover har vi afholdt events for nogle af de vigtigste principper, blandt andet vores Take-Away og vores Burger Light. Take-Away opfordrer vores kollegaer til at udskifte rammerne for møderne engang imellem, for eksempel ved at tage et uformelt Walk & Talk møde i stedet for at bruge et mødelokale. Mens Burger Light handler om at have 25 og 50 minutters møder i stedet for 30 og 60 minutters for at skabe luft mellem møderne.

En lille reminder om at huske at afholde 25 og 50 minutters møder
…Naturligvis ledsaget af Walk & Talk kopperne

Vi er kommet rigtig langt i indsatsen med at gøre vores møder mere effektive og engagerende. Men som det måske fornemmes er arbejdet omkring mødekulturen aldrig helt færdigt. Derfor fortsætter vi i MSD Danmark naturligvis med at forankre og udvikle vores appetitlige mødeprincipper.

DK-NON-01032 / 09.06.2022

En introduktion til klinisk forskning

Klinisk forskning er gavnligt – for patienter, for sundhedssektoren, for lægemiddelindustrien og for samfundet som helhed. Men mange er måske ikke helt sikker på, hvad kliniske forsøg egentlig går ud på, hvem der laver dem og hvordan, og hvorfor det er så vigtigt at have klinisk forskning her i Danmark.

Det kan du lære mere om her.

Hvad er klinisk forskning egentlig?

Klinisk forskning er en disciplin hvor lægemidler undersøges og afprøves i praksis på mennesker. Klinisk forskning foregår efter, at lægemidler først er grundigt undersøgt i laboratorium og senere afprøvet på dyr. Hvis lægemidlet i disse forsøg har vist lovende resultater og acceptable bivirkninger, kan det godkendes til kliniske forsøg i mennesker.

Få en hurtig introduktion til hvad klinisk forskning er, og hvorfor det er så vigtigt, præsenteret af MSDs Clinical Research Associate, Mette Louise Sommer.

De kliniske forsøg laves altså for at finde ud af, hvordan et lægemiddel virker, hvilke bivirkninger lægemidlet har, og hvordan det omsættes i kroppen.

Kliniske forsøg foretages ikke kun med lægemidler i gængs forstand. Forsøgene kan for eksempel være forebyggelsesforsøg der afprøver nye måder at forebygge sygdom, eller det kan være diagnostiske forsøg, der undersøger eller sammenligner nye tests eller procedurer.

Kliniske forsøg består af fire faser, hvor der i hvert fase gradvist skrues op for antal deltagere og for perioden hvori lægemidlet indtages eller gives. Det gør man for at undersøge lægemidlets sikkerhed, effekt og bivirkninger. Det er en grundig og langvarig proces, og det tager normalt mange år, fra man påbegynder såkaldte fase I studier til at lægemidlet godkendes efter fase III studier og fase IV betragtes afsluttet.

Hvem har gavn af klinisk forskning?

Kliniske forsøg betyder, at vi konstant kan udvikle og forbedre den måde vi forebygger, diagnosticerer og behandler sygdomme på, da resultaterne fra de kliniske forsøg er grundlaget for godkendelse af nye præparater og kliniske procedurer.

Undersøgelserne kan foregå på raske, frivillige forsøgspersoner eller på frivillige patienter. Patienter i de kliniske forsøg kan potentielt få adgang til nye lægemidler, som endnu ikke er almindeligt tilgængelige. De bliver derudover fulgt nøje, og får flere samtaler med sundhedsfagligt personale.

Der foretages kliniske forsøg indenfor alle terapiområder, men allerflest foretages på kræftområdet. Af Lægemiddelstyrelsens årsrapport for 2020 fremgår det, at onkologien fortsat er det hyppigst forekommende terapiområde blandt ansøgninger om kliniske lægemiddelforsøg.

For kræftpatienten hvor den gængse behandling ikke har vist effekt eller patienten af andre grunde ikke kan modtage godkendt behandling, kan et klinisk forsøg måske give nyt håb. I nogle tilfælde kan lægemidlet måske endda have en positiv klinisk effekt på patienten.

Men kliniske studier kommer ikke kun patienterne til gavn. De er også med til at skabe jobs, sikre læring og stimulere innovation.

Det fremgår for eksempel af rapporten ”Værdien af kliniske forsøg i Danmark”, der er udarbejdet af Copenhagen Economics med støtte fra NEXT Partnership, Lægemiddelindustriforeningen og Invest in Denmark. Ifølge denne undersøgelse smitter de sundhedsfagliges deltagelse i studierne positivt af.

  • 38% af læger svarer at de er blevet bedre af deres deltagelse i industri-initierede kliniske forsøg
  • 61% af læger og sygeplejersker oplever, at deres øgede viden fra forsøg er kommet andre læger og sygeplejersker på deres egne afdelinger til gode.

Klinisk forskning kommer altså hele samfundet til gavn på forskellige måder. Men allervigtigst så er kliniske forsøg med til at sikre, at vi kan få den allerbedste forebyggelse og behandling, hurtigst muligt, hvis vi bliver syge.

Hvem laver de kliniske forsøg?

Kliniske forsøg kan være finansieret af private firmaer (kommerciel forskning), offentlige institutioner (non-kommerciel forskning) eller en kombination. Den eller dem der finansierer studiet kaldes studiets sponsor. Sponsor er ansvarlig for gennemførelsen og kvaliteten af et klinisk forsøg og skal sikre, at forsøget planlægges og udføres i overensstemmelse med god klinisk praksis, herunder at data registreres og rapporteres efter procedurer, der sikrer kvaliteten i alle forsøgets aspekter.

Forsøgene udføres på kliniske forsøgssteder, oftest på hospital eller i lægepraksis, og udføres af sundhedsfaglige personer, der er uddannet i god klinisk praksis. Den overordnede ansvarlige for studiets udførelse kaldes investigatoren. Investigatoren skal blandt andet sikre, at kildedata og registrerede data er præcise, komplette, læsbare og entydige.

Som det fremgår er kravene til kliniske forsøg mange og altid de samme, uanset hvem studiets sponsor er. For at samarbejdet mellem sponsor og investigator, som i nogle tilfælde altså kan være lægemiddelindustrien og sundhedsfaglige, skal være gennemsigtigt for alle, er der klare regler for, at sundhedspersonale skal offentliggøre deres samarbejde med industrien.

Den private lægemiddelindustri står for en ikke ubetydelig del af de kliniske forsøg. I 2020 havde industrien 305 igangværende forsøg og hvert år investerer lægemiddelindustrien 11,5 mia.kr. i forskning. Det svarer til 27% af al privat forskning i Danmark.

I MSD Danmark er klinisk forskning også en topprioritet, og mange af vores dygtige kollegaer på Havneholmen arbejder med netop klinisk forskning. Mød to af vores unge talenter; Clinical Research Associates Mette Louise Sommer og Stella Xu og lær mere om deres rolle og arbejdsliv.

Klinisk forskning er altså fordelagtigt på mange niveauer. Men naturligvis særligt værdifuldt for patienter som har brug for den behandling, som de kliniske forsøg er med til at bane vejen for. Som borger – rask eller syg – har man mulighed for at indgå i kliniske forsøg, hvis man opfylder de særlige krav der opstilles til deltagere i de forskellige forsøg. Tal med din behandlende læge hvis du ønsker flere oplysninger.

DK-NON-01012 / 16.05.2022

En historie om vaccination

De omtales som en af vores største nutidige succeshistorier indenfor sundhed, som et af de vigtigste værktøjer til forebyggelse af sygdom og som en af ​​de mest omkostningseffektive folkesundhedsforanstaltninger.

Det er naturligvis vacciner, der refereres til. Her kan du lære mere om vaccinationen og immuniseringens historie og betydning.

Vacciner redder liv

4-5 millioner. Så mange menneskeliv vurderes det, at vaccination redder. Hvert eneste år. Vacciner har, siden opfindelsen af den første i 1796, ført til eliminering af eller kontrol med mange forskellige sygdomme. Blandt andre polio og kopper.

Kopper var en meget smitsom sygdom forårsaget af variola-virus. Kopper var skyld i millioner af dødsfald, før en forebyggende vaccine blev indført, og sygdommen officielt blev erklæret elimineret i 1980. Det sidste kendte tilfælde var i Somalia i 1977.

Polio er en smitsom sygdom, der primært rammer mindre børn, og kan forårsage lammelser. Der findes ingen behandling mod polio, men til gengæld forebyggelse i form af vaccination. Siden 1988 er antallet af poliotilfælde takket være en stor vaccinationsindsats skrumpet med mere end 99%. Der findes tre varianter af polio, og de to af dem menes at være udryddet. Den sidste variant, type 1, er i nyere tid kun blevet diagnosticeret i Pakistan og Afghanistan, og polio er dermed tæt på officiel udryddelse.

Et vigtigt værktøj til at bekæmpe hospitalsindlæggelser, kræfttilfælde og antibiotikaresistens

Under Corona-pandemien hørte vi gang på gang fra sundhedsmyndighederne og regeringen at vaccination var vores stærkeste våben imod virussen. Og vaccination i det hele taget er et stærkt våben på flere parametre. Blandt andet i forhold til hospitalsindlæggelser på tværs af aldersgrupper. I Spanien har man for eksempel reduceret indlæggelser af børn i forbindelse med skoldkopper med 78% efter indførelse af en skoldkoppevaccination i børnevaccinationsprogrammet. Og influenzavaccination har i et dansk studie vist sig betydeligt at reducere hospitalsindlæggelser hos ældre mennesker med diabetes.

Vaccination er i dag også en vigtig faktor i kampen mod nogle af vor tids største sundhedstrusler. Blandt andet kan man i dag forebygge visse kræfttyper med vaccination. HPV-vaccination for eksempel beskytter mod syv af de typer af HPV-virus, der er årsag til ca. 90% af alle tilfælde af livmoderhalskræft og 85% af alle tilfælde af analkræft. Også Hepatitis B, der kan forebygges ved vaccination, kan føre til komplikationer, herunder leverkræft. WHO vurderer at over 800.000 mennesker døde i 2019 som følge heraf.

Ifølge WHO kan vaccination mod Hepatitis B og HPV forebygge 1,1 millioner kræfttilfælde hvert år.

Samfundsgevinster ved vaccination

Også i kampen mod en anden af tidens store sundhedstrusler, nemlig antimikrobiel resistens (AMR), spiller vaccination en vigtig rolle.

AMR koster allerede mere end 700.000 mennesker livet hvert år, og dette tal ser ud til at stige i de kommende år. I et worst-case-scenario kan det årlige dødstal nå 10 millioner i 2050.

Vacciner er meget vigtige for AMR forebyggelse, idet de forebygger sygdomme og dermed er med til at reducere brugen af antibiotika. For eksempel vurderes det, at hvis alle børn fik pneumokokvaccination, som allerede er en del af det danske børnevaccinationsprogram, kan man næsten halvere brugen af antibiotika hos børn og dermed nedsætte risikoen for resistens.

Sygdomme vi troede var fortid kan blusse op ved fald i vaccinetilslutning

I Danmark og mange steder i Europa er vaccinationsmulighederne generelt mange og tilslutningen til programmet generelt høj. 9 ud af 10 børn i Europa får de såkaldte basisvaccinationer.

Men trods de videnskabelige fremskridt og succeshistorierne er vaccineskepsis stadig et fænomen. Det blev tydeligt under Corona-pandemien, hvor vaccination blev en naturlig del af den offentlige debat. Derudover havde mange ringere adgang til læge og nedprioriterede vaccination for eksempel på grund af nedlukninger. Den globale vaccinetilslutning faldt ifølge WHO da også fra 86% til 83% fra 2019 til 2020.

Men et succesfuldt vaccinationsprogram forudsætter, at næsten alle vaccineres, ellers vil sygdommene fortsat kunne brede sig, og de få der ikke er vaccineret, vil ikke være beskyttet af flokimmunitet. Derfor betragter WHO fortsat vaccineskepsis som en af de største trusler mod vores sundhed.

Selvom mange af de sygdomme vi vaccinerer imod synes at være under kontrol i Danmark, forekommer sygdommene i andre dele af verden, og man kan fortsat blive udsat for smitte for eksempel i forbindelse med rejser.

Det er tilfældet med mæslinger, et virus som i værste fald kan forårsage betændelse af hjernehinderne og som i udviklingslande er en vigtig årsag til børnedødsfald. Sidst vi så et større mæslingeudbrud i Danmark var tilbage i 2019, men i 2023 skete der igen en stigning med hele 9 nye tilfælde. Statens Serum Institut har i starten af 2024 allerede talt flere nye tilfælde af mæslinger i Danmark og har varslet, at der lige nu er en kraftig stigning i antal smittede med mæslinger i Europa og resten af verden. Alene i 2023 rapporterede WHO over 30.000 nye mæslingetilfælde i Europa.

For at være beskyttet tilstrækkeligt mod sygdomme som mæslinger – og polio som fortsat florerer med jævne mellemrum i Central- og Sydasien og altså ikke er helt udryddet endnu – skal mere end 95% af befolkningen være vaccineret. Derfor er det vigtigt, at rutinevaccination fortsat prioriteres – også i Danmark.

DK-NON-00997 / 22.02.2024

Læs også

brystkræft opdages ofte af kvinderne selv
Onkologi

Triple-negativ brystkræft: Hvad alle kvinder bør vide

Triple-negativ brystkræft: Hvad alle kvinder bør vide Brystkræft er den hyppigste kræftsygdom hos kvinder i den vestlige verden. Men vidste du, at der findes forskellige typer brystkræft? Herunder stiller vi skarpt på en af de mest alvorlige brystkræfttyper, nemlig triple-negativ brystkræft. Hvad er triple-negativ brystkræft? Triple-negativ brystkræft (TNBC) er en undertype af brystkræft med højere […]

Read more

Next: Triple-negativ brystkræft: Hvad alle kvinder bør vide

Vaccination

Et robust samfund: Hvordan passer vaccinerne ind?

Et robust samfund: Hvordan passer vaccinerne ind? Er vi i Europa gode nok til at udnytte potentialet i immunisering – altså sygdomsforebyggelse gennem vaccination? Ikke altid, hvis man spørger Vaccines Europe, der for nylig har udgivet et manifest, hvori der opfordres til, at man i EU lægger en decideret immuninseringsstrategi. Gennem immunisering kan vi nemlig […]

Read more

Next: Et robust samfund: Hvordan passer vaccinerne ind?

brystkræft opdages ofte af kvinderne selv
Onkologi

Triple-negativ brystkræft: Hvad alle kvinder bør vide

Triple-negativ brystkræft: Hvad alle kvinder bør vide Brystkræft er den hyppigste kræftsygdom hos kvinder i den vestlige verden. Men vidste du, at der findes forskellige typer brystkræft? Herunder stiller vi skarpt på en af de mest alvorlige brystkræfttyper, nemlig triple-negativ brystkræft. Hvad er triple-negativ brystkræft? Triple-negativ brystkræft (TNBC) er en undertype af brystkræft med højere […]

Read more

Next: Triple-negativ brystkræft: Hvad alle kvinder bør vide

Vaccination

Et robust samfund: Hvordan passer vaccinerne ind?

Et robust samfund: Hvordan passer vaccinerne ind? Er vi i Europa gode nok til at udnytte potentialet i immunisering – altså sygdomsforebyggelse gennem vaccination? Ikke altid, hvis man spørger Vaccines Europe, der for nylig har udgivet et manifest, hvori der opfordres til, at man i EU lægger en decideret immuninseringsstrategi. Gennem immunisering kan vi nemlig […]

Read more

Next: Et robust samfund: Hvordan passer vaccinerne ind?

Previous
Next

Triple-negativ brystkræft: Hvad alle kvinder bør vide

Brystkræft er den hyppigste kræftsygdom hos kvinder i den vestlige verden. Men vidste du, at der findes forskellige typer brystkræft? Herunder stiller vi skarpt på en af de mest alvorlige brystkræfttyper, nemlig triple-negativ brystkræft.

Hvad er triple-negativ brystkræft?

Triple-negativ brystkræft (TNBC) er en undertype af brystkræft med højere risiko for alvorlig sygdom end andre typer brystkræft.

Ved TNBC er kræftcellerne hverken følsomme over for to slags antihormon eller anti-HER2-behandling, som traditionelt bruges til at bekæmpe brystkræftceller. Det er disse 3 manglende receptorer,  som ordet triple dækker over. Derfor er behandlingsmulighederne færre. Samtidig er triple-negativ brystkræftceller typisk mere agressive og spreder sig hurtigere.

Cirka 15% af de godt 5000 danske brystkræftpatienter der diagnosticeres hvert år har triple-negativ brystkræft.

I modsætning til andre typer brystkræft, der typisk rammer de 60+ årige, rammer TNBC oftere yngre kvinder under 50.

2 ud af 3 tilfælde af brystkræft opdages af kvinden selv

brystkræft opdages ofte af kvinderne selv

Jo tidligere kræft opdages, des bedre er mulighederne for behandling. Det gælder også triple-negativ brystkræft.

Ca. 1/3 af alle brystkræfttilfælde findes ved mammografiscreening – en undersøgelse som alle kvinder mellem 50 og 69 år tilbydes hvert andet år. De øvrige tilfælde opdages af kvinden selv. Som regel går kvinden til egen læge, fordi hun har mærket en knude i brystet.

Derfor er det for kvinder – og især dem der ikke regelmæssigt får foretaget mammografi – vigtigt at lære sine bryster at kende og at gå til lægen, hvis man opdager uforklarlige forandringer.

Det er vigtigt, at understrege at blot fordi man har en knude i brystet, har man ikke nødvendigvis brystkræft. Faktisk er 9 ud af 10 knuder i brystet godartede. Det er også vigtigt at vide, at alle bryster er forskellige, og at bryster kan ses og mærkes forskellige eksempelvis i takt med menstruationscyklus og alder. Hvad der er normalt for én kvinde, behøver altså ikke at være det for en anden.

Symptomer kvinder skal være opmærksomme på

Det mest almindelige symptom på brystkræft er en knude i brystet. Andre symptomer kan være væske fra brystvorten, indtrækning eller rynkedannelse i huden eller forstørrede lymfeknuder i armhulen. Et sjældent symptom er betændelseslignende forandringer i brystet, hvor brystet er rødt, ømt og hævet.

Brystkræft, der bliver opdaget på et tidligt stadium, kan behandles med henblik på helbredelse hos gennemsnitligt 3 ud af 4 kvinder. Derfor kan de gode råd i forbindelse med brystkræft, og særligt den mere agressive brystkræfttype; triple-negativ brystkræft, ikke understreges nok:

  • Hold øje med forandringer i dit bryst
  • Gå til lægen ved mistanke om brystkræft
  • Er du 50+, gå til regelmæssig mammografiundersøgelse, når du bliver indkaldt

Har du spørgsmål vedrørende dit helbred, bør du altid rådføre dig med din praktiserende læge.

Symptomer på brystkræft

DK-NON-00958 // 21.02.2022

HIV 40+ år senere: Epidemien, stigmaen, myterne og gennembruddet

Hvert år den 1. december markeres World Aids Day. En dag hvor vi mindes, og hvor vi reflekterer over HIV og AIDS, før og nu. Siden de første rapporterede tilfælde, af det der senere blev kendt som HIV og AIDS for mere end 40 år siden, har epidemien kostet omkring 32 millioner menneskeliv på verdensplan.

Heldigvis er der også positive ting at nævne. I 1996 kom der nemlig et gennembrud i HIV-behandlingen med opdagelsen af kombinationsbehandlingens effekt. Fra 1996 var HIV dermed ikke nødvendigvis længere en dødsdom, men en sygdom med gode muligheder for behandling – for dem der havde adgang til den naturligvis.

I 1981 blev de første danske hiv-patienter indlagt på Hvidovre Hospital

Herhjemme ser livet for HIV-positive i dag meget anderledes ud end for 40+-25+ år siden, da epidemien stod på, og indtil den første kombinationsbehandling så dagens lys. Velbehandlede personer kan i dag mere eller mindre det samme som alle andre. De lever også omtrent lige så længe, som personer uden HIV.

Men kvaliteten af HIV-smittedes liv, kan vi stadig gøre meget for at forbedre.


Kritisk mangel på viden om HIV skaber stigma

Mange HIV-positive oplever bivirkninger af den medicin de tager, og mange oplever stadig den dag i dag stigmatisering på grund af deres sygdom. Sidstnævnte er muligvis et levn fra 80’erne og 90’ernes retorik, hvor medierne ofte malede et negativt billede af især det homoseksuelle miljø i beskrivelsen af epidemien, og derved forøgede den frygt og fordømmelse, der var i befolkningen.

Mange HIV-patienter lever i dag velfungerende liv

”Rigtig mange følte skam over at have fået den her sygdom, som jo var en seksuelt overført sygdom. Min egen mand var meget lukket omkring sit sygdomsforløb. Og han følte virkelig skam. Folk var dømmende. Meget dømmende. Og jeg tror det er det, man slås med i dag også,” fortæller Herluf, som selv fik konstateret HIV i 1985, og i dag lever et velfungerende liv.

Selvom der blev gjort et stort stykke arbejde af blandt andet Sundhedsstyrelsen og AIDS-fondet ift. oplysning og uddannelse om HIV og AIDS i 80’erne og 90’erne, ved mange i dag ikke nok, og derfor er stigmatisering stadig en ubehagelig realitet for mange smittede. I en ny undersøgelse har foreningen Hiv-Danmark spurgt ind til sundhedspersonales behandling af HIV-patienter. Og resultaterne viser med al tydelighed, at der er behov for ændringer på området:

  • 32% svarer, at de mangler retningslinjer ift., hvordan man bør omgås patienter med HIV.
  • 23% svarer nej til, om sundhedsvæsenet generelt møder patienter med HIV på lige fod med andre.
  • 45% svarer, at de tager specifikke forbehold overfor en patient, de ved, er i behandling for HIV.


Velbehandlede HIV-positive smitter ikke

Herudover er der behov for mere viden og uddannelse omkring HIV. Hele 55% af de adspurgte mener ikke, at de har har tilstrækkelig viden om, hvordan de bør omgås patienter med HIV. Det afspejler sig også i at, 83% af dem tror, at sygdommen smitter igennem blod, når det bliver behandlet. Mens hver anden tror, at det smitter gennem sæd, og hver femte tror, at det smitter gennem spyt.

Sandheden er dog, at når man har HIV og følger sin behandling, kan man slet ikke overføre smitte, hverken via blod, sæd eller andre kropsvæsker. Der skal nemlig være en koncentreret mængde af HIV-virus, for at det kan smitte. Ydermere skal virus direkte ind i blodbanen, for at der kan ske overførsel af smitte. Det kan blandt andet ske ved, at man har sex uden kondom, eller hvis man deler sprøjte med en HIV-smittet.

HIV smitter til gengæld ikke ved almindelig social kontakt, kys og knus samt ved f.eks. at dele toilet eller drikke af samme glas, ligesom HIV ikke kan overføres af insekter.


HIV-forskning har bidraget til hurtig udvikling af COVID-vacciner

For dem der er her i dag til at huske HIV-epidemien, har Corona-pandemiens begyndelse nok vækket minder. Og de to pandemier har da også mange ligheder, blandt andet at borgeroplysning og -kommunikation er afgørende i forebyggelsen af begge. Men der er også mange ting, hvor de to adskiller sig. F.eks. tog det COVID-19 få uger at sprede sig til stort set hele kloden, mens HIV brugte næsten 10 år på det samme. Og mens det tog 15 år, før vi fik en egentlig behandling mod HIV – som dog på daværende tidspunkt blev betragtet som hurtigt – har vi på kun godt og vel et år fået vacciner mod COVID-19.

Den hurtige udvikling af COVID produkter baserer sig faktisk på de mange års forskning i HIV og AIDS, ifølge Carsten Shade Larsen, lektor og overlæge på Aarhus Universitetshospital.

”Uden HIV ville vi i dag ikke have haft en behandling for Hepatitis C, og vi ville heller ikke i løbet af et år kunne udvikle hverken behandling for eller vacciner imod COVID-19,” siger Carsten Shade Larsen.

Se hele historien om, hvordan patienter og sundhedspersonale oplevede HIV-epidemien, og hvordan de ser på sygdommen i dag på www.msd.dk/hiv

Carsten Shade Larsen, overlæge

01.11.2021 // DK-NON-00916