En introduktion til klinisk forskning

Klinisk forskning er gavnligt – for patienter, for sundhedssektoren, for lægemiddelindustrien og for samfundet som helhed. Men mange er måske ikke helt sikker på, hvad kliniske forsøg egentlig går ud på, hvem der laver dem og hvordan, og hvorfor det er så vigtigt at have klinisk forskning her i Danmark.

Det kan du lære mere om her.

Hvad er klinisk forskning egentlig?

Klinisk forskning er en disciplin hvor lægemidler undersøges og afprøves i praksis på mennesker. Klinisk forskning foregår efter, at lægemidler først er grundigt undersøgt i laboratorium og senere afprøvet på dyr. Hvis lægemidlet i disse forsøg har vist lovende resultater og acceptable bivirkninger, kan det godkendes til kliniske forsøg i mennesker.

Få en hurtig introduktion til hvad klinisk forskning er, og hvorfor det er så vigtigt, præsenteret af MSDs Clinical Research Associate, Mette Louise Sommer.

De kliniske forsøg laves altså for at finde ud af, hvordan et lægemiddel virker, hvilke bivirkninger lægemidlet har, og hvordan det omsættes i kroppen.

Kliniske forsøg foretages ikke kun med lægemidler i gængs forstand. Forsøgene kan for eksempel være forebyggelsesforsøg der afprøver nye måder at forebygge sygdom, eller det kan være diagnostiske forsøg, der undersøger eller sammenligner nye tests eller procedurer.

Kliniske forsøg består af fire faser, hvor der i hvert fase gradvist skrues op for antal deltagere og for perioden hvori lægemidlet indtages eller gives. Det gør man for at undersøge lægemidlets sikkerhed, effekt og bivirkninger. Det er en grundig og langvarig proces, og det tager normalt mange år, fra man påbegynder såkaldte fase I studier til at lægemidlet godkendes efter fase III studier og fase IV betragtes afsluttet.

Hvem har gavn af klinisk forskning?

Kliniske forsøg betyder, at vi konstant kan udvikle og forbedre den måde vi forebygger, diagnosticerer og behandler sygdomme på, da resultaterne fra de kliniske forsøg er grundlaget for godkendelse af nye præparater og kliniske procedurer.

Undersøgelserne kan foregå på raske, frivillige forsøgspersoner eller på frivillige patienter. Patienter i de kliniske forsøg kan potentielt få adgang til nye lægemidler, som endnu ikke er almindeligt tilgængelige. De bliver derudover fulgt nøje, og får flere samtaler med sundhedsfagligt personale.

Der foretages kliniske forsøg indenfor alle terapiområder, men allerflest foretages på kræftområdet. Af Lægemiddelstyrelsens årsrapport for 2020 fremgår det, at onkologien fortsat er det hyppigst forekommende terapiområde blandt ansøgninger om kliniske lægemiddelforsøg.

For kræftpatienten hvor den gængse behandling ikke har vist effekt eller patienten af andre grunde ikke kan modtage godkendt behandling, kan et klinisk forsøg måske give nyt håb. I nogle tilfælde kan lægemidlet måske endda have en positiv klinisk effekt på patienten.

Men kliniske studier kommer ikke kun patienterne til gavn. De er også med til at skabe jobs, sikre læring og stimulere innovation.

Det fremgår for eksempel af rapporten ”Værdien af kliniske forsøg i Danmark”, der er udarbejdet af Copenhagen Economics med støtte fra NEXT Partnership, Lægemiddelindustriforeningen og Invest in Denmark. Ifølge denne undersøgelse smitter de sundhedsfagliges deltagelse i studierne positivt af.

  • 38% af læger svarer at de er blevet bedre af deres deltagelse i industri-initierede kliniske forsøg
  • 61% af læger og sygeplejersker oplever, at deres øgede viden fra forsøg er kommet andre læger og sygeplejersker på deres egne afdelinger til gode.

Klinisk forskning kommer altså hele samfundet til gavn på forskellige måder. Men allervigtigst så er kliniske forsøg med til at sikre, at vi kan få den allerbedste forebyggelse og behandling, hurtigst muligt, hvis vi bliver syge.

Hvem laver de kliniske forsøg?

Kliniske forsøg kan være finansieret af private firmaer (kommerciel forskning), offentlige institutioner (non-kommerciel forskning) eller en kombination. Den eller dem der finansierer studiet kaldes studiets sponsor. Sponsor er ansvarlig for gennemførelsen og kvaliteten af et klinisk forsøg og skal sikre, at forsøget planlægges og udføres i overensstemmelse med god klinisk praksis, herunder at data registreres og rapporteres efter procedurer, der sikrer kvaliteten i alle forsøgets aspekter.

Forsøgene udføres på kliniske forsøgssteder, oftest på hospital eller i lægepraksis, og udføres af sundhedsfaglige personer, der er uddannet i god klinisk praksis. Den overordnede ansvarlige for studiets udførelse kaldes investigatoren. Investigatoren skal blandt andet sikre, at kildedata og registrerede data er præcise, komplette, læsbare og entydige.

Som det fremgår er kravene til kliniske forsøg mange og altid de samme, uanset hvem studiets sponsor er. For at samarbejdet mellem sponsor og investigator, som i nogle tilfælde altså kan være lægemiddelindustrien og sundhedsfaglige, skal være gennemsigtigt for alle, er der klare regler for, at sundhedspersonale skal offentliggøre deres samarbejde med industrien.

Den private lægemiddelindustri står for en ikke ubetydelig del af de kliniske forsøg. I 2020 havde industrien 305 igangværende forsøg og hvert år investerer lægemiddelindustrien 11,5 mia.kr. i forskning. Det svarer til 27% af al privat forskning i Danmark.

I MSD Danmark er klinisk forskning også en topprioritet, og mange af vores dygtige kollegaer på Havneholmen arbejder med netop klinisk forskning. Mød to af vores unge talenter; Clinical Research Associates Mette Louise Sommer og Stella Xu og lær mere om deres rolle og arbejdsliv.

Klinisk forskning er altså fordelagtigt på mange niveauer. Men naturligvis særligt værdifuldt for patienter som har brug for den behandling, som de kliniske forsøg er med til at bane vejen for. Som borger – rask eller syg – har man mulighed for at indgå i kliniske forsøg, hvis man opfylder de særlige krav der opstilles til deltagere i de forskellige forsøg. Tal med din behandlende læge hvis du ønsker flere oplysninger.

DK-NON-01012 / 16.05.2022

Triple-negativ brystkræft: Hvad alle kvinder bør vide

Triple-negativ brystkræft: Hvad alle kvinder bør vide Brystkræft er den hyppigste kræftsygdom hos kvinder i den vestlige verden. Men vidste du, at der findes forskellige typer brystkræft? Herunder stiller vi skarpt på en af de mest alvorlige brystkræfttyper, nemlig triple-negativ brystkræft. Hvad er triple-negativ brystkræft? Triple-negativ brystkræft (TNBC) er en undertype af brystkræft med højere […]

Read more

Next: Triple-negativ brystkræft: Hvad alle kvinder bør vide

Triple-negativ brystkræft: Hvad alle kvinder bør vide

Triple-negativ brystkræft: Hvad alle kvinder bør vide Brystkræft er den hyppigste kræftsygdom hos kvinder i den vestlige verden. Men vidste du, at der findes forskellige typer brystkræft? Herunder stiller vi skarpt på en af de mest alvorlige brystkræfttyper, nemlig triple-negativ brystkræft. Hvad er triple-negativ brystkræft? Triple-negativ brystkræft (TNBC) er en undertype af brystkræft med højere […]

Read more

Next: Triple-negativ brystkræft: Hvad alle kvinder bør vide

Previous
Next

En historie om vaccination

De omtales som en af vores største nutidige succeshistorier indenfor sundhed, som et af de vigtigste værktøjer til forebyggelse af sygdom og som en af ​​de mest omkostningseffektive folkesundhedsforanstaltninger.

Det er naturligvis vacciner, der refereres til. Her kan du lære mere om vaccinationen og immuniseringens historie og betydning.

Vacciner redder liv

4-5 millioner. Så mange menneskeliv vurderes det, at vaccination redder. Hvert eneste år. Vacciner har, siden opfindelsen af den første i 1796, ført til eliminering af eller kontrol med mange forskellige sygdomme. Blandt andre polio og kopper.

Kopper var en meget smitsom sygdom forårsaget af variola-virus. Kopper var skyld i millioner af dødsfald, før en forebyggende vaccine blev indført, og sygdommen officielt blev erklæret elimineret i 1980. Det sidste kendte tilfælde var i Somalia i 1977.

Polio er en smitsom sygdom, der primært rammer mindre børn, og kan forårsage lammelser. Der findes ingen behandling mod polio, men til gengæld forebyggelse i form af vaccination. Siden 1988 er antallet af poliotilfælde takket være en stor vaccinationsindsats skrumpet med mere end 99%. Der findes tre varianter af polio, og de to af dem menes at være udryddet. Den sidste variant, type 1, er i nyere tid kun blevet diagnosticeret i Pakistan og Afghanistan, og polio er dermed tæt på officiel udryddelse.

Et vigtigt værktøj til at bekæmpe hospitalsindlæggelser, kræfttilfælde og antibiotikaresistens

Under Corona-pandemien hørte vi gang på gang fra sundhedsmyndighederne og regeringen at vaccination var vores stærkeste våben imod virussen. Og vaccination i det hele taget er et stærkt våben på flere parametre. Blandt andet i forhold til hospitalsindlæggelser på tværs af aldersgrupper. I Spanien har man for eksempel reduceret indlæggelser af børn i forbindelse med skoldkopper med 78% efter indførelse af en skoldkoppevaccination i børnevaccinationsprogrammet. Og influenzavaccination har i et dansk studie vist sig betydeligt at reducere hospitalsindlæggelser hos ældre mennesker med diabetes.

Vaccination er i dag også en vigtig faktor i kampen mod nogle af vor tids største sundhedstrusler. Blandt andet kan man i dag forebygge visse kræfttyper med vaccination. HPV-vaccination for eksempel beskytter mod syv af de typer af HPV-virus, der er årsag til ca. 90% af alle tilfælde af livmoderhalskræft og 85% af alle tilfælde af analkræft. Også Hepatitis B, der kan forebygges ved vaccination, kan føre til komplikationer, herunder leverkræft. WHO vurderer at over 800.000 mennesker døde i 2019 som følge heraf.

Ifølge WHO kan vaccination mod Hepatitis B og HPV forebygge 1,1 millioner kræfttilfælde hvert år.

Samfundsgevinster ved vaccination

Også i kampen mod en anden af tidens store sundhedstrusler, nemlig antimikrobiel resistens (AMR), spiller vaccination en vigtig rolle.

AMR koster allerede mere end 700.000 mennesker livet hvert år, og dette tal ser ud til at stige i de kommende år. I et worst-case-scenario kan det årlige dødstal nå 10 millioner i 2050.

Vacciner er meget vigtige for AMR forebyggelse, idet de forebygger sygdomme og dermed er med til at reducere brugen af antibiotika. For eksempel vurderes det, at hvis alle børn fik pneumokokvaccination, som allerede er en del af det danske børnevaccinationsprogram, kan man næsten halvere brugen af antibiotika hos børn og dermed nedsætte risikoen for resistens.

Sygdomme vi troede var fortid kan blusse op ved fald i vaccinetilslutning

I Danmark og mange steder i Europa er vaccinationsmulighederne generelt mange og tilslutningen til programmet generelt høj. 9 ud af 10 børn i Europa får de såkaldte basisvaccinationer.

Men trods de videnskabelige fremskridt og succeshistorierne er vaccineskepsis stadig et fænomen. Det blev tydeligt under Corona-pandemien, hvor vaccination blev en naturlig del af den offentlige debat. Derudover havde mange ringere adgang til læge og nedprioriterede vaccination for eksempel på grund af nedlukninger. Den globale vaccinetilslutning faldt ifølge WHO da også fra 86% til 83% fra 2019 til 2020.

Men et succesfuldt vaccinationsprogram forudsætter, at næsten alle vaccineres, ellers vil sygdommene fortsat kunne brede sig, og de få der ikke er vaccineret, vil ikke være beskyttet af flokimmunitet. Derfor betragter WHO fortsat vaccineskepsis som en af de største trusler mod vores sundhed.

Selvom mange af de sygdomme vi vaccinerer imod synes at være under kontrol i Danmark, forekommer sygdommene i andre dele af verden, og man kan fortsat blive udsat for smitte for eksempel i forbindelse med rejser.

Det er tilfældet med mæslinger, et virus som i værste fald kan forårsage betændelse af hjernehinderne og som i udviklingslande er en vigtig årsag til børnedødsfald. Indenfor de senere år har man set flere mæslingeudbrud i EU. I 2017 registrerede man mere end 14.000 tilfælde, hvilket var tre gange så mange end året tidligere. Og i 2018 var tallet vokset til over 82.000 tilfælde. Også i Danmark så vi i 2019 et udbrud af mæslinger.

For at være beskyttet tilstrækkeligt mod sygdomme som mæslinger – og polio som fortsat florerer med jævne mellemrum i Central- og Sydasien og altså ikke er helt udryddet endnu – skal mere end 95% af befolkningen være vaccineret. Derfor er det vigtigt, at rutinevaccination fortsat prioriteres – også i Danmark.

DK-NON-00997 / 07.04.2022

Læs også

Onkologi

Triple-negativ brystkræft: Hvad alle kvinder bør vide

Triple-negativ brystkræft: Hvad alle kvinder bør vide Brystkræft er den hyppigste kræftsygdom hos kvinder i den vestlige verden. Men vidste du, at der findes forskellige typer brystkræft? Herunder stiller vi skarpt på en af de mest alvorlige brystkræfttyper, nemlig triple-negativ brystkræft. Hvad er triple-negativ brystkræft? Triple-negativ brystkræft (TNBC) er en undertype af brystkræft med højere […]

Read more

Next: Triple-negativ brystkræft: Hvad alle kvinder bør vide

Onkologi

Triple-negativ brystkræft: Hvad alle kvinder bør vide

Triple-negativ brystkræft: Hvad alle kvinder bør vide Brystkræft er den hyppigste kræftsygdom hos kvinder i den vestlige verden. Men vidste du, at der findes forskellige typer brystkræft? Herunder stiller vi skarpt på en af de mest alvorlige brystkræfttyper, nemlig triple-negativ brystkræft. Hvad er triple-negativ brystkræft? Triple-negativ brystkræft (TNBC) er en undertype af brystkræft med højere […]

Read more

Next: Triple-negativ brystkræft: Hvad alle kvinder bør vide

Previous
Next

Triple-negativ brystkræft: Hvad alle kvinder bør vide

Brystkræft er den hyppigste kræftsygdom hos kvinder i den vestlige verden. Men vidste du, at der findes forskellige typer brystkræft? Herunder stiller vi skarpt på en af de mest alvorlige brystkræfttyper, nemlig triple-negativ brystkræft.

Hvad er triple-negativ brystkræft?

Triple-negativ brystkræft (TNBC) er en undertype af brystkræft med højere risiko for alvorlig sygdom end andre typer brystkræft.

Ved TNBC er kræftcellerne hverken følsomme over for to slags antihormon eller anti-HER2-behandling, som traditionelt bruges til at bekæmpe brystkræftceller. Det er disse 3 manglende receptorer,  som ordet triple dækker over. Derfor er behandlingsmulighederne færre. Samtidig er triple-negativ brystkræftceller typisk mere agressive og spreder sig hurtigere.

Cirka 15% af de godt 5000 danske brystkræftpatienter der diagnosticeres hvert år har triple-negativ brystkræft.

I modsætning til andre typer brystkræft, der typisk rammer de 60+ årige, rammer TNBC oftere yngre kvinder under 50.

2 ud af 3 tilfælde af brystkræft opdages af kvinden selv

brystkræft opdages ofte af kvinderne selv

Jo tidligere kræft opdages, des bedre er mulighederne for behandling. Det gælder også triple-negativ brystkræft.

Ca. 1/3 af alle brystkræfttilfælde findes ved mammografiscreening – en undersøgelse som alle kvinder mellem 50 og 69 år tilbydes hvert andet år. De øvrige tilfælde opdages af kvinden selv. Som regel går kvinden til egen læge, fordi hun har mærket en knude i brystet.

Derfor er det for kvinder – og især dem der ikke regelmæssigt får foretaget mammografi – vigtigt at lære sine bryster at kende og at gå til lægen, hvis man opdager uforklarlige forandringer.

Det er vigtigt, at understrege at blot fordi man har en knude i brystet, har man ikke nødvendigvis brystkræft. Faktisk er 9 ud af 10 knuder i brystet godartede. Det er også vigtigt at vide, at alle bryster er forskellige, og at bryster kan ses og mærkes forskellige eksempelvis i takt med menstruationscyklus og alder. Hvad der er normalt for én kvinde, behøver altså ikke at være det for en anden.

Symptomer kvinder skal være opmærksomme på

Det mest almindelige symptom på brystkræft er en knude i brystet. Andre symptomer kan være væske fra brystvorten, indtrækning eller rynkedannelse i huden eller forstørrede lymfeknuder i armhulen. Et sjældent symptom er betændelseslignende forandringer i brystet, hvor brystet er rødt, ømt og hævet.

Brystkræft, der bliver opdaget på et tidligt stadium, kan behandles med henblik på helbredelse hos gennemsnitligt 3 ud af 4 kvinder. Derfor kan de gode råd i forbindelse med brystkræft, og særligt den mere agressive brystkræfttype; triple-negativ brystkræft, ikke understreges nok:

  • Hold øje med forandringer i dit bryst
  • Gå til lægen ved mistanke om brystkræft
  • Er du 50+, gå til regelmæssig mammografiundersøgelse, når du bliver indkaldt

Har du spørgsmål vedrørende dit helbred, bør du altid rådføre dig med din praktiserende læge.

Symptomer på brystkræft

DK-NON-00958 // 21.02.2022

HIV 40 år senere: Epidemien, stigmaen, myterne og gennembruddet

Herhjemme ser livet for HIV-positive i dag meget anderledes ud end for 40-25 år siden, da epidemien stod på, og indtil den første kombinationsbehandling så dagens lys. Men kvaliteten af HIV-smittedes liv, kan vi stadig gøre meget for at forbedre.

Read more

Next: HIV 40 år senere: Epidemien, stigmaen, myterne og gennembruddet

HIV 40 år senere: Epidemien, stigmaen, myterne og gennembruddet

Herhjemme ser livet for HIV-positive i dag meget anderledes ud end for 40-25 år siden, da epidemien stod på, og indtil den første kombinationsbehandling så dagens lys. Men kvaliteten af HIV-smittedes liv, kan vi stadig gøre meget for at forbedre.

Read more

Next: HIV 40 år senere: Epidemien, stigmaen, myterne og gennembruddet

Previous
Next

HIV 40 år senere: Epidemien, stigmaen, myterne og gennembruddet

Af Cecilia Damgaard-Buyse, Brand Manager, og Anette Fog Jørgensen, Therapy Area Manager, Hospital & Specialty Care

Hvert år på denne dag – den 1. december –  markeres World Aids Day. En dag hvor vi mindes, og hvor vi reflekterer over HIV og AIDS, før og nu. Dette år er dagen noget ekstra særligt, da det i år er præcis 40 år siden, at de første tilfælde af, hvad der senere blev kendt som HIV og AIDS, blev officielt rapporteret. Siden de første tilfælde har epidemien kostet omkring 32 millioner menneskeliv på verdensplan.

Heldigvis er der også positive ting, vi kan markere i år. Det er nemlig samtidig 25 år siden, at der kom et gennembrud i HIV-behandlingen med opdagelsen af kombinationsbehandlingens effekt. Fra 1996 var HIV dermed ikke nødvendigvis længere en dødsdom, men en sygdom med gode muligheder for behandling – for dem der havde adgang til den naturligvis.

I 1981 blev de første danske hiv-patienter indlagt på Hvidovre Hospital

Herhjemme ser livet for HIV-positive i dag meget anderledes ud end for 40-25 år siden, da epidemien stod på, og indtil den første kombinationsbehandling så dagens lys. Velbehandlede personer kan i dag mere eller mindre det samme som alle andre. De lever også omtrent lige så længe, som personer uden HIV.

Men kvaliteten af HIV-smittedes liv, kan vi stadig gøre meget for at forbedre.


Kritisk mangel på viden om HIV skaber stigma

Mange HIV-positive oplever bivirkninger af den medicin de tager, og mange oplever stadig den dag i dag stigmatisering på grund af deres sygdom. Sidstnævnte er muligvis et levn fra 80’erne og 90’ernes retorik, hvor medierne ofte malede et negativt billede af især det homoseksuelle miljø i beskrivelsen af epidemien, og derved forøgede den frygt og fordømmelse, der var i befolkningen.

Mange HIV-patienter lever i dag velfungerende liv

”Rigtig mange følte skam over at have fået den her sygdom, som jo var en seksuelt overført sygdom. Min egen mand var meget lukket omkring sit sygdomsforløb. Og han følte virkelig skam. Folk var dømmende. Meget dømmende. Og jeg tror det er det, man slås med i dag også,” fortæller Herluf, som selv fik konstateret HIV i 1985, og i dag lever et velfungerende liv.

Selvom der blev gjort et stort stykke arbejde af blandt andet Sundhedsstyrelsen og AIDS-fondet ift. oplysning og uddannelse om HIV og AIDS i 80’erne og 90’erne, ved mange i dag ikke nok, og derfor er stigmatisering stadig en ubehagelig realitet for mange smittede. I en ny undersøgelse har foreningen Hiv-Danmark spurgt ind til sundhedspersonales behandling af HIV-patienter. Og resultaterne viser med al tydelighed, at der er behov for ændringer på området:

  • 32% svarer, at de mangler retningslinjer ift., hvordan man bør omgås patienter med HIV.
  • 23% svarer nej til, om sundhedsvæsenet generelt møder patienter med HIV på lige fod med andre.
  • 45% svarer, at de tager specifikke forbehold overfor en patient, de ved, er i behandling for HIV.


Velbehandlede HIV-positive smitter ikke

Herudover er der behov for mere viden og uddannelse omkring HIV. Hele 55% af de adspurgte mener ikke, at de har har tilstrækkelig viden om, hvordan de bør omgås patienter med HIV. Det afspejler sig også i at, 83% af dem tror, at sygdommen smitter igennem blod, når det bliver behandlet. Mens hver anden tror, at det smitter gennem sæd, og hver femte tror, at det smitter gennem spyt.

Sandheden er dog, at når man har HIV og følger sin behandling, kan man slet ikke overføre smitte, hverken via blod, sæd eller andre kropsvæsker. Der skal nemlig være en koncentreret mængde af HIV-virus, for at det kan smitte. Ydermere skal virus direkte ind i blodbanen, for at der kan ske overførsel af smitte. Det kan blandt andet ske ved, at man har sex uden kondom, eller hvis man deler sprøjte med en HIV-smittet.

HIV smitter til gengæld ikke ved almindelig social kontakt, kys og knus samt ved f.eks. at dele toilet eller drikke af samme glas, ligesom HIV ikke kan overføres af insekter.


HIV-forskning har bidraget til hurtig udvikling af COVID-vacciner

For dem der er her i dag til at huske HIV-epidemien, har Corona-pandemiens begyndelse nok vækket minder. Og de to pandemier har da også mange ligheder, blandt andet at borgeroplysning og -kommunikation er afgørende i forebyggelsen af begge. Men der er også mange ting, hvor de to adskiller sig. F.eks. tog det COVID-19 få uger at sprede sig til stort set hele kloden, mens HIV brugte næsten 10 år på det samme. Og mens det tog 15 år, før vi fik en egentlig behandling mod HIV – som dog på daværende tidspunkt blev betragtet som hurtigt – har vi på kun godt og vel et år fået vacciner mod COVID-19.

Den hurtige udvikling af COVID produkter baserer sig faktisk på de mange års forskning i HIV og AIDS, ifølge Carsten Shade Larsen, lektor og overlæge på Aarhus Universitetshospital.

”Uden HIV ville vi i dag ikke have haft en behandling for Hepatitis C, og vi ville heller ikke i løbet af et år kunne udvikle hverken behandling for eller vacciner imod COVID-19,” siger Carsten Shade Larsen.

Se hele historien om, hvordan patienter og sundhedspersonale oplevede HIV-epidemien, og hvordan de ser på sygdommen i dag på www.msd.dk/hiv

Carsten Shade Larsen, overlæge

01.11.2021 // DK-NON-00916

Læs også

Triple-negativ brystkræft: Hvad alle kvinder bør vide

Triple-negativ brystkræft: Hvad alle kvinder bør vide Brystkræft er den hyppigste kræftsygdom hos kvinder i den vestlige verden. Men vidste du, at der findes forskellige typer brystkræft? Herunder stiller vi skarpt på en af de mest alvorlige brystkræfttyper, nemlig triple-negativ brystkræft. Hvad er triple-negativ brystkræft? Triple-negativ brystkræft (TNBC) er en undertype af brystkræft med højere […]

Read more

Next: Triple-negativ brystkræft: Hvad alle kvinder bør vide

The Meeting Burger: How to make your meetings a delicious experience

The Meeting Burger: How to make your meetings a delicious experience There are the really valuable. There are the effective. There are the funny ones. But there are also the oh-so-boring and the irrelevant ones. There are the short and the long, the physical and the digital. What we’re talking about is of course meetings. […]

Read more

Next: The Meeting Burger: How to make your meetings a delicious experience

Triple-negativ brystkræft: Hvad alle kvinder bør vide

Triple-negativ brystkræft: Hvad alle kvinder bør vide Brystkræft er den hyppigste kræftsygdom hos kvinder i den vestlige verden. Men vidste du, at der findes forskellige typer brystkræft? Herunder stiller vi skarpt på en af de mest alvorlige brystkræfttyper, nemlig triple-negativ brystkræft. Hvad er triple-negativ brystkræft? Triple-negativ brystkræft (TNBC) er en undertype af brystkræft med højere […]

Read more

Next: Triple-negativ brystkræft: Hvad alle kvinder bør vide

The Meeting Burger: How to make your meetings a delicious experience

The Meeting Burger: How to make your meetings a delicious experience There are the really valuable. There are the effective. There are the funny ones. But there are also the oh-so-boring and the irrelevant ones. There are the short and the long, the physical and the digital. What we’re talking about is of course meetings. […]

Read more

Next: The Meeting Burger: How to make your meetings a delicious experience

Previous
Next

The Meeting Burger: How to make your meetings a delicious experience

How to have better meetings

There are the really valuable. There are the effective. There are the funny ones. But there are also the oh-so-boring and the irrelevant ones. There are the short and the long, the physical and the digital.

What we’re talking about is of course meetings. Something most office-based workers spend countless hours on every week. We also do that at MSD Denmark. And therefore, it made a lot of sense when we last year created an internal working group, which was tasked with identifying and communicating good meeting principles in MSD Denmark to help us have more productive meetings.

But how do you present something quite boring like meeting principles in a digestible way that also make people remember them? You wrap it in something that people know and can relate to. This is what we did – and how MSD Denmark’s Meeting Burger was born.

The Meeting Burger outlining good meeting principles

Before, during and after the meeting: The original Meeting Burger

The original MSD Meeting Burger is simple, yet effective. It focuses on the three phases of a meeting.

  • Before the meeting – represented by the bottom burger bun
  • During the meeting – represented by the burger filling
  • After the meeting – represented by the top burger bun

Each burger section consists of 2-3 principles that all meeting holders and participants should adhere to when planning and holding meetings. For example, during the meeting itself – in the burger’s filling – you should
1) stick to your schedule and agenda
2) as owner of the meeting make sure that everyone is heard and engaged
3) make the meeting more fun and more energetic by taking time to e.g. do a short 2-5 minute group activity.

Despite – or perhaps because of – its simplicity, The Meeting Burger got a lot of attention in MSD Denmark – and in many other regions actually. But most importantly, it made us more mindful about how we conduct meetings and it helped us talk about our meetings in a new way.

The meeting menu with good meeting tips

Expanding the menu to ‘meet’ free days and focus techniques

The introduction of the Meeting Burger helped us to get more thoughts and conversations going internally. But pretty soon, it became clear that we were not at the finish line at all and that much could still be done to improve our meeting culture and the way we work in general. Therefore, the working group continued their work, and in 2021 we in MSD Denmark then introduced an expanded Meeting Menu. In addition to the original Meeting Burger, the new menu – among other things – include:

  • A vegetarian option: A common principle that we do not have any meetings at all for half a working day.
  • A burger light: An attempt to shorten all meetings by 5-10 minutes while avoiding back-to-back meetings.
  • A tomato salad: An attempt to create more focus in between meetings using the Pomodoro technique, where you work fully focused in 25-minute intervals.

The initiatives in the expanded Meeting Menu have once again helped shape our meeting and work culture in new ways, and especially our meeting-free Midweek Mute and the Pomodoro technique have been adopted by many colleagues. But we are not done working with meeting and work culture at all.

Hybrid meetings on the menu

After one and a half year combining home and office work, the working group will now begin to define the good principles of hybrid meetings and add it to our Meeting Menu universe. Because how do you best create effective meetings that are both rewarding and interesting for both online and offline participants? We look forward to sharing that when we’ve been cooking in the MSD kitchen once again.

………………………………………..

DANSK VERSION:

Mødeburgeren: Hvordan man gør sine møder til en lækker oplevelse

How to have better meetings

Der er de virkelig værdifulde. Der er de effektive. Der er de sjove. Men der er også de søvndyssende og de irrelevante. Der er de korte og de lange, de fysiske og de digitale.

Hvad jeg taler om er selvfølgelig møder. Noget de fleste kontorarbejdere bruger utallige timer på hver uge. Det gør vi også i MSD Danmark. Og derfor gav det rigtig god mening, da vi sidste år nedsatte en intern arbejdsgruppe, som fik til opgave at identificere og kommunikere gode mødeprincipper i MSD Danmark.

Men hvordan introducerer man noget så tørt som mødeprincipper på en appetitlig måde, som får folk til at huske dem? Man bruger en reference til noget som folk kender, og kan forholde sig til. Og sådan blev MSD Danmarks Mødeburger født.

The Meeting Burger outlining good meeting principles

Før, under og efter mødet: Den originale MSD Mødeburger

Den originale MSD Mødeburger er simpel, men effektiv. Den fokuserer på de tre faser af et møde.

  • Før mødet – repræsenteret af underbollen
  • Under mødet – repræsenteret af fyldet
  • Efter mødet – repræsenteret af overbollen

Hver burgerdel består af 2-3 principper, som alle mødeholdere- og deltagere bør efterleve, når man planlægger og afholder møder. For eksempel bør man under selve mødet – altså i burgerens fyld –
1) holde sig til sin tidsplan og agenda
2) som mødeleder sørge for at alle bliver hørt og er engagerede
3) gøre møderne sjovere og mere energiske ved at indlægge tid til for eksempel en kort 2-5 minutters gruppeaktivitet.

På trods – eller måske på grund af – dens enkelthed, fik Mødeburgeren en masse opmærksomhed i MSD Danmark – og faktisk i mange andre regioner. Men vigtigst af alt gjorde den os mere bevidst om og fik os til at tale om vores møder på en ny måde.

The meeting menu with good meeting tips

Vi udvider menuen til mødefri dage og fokusteknikker

Introduktionen af Mødeburgeren hjalp os til at sætte gang i vores tanker og snakke internt. Men ret hurtigt stod det klart, at vi slet ikke var i mål, og at meget stadig kunne gøres for at forbedre vores mødekultur, og måden vi arbejder på i det hele taget. Derfor arbejdede arbejdsgruppen videre, og i 2021 introducerede vi i MSD Danmark så en udvidet menu. Ud over den originale Mødeburger indeholder den nye menu blandt andet:

  • En vegetarret: Et fælles princip om at vi i en hel halv arbejdsdag slet ikke har nogle møder.
  • En burger Light: Et forsøg på at forkorte alle møder med 5-10 minutter og samtidig undgå back-to-back møder.
  • En tomatsalat: Et forsøg på at skabe mere fokus mellem møderne ved brug af Pomodoro-teknikken, hvor man arbejder fuldt fokuseret i 25-minutters intervaller.

Tiltagene i den udvidede Burger Menu har endnu engang skubbet til vores møde- og arbejdskultur, og især vores mødefri Midweek Mute og Pomodoro-teknikken har mange kollegaer taget til sig. Men vi er slet ikke færdige med at arbejde med møde- og arbejdskultur.

Hybridmøder på menuen

Ovenpå halvandet år med skiftevis hjemme- og kontorarbejde, skal arbejdsgruppen nu i gang med at definere de gode principper for hybrid-møder og indføre det i vores Mødeburger-univers. For hvordan får man bedst skabt et møde som er udbytterigt og interessant for både online og offline deltagere? Det glæder vi os til at dele, når vi endnu engang har været i MSD-køkkenet.

Læs også

HIV 40 år senere: Epidemien, stigmaen, myterne og gennembruddet

Herhjemme ser livet for HIV-positive i dag meget anderledes ud end for 40-25 år siden, da epidemien stod på, og indtil den første kombinationsbehandling så dagens lys. Men kvaliteten af HIV-smittedes liv, kan vi stadig gøre meget for at forbedre.

Read more

Next: HIV 40 år senere: Epidemien, stigmaen, myterne og gennembruddet

HIV 40 år senere: Epidemien, stigmaen, myterne og gennembruddet

Herhjemme ser livet for HIV-positive i dag meget anderledes ud end for 40-25 år siden, da epidemien stod på, og indtil den første kombinationsbehandling så dagens lys. Men kvaliteten af HIV-smittedes liv, kan vi stadig gøre meget for at forbedre.

Read more

Next: HIV 40 år senere: Epidemien, stigmaen, myterne og gennembruddet

Previous
Next