One Health: Hvorfor menneskers, dyrs og miljøets sundhed hænger tættere sammen end nogensinde
Vores sundhed håndteres ikke bare af os selv, lægen eller de ansatte på hospitalet. Den trækker også tråde til naturen, stalden, fødevareproduktionen og til vores omgang med dyr – og det miljø, vi alle er en del af.
Det er kernen i One Health: En tilgang, der ser menneskers, dyrs og miljøets sundhed som tæt forbundet. Når sygdomme opstår hos dyr, kan de i nogle tilfælde sprede sig til mennesker. Når klimaet ændrer sig, kan nye sygdomsbærende insekter og flåter få bedre betingelser. Og når antibiotika bruges uhensigtsmæssigt hos enten mennesker eller dyr, kan det bidrage til resistens, som på sigt kan gøre infektioner sværere at behandle. Derfor er One Health ikke kun et fagligt begreb. Det er blevet en afgørende del af moderne sundhedsberedskab – både globalt og i Danmark.
En udfordring på tværs af grænser og sektorer
Det er ikke gået manges næse forbi, at vores klima gennem de sidste årtier har ændret sig. Klimaændringerne handler ikke kun om temperaturstigninger og ekstreme vejrhændelser. De kan også påvirke forekomsten og udbredelsen af sygdomme.
Et aktuelt eksempel er bluetongue, der i 2024 blev påvist i Danmark og ramte mere end 1.000 danske drøvtygger-besætninger. Sygdommen, der blandt flere symptomer kan resultere i en blåfarvet tunge, særligt hos får, smitter ikke mennesker. Bluetongue er en vektorbåren sygdom, hvor smitte primært sker via insektbid fra den såkaldte mitte. Sygdommen illustrerer, hvordan ændrede betingelser kan påvirke sygdomsmønstre hos dyr og skabe nye udfordringer for landbrug, fødevareproduktion og beredskab.
Det understreger behovet for at se sundhed i en større sammenhæng – på tværs af mennesker, dyr og miljø.
Antibiotikaresistens er måske det tydeligste eksempel på, hvorfor One Health er nødvendigt. Når antibiotika bruges til mennesker eller dyr, kan bakterier udvikle resistens og blive modstandsdygtige over for behandling. De resistente bakterier kan derefter spredes mellem mennesker, dyr og miljø – blandt andet gennem fødevarer, direkte kontakt eller via omgivelserne. Derfor har ansvarlig brug af antibiotika i både sundhedsvæsenet og husdyrproduktionen betydning for folkesundheden.
Antibiotikaresistens er en af de største globale sundhedsudfordringer. Hvert år kan omkring 400 dødsfald i Danmark direkte tilskrives antibiotikaresistente infektioner, mens resistente bakterier er forbundet med mere end 2.000 dødsfald årligt.
Danmark har i mange år været blandt de førende lande inden for overvågning af antibiotikaforbrug og resistens gennem det såkaldte DANMAP-samarbejde, der følger udviklingen hos både mennesker, dyr og fødevarer. Samtidig har myndighederne lanceret nye nationale handlingsplaner, der bygger på et tydeligt One Health-perspektiv. Her spiller for eksempel vacciner, der kan forebygge antibiotikakrævende infektioner, en rolle.
Antibiotikaresistens viser, at sundhed ikke kan opdeles i adskilte sektorer. Det, der sker i sundhedsvæsenet, i husdyrproduktionen og i miljøet, kan påvirke forekomsten af resistente bakterier. Derfor kræver løsningen et tæt samarbejde på tværs af human- og veterinærområdet – præcis som One Health-tankegangen foreskriver.
En fælles indsats for fremtidens sundhed
Når vi beskytter dyrs sundhed, styrker vi også menneskers sundhed. Når vi arbejder for et sundere miljø, kan vi mindske risikoen for sygdom. Og når vi samarbejder på tværs af fagligheder og sektorer, står vi stærkere over for fremtidens sundhedsudfordringer.
One Health handler derfor ikke kun om at håndtere sygdom. Det handler om at forebygge den.
Hos MSD ser vi One Health som en vigtig del af arbejdet for en sundere fremtid. Som virksomhed arbejder vi med sundhedsløsninger til både mennesker og dyr og oplever hver dag, hvordan sundhed hænger sammen på tværs af arter og sektorer.
DK-NON-01071 / Juli 2026
