Archives: Stories

Stories are post types used for marketing

Forstå kolesterol og dets betydning for hjerte-kar-sundhed

Kolesterol er en essentiel byggesten i kroppen og spiller en central rolle i dannelsen af celler og hormoner. Dog kan for meget af en bestemt type kolesterol – LDL-kolesterol, ofte kaldet “det lede kolesterol” – være skadeligt og øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme og slagtilfælde.


Læs mere om kolesterol, risikofaktorer og forebyggelse i artiklen her:


2 millioner danskere lever med forhøjet LDL-kolesterol

Kolesterol kommer ikke kun fra kosten, men dannes og metaboliseres i leveren. Der findes to typer kolesterol: high-density lipoprotein (HDL) kolesterol og low-density lipoprotein LDL kolesterol. Det er LDL-kolesterolet der kan være problematisk og skadeligt, hvis vi har for meget af det.

LDL-C kan aflejre sig i blodkarrernes vægge og over tid føre til ophobning af fedt og kalkaflejringer (plaques) – kaldet åreforkalkning. Åreforkalkning kan øge risikoen for hjerteanfald eller slagtilfælde.

Det vurderes, at omkring 2 millioner danskere lever med såkaldt hyperkolesterolæmi, altså et forhøjet kolesteroltal på over 3 mmol/l. Det betyder lidt simplificeret, at indholdet af fedtstoffer i blodbanen er for højt. Et forhøjet LDL-kolesterol øger risikoen for blodprop med hele 70%.

Hvad skyldes højt kolesterol?

Helbredstilstande som type 2-diabetes og overvægt, samt adfærd og livsstilsfaktorer som mangel på motion samt uhensigtsmæssig kost, øger risikoen for hyperkolesterolæmi. Særligt et højt indtag af mættet fedt og transfedtsyrer fra for eksempel forarbejdet kød, pålæg, fede mejeriprodukter, margarine, smør, kager og fastfood har en uhensigtsmæssig påvirkning på LDL-kolesterolet. Andre risikofaktorer omfatter alder og køn. Kvinder har for eksempel typisk lavere LDL-niveauer end mænd indtil overgangsalderen.

Forhøjet kolesterol kan også skyldes en arvelig tilstand. Familiær Hyperkolesterolæmi (FH) kaldes også arveligt forhøjet kolesterol. Det skyldes ikke livsstil men er en genetisk defekt, der forhindrer kroppen i at fjerne kolesterol fra blodet effektivt. FH-patienter har ofte to til fire gange højere LDL-C niveauer end det normale. FH forekommer hos 1 ud af 250 personer i Danmark, altså vurderes det, at cirka 26.000 danskere har Familiær Hyperkolesterolæmi. Har ens mor eller far FH, har man selv 50% risiko for at have det.

Hvordan forebygger man hyperkolesterolæmi?

Hyperkolesterolæmi udgør en betydelig sundhedsbyrde verden over.

Faktisk dør hvert tredje menneske i verden i dag af hjerte-kar-sygdom, hvor åreforkalkning er den suverænt største enkelt-faktor. Yderligere lever mange mennesker med alvorlige helbredsfølger af åreforkalkning, for eksempel efter blodprop i hjertet eller i hjernen.

Får man konstateret hyperkolesterolæmi, vil livsstilsændringer, såsom f.eks. motion og sundere kost, bidrage til at sænke LDL-kolesterolniveauet. Derudover findes der medicinske midler, der kan hjælpe med at reducere LDL-kolesterolet. Det kan dog tage tid at komme i den rette behandling, og nå ned på et hensigtsmæssigt kolesterolniveau. Det vurderes, at en stor andel af de patienter, der behandles med kolesterolsænkende medicin, ikke opnår de anbefalede reduktioner i LDL-kolesterol og derfor er de fortsat i risiko for alvorlige kardiovaskulære hændelser. Et europæisk studie (SANTORINI studiet) har eksempelvis vist, at blandt patienter i høj risiko for kardiovaskulære hændelser, opnåede op mod 70 % ikke det anbefalede LDL-kolesterolniveau.

Al forebyggelse starter dog med viden. Og kender du dit kolesteroltal, har du mulighed for at reagere på det, hvis det viser sig at være for højt. Da man ikke kan mærke, at man har forhøjet kolesterol, kan det være en god ide at få tjekket sit kolesteroltal hos lægen, særligt hvis man har en familiehistorik med højt kolesterol, blodpropper mv. eller er i risikogruppen på grund af andre tilstande som diabetes eller nyresygdom.

DK-NON-01779 // November 2025

Lungebetændelse hos voksne: Hvad er rigtigt og forkert?

Få svar på de seks mest gængse myter om lungebetændelse hos voksne.

Hvad er lungebetændelse?

Lungebetændelse er en infektion i den ene eller begge lunger, der kan gøre det svært at trække vejret og begrænse din evne til at få nok ilt. Mange tænker måske, at lungebetændelse mest er en sygdom der hører fortiden til, men lungebetændelse er fortsat en udbredt sygdom der kan optræde hos både børn og voksne, også i Danmark.

På trods af udbredelsen florerer der stadig misforståelser om lungebetændelse. Her gennemgår vi de mest udbredte for voksne:

MYTE 1

Lungebetændelse er en virusinfektion.

Fakta:
Lungebetændelse (pneumoni) kan skyldes både virus og bakterier, og i sjældne tilfælde også svampe eller parasitter.

  • Virus – også kaldet viral – lungebetændelse skyldes typisk luftvejsvira som influenza, RSV eller coronavirus. Denne variant ses ofte hos børn og yngre voksne. Hvis man har viral lungebetændelse, er man i risiko for at udvikle bakteriel lungebetændelse som en komplikation.
  • Bakteriel lungebetændelse er den mest almindelige form for lungebetændelse hos voksne. Den mest almindelige type bakteriel lungebetændelse kaldes pneumokoklungebetændelse, som opstår, når bakterien Streptococcus pneumoniae forårsager en lungeinfektion. Pneumokoklungebetændelse kan være en alvorlig sygdom.

Om det er den ene eller anden slags lungebetændelse kan afgøres f.eks. ved at vurdere symptomer, lytte på lungerne, tage blodprøve og/eller røntgenbilleder og evt. en prøve af opspyt.

MYTE 2

Koldt vejr forårsager lungebetændelse.

Fakta: Koldt vejr forårsager ikke lungebetændelse – det gør vira og bakterier.

Lungebetændelse skyldes mikroorganismer – ikke kulde i sig selv. Kulde kan dog indirekte bidrage ved at svække immunforsvaret og øge smitteeksponering, da vi opholder os mere indendøre og vira og bakterier derfor lettere kan spredes.

MYTE 3

Kun ældre mennesker får lungebetændelse.

Fakta: Det er rigtigt, at voksne over 50 år er særligt udsatte, men folk i alle aldre kan få lungebetændelse. Mennesker der i forvejen har helbredsproblemer, som f.eks. lungesygdomme, hjertesygdomme, diabetes eller HIV er i endnu større risiko for alvorlig lungebetændelse.

MYTE 4

Lungebetændelse er ikke smitsom.

Fakta: De vira og bakterier, der forårsager lungebetændelse, er smitsomme. Mennesker, der er smittet, kan sprede virussen eller bakterierne gennem luften, når de hoster, nyser eller taler. Mennesker, der har virussen eller bakterierne i luftvejene, men ikke har nogen symptomer, kan også give det videre til andre. Folk kan lejlighedsvis få lungebetændelse ved at røre ved noget, der har virussen eller bakterierne på sig, og derefter røre ved deres næser eller mund.

MYTE 5

Lungebetændelsens eneste symptom er hoste.

Fakta: Hoste er et almindeligt symptom, men lungebetændelse kan vise sig forskelligt hos mennesker baseret på en række forskellige faktorer. Andre symptomer omfatter:

  • Feber
  • Åndedrætsbesvær
  • Stakåndethed
  • Kuldegysninger
  • Hurtig vejrtrækning
  • Brystsmerter
  • Forvirring
  • Tab af appetit

Ældre voksne med lungebetændelse kan have en lavere temperatur end normalt og til tider få pludselige ændringer i deres mentale bevidsthed. For dem der har kroniske lungesygdomme kan lungebetændelse forværre eksisterende symptomer.

MYTE 6

Man dør ikke af lungebetændelse i et moderne samfund

Fakta: Selvom man i dag har flere forebyggelses- og behandlingsmuligheder end tidligere kan lungebetændelse være en meget alvorlig sygdom, og kan potentielt føre til åndedrætssvigt, væske eller pus i eller omkring lungerne og enddog meningitis og blodforgiftning (sepsis), især hvis infektionen bliver invasiv. Disse komplikationer kan være livstruende.

Hvert år bliver 29.000 mennesker indlagt på de danske sygehuse med akutte luftvejsinfektioner og lungebetændelse, og mange flere behandles hos de praktiserende læger.

Når du bliver ældre, øges din risiko for lungebetændelse. Tal med din læge for at lære mere om sygdommen, og hvad du kan gøre for at reducere din risiko for alvorlig lungebetændelse.

DK-NON-01716 // Oktober 2025

Læs flere artikler fra MSD


Vaccination som en vej til et sundere og mere velstående samfund

Er vi i Danmark og i Europa gode nok til at udnytte potentialet i immunisering, altså sygdomsforebyggelse gennem vaccination? Meget tyder på, at svaret på det spørgsmål er nej. Men gennem strategisk brug af immunisering kan vi både sikre bedre folkesundhed i fremtiden og positionere Europa økonomisk mere fordelagtigt. Hvordan? Det, og vacciners store potentiale, kan du blive klogere på her.

En innovation med 150 millioner reddede liv

Vacciner er et af de mest omkostningseffektive sundhedsværktøjer, vi har til rådighed og en af de største sundhedsinnovationer i nyere tid. Det vurderes, at vacciner har reddet over 150 millioner liv på verdensplan siden 1974.

Vacciner spiller en rolle for mennesker på tværs af alders- og befolkningsgrupper. Herhjemme har vi for eksempel det velkendte børnevaccinationsprogram med vacciner til børn i alderen 3 måneder til 12 år, men også ældre befolkningsgrupper tilbydes kontinuerligt forebyggende vacciner, for eksempel mod influenza og Covid, omend vi endnu har til gode at se et egentligt voksen- og ældrevaccinationsprogram. Med vaccination har vi gjort fantastiske fremskridt. Gennem blandt andet vaccination har vi for første gang mulighed for at udrydde en kræftform, nemlig livmoderhalskræft hvor forekomsten er faldet drastisk siden indførelsen af vaccination mod HPV og screeningsprogrammer.

Udover at forebyggelse af forskellige sygdomme naturligvis kommer den enkelte til gavn har vaccination en lang række andre fordele. For eksempel er vaccination et vigtigt værktøj i forebyggelsen af antibiotikaresistens, da man med vaccination kan reducere antibiotikakrævende sygdomme og derved reducere risikoen for resistens. Derfor lægger Danmarks seneste nationale handlingsplan mod antimikrobiel resistens (AMR) da også vægt på vaccination som et vigtigt værktøj til at reducere brugen af antibiotika. Planen indebærer blandet andet, at vacciners rolle i bekæmpelsen af resistens skal tænkes ind i Sundhedsstyrelsens faglige vurderinger for hvornår et vaccinationstilbud skal tilbydes danskerne, og at det skal gøres lettere for praktiserende læger at ordinere vacciner, især dem med klausuleret tilskud.

Én euro kan blive til fire

Men vacciners potentiale rækker længere end helbred. Vaccination kan nemlig også være med til at skabe mere robuste sundhedssystemer og økonomier.

Immunisering bidrager til at mennesker forbliver sunde og derved – med samfundsøkonomiske briller – produktive og i stand til at blive på arbejdsmarkedet og bidrage til samfundet mest muligt og længst muligt. Ved at reducere antallet af sygedage hos folk og deres pårørende, letter man ikke bare sygdom hos den enkelte og udgifterne hos arbejdsgiverne men også i sundhedssystemet i form af for eksempel færre konsultationer hos praktiserende læger og færre behandlinger på hospitaler. Dermed kan en investering i forebyggende vaccination vise sig at være en rigtig god investering.

Vaccines Europe, en brancheorganisation, der har eksisteret siden 1991, og som repræsenterer vaccineindustrien i Europa, har for eksempel udregnet, at for hver euro et europæisk land investerer i vaccination af voksne over 50 år, kan man forvente fire euro tilbage i økonomisk gevinst for samfundet. Og at man ved årlig influenzavaccination af sine borgere samlet set kan spare europæiske lande for mellem 248 og 322 millioner euro ved at undgå indlæggelser og besøg hos praktiserende læge.  Dansk Erhverv har beregnet, at det danske samfund kan spare i omegnen af 32 og 169 mio. kr. om året ved at vaccinere mod henholdsvis rotavirus og skoldkopper. To vacciner der i dag ikke er del af det danske børnevaccinationsprogram. Effekten skyldes primært en reduktion af forældres fraværsdage fra arbejdsmarkedet. Alene ved at vaccinere mod skoldkopper, kan vi undgå cirka 136.000 fraværsdage om året.

Smart brug af vaccination kan forebygge kriser

Med en aldrende befolkning i hele Europa og en skrumpende arbejdsstyrke, er vaccination særlig interessant at kigge på som greb, da det forventes at sundhedssystemer og økonomier i Europa sættes under pres de kommende årtier. I 2050 forventes antallet af folk over 65 år således at være fordoblet. Derfor giver det ekstra god mening at holde ældre borgere raske og forebygge for eksempel pneumokokker, som er den hyppigste årsag til indlæggelseskrævende lungebetændelse. I dag prioriteres kontinuerlig vaccination mod pneumokokker ikke blandt de 65+ årige herhjemme, selvom tal viser, at 29.000 danske borgere årligt indlægges med en lungebetændelse. I dag har vi også vacciner til rådighed, som forebygger forskellige typer kræft hos både mænd og kvinder, som med fordel kan udbredes til større dele af befolkningen.

Forebyggende immunisering kan særligt svare sig, når der er tryk på sundhedsvæsenet, som vi for eksempel så det under Covid-pandemien, hvor en del af formålet med at vaccinere danskere i alle aldre imod Covid var at holde dem ude af sundhedssystemet, så der var kapacitet til dem med størst behov. På den måde kan vaccination også være et vigtigt værktøj i forebyggelse af sundhedskriser og bruges som en del af beredskabet, når kriser rammer os.

Men på trods af vacciners gevinster og potentiale tyder alt på, at investeringer i national vaccination fortsat ses som en udgift og ikke som en fordelagtig investering i forebyggelse. Størstedelen af de europæiske lande investerer fortsat meget lidt i immunisering. Danmark er blandt de lande, der investerer mindst – mindre end fem euro per indbygger – i vaccination. Til sammenligning investerer Sverige og Finland 23 euro per indbygger.

Skal EU have en immuniseringsstrategi?

EU’s beslutningstagere har allerede anerkendt vigtigheden af immunisering, og tilbage i 2018 henstillet til et styrket samarbejde mod vaccineforebyggelige sygdomme, samt i 2022 anerkendt vaccination som et af de mest effektive værktøjer til at forebygge sygdomme og forbedre folkesundheden. Her fremhævede EU’s sundhedsministre, at EU-medlemsstaterne kan drage fordel af en mere koordineret tilgang til vaccination.

I Vaccines Europe opfordrer man til, at Europa og dets medlemslande opbygger stærkere immuniseringspolitikker baseret på en egentlig EU-immuniseringsstrategi med en klar implementeringsvejledning og statusopfølgning.

Det vil også stille Europa bedre i forhold til fremtidens vacciner, som der netop nu er knap 100 af i pipeline blandt Vaccine Europes medlemmer. Brancheforeningen har tre konkrete forslag til hvordan Europa fuldt ud kan udnytte eksisterende og fremtidige vacciner:

1. EU skal sikre bæredygtig immuniseringsfinansiering i medlemslandene.
2. EU skal harmonisere og forbedre adgangen til vacciner i Europa.
3. EU skal skabe incitamenter for at medlemslande indfører voksenvaccination i de nationale vaccinationssprogrammer.

Ingen tvivl om at immunisering gennem vaccination har et uforløst potentiale på tværs af Europa – også herhjemme, hvor vi i dag har en bred vifte af allerede godkendte vacciner, som endnu ikke er en del af det danske vaccinationsprogram trods stort potentiale for både sundhed hos den enkelte, sundhedsvæsenet og vores økonomi.

Spørgsmålet er, om det er på tide, at EU giver immunisering en hovedrolle i opbygningen af mere robuste og bæredygtige sundhedssystemer. Og at medlemslandene, inklusive Danmark, anlægger en forebyggelsesorienteret tilgang, hvor man ser immunisering som en investering og ikke en omkostning. Med en stærkere vaccinationsindsats kan vi forebygge mere sygdom, redde flere liv, spare flere penge og yderligere bidrage til vækst og stærke lokalsamfund.

DK-NON-01675 // August 2025

Forstå modermærkekræft: Tegn og risikofaktorer

Lær mere om modermærkekræft, og hvordan du selv kan gøre en betydelig indsats for at forebygge alvorlig sygdom.

Hvad er modermærkekræft, og hvem er i risiko?

Modermærkekræft, også kaldet malignt melanom, er en type hudkræft som opstår i pigmentceller, ofte i modermærker – også kaldet skønhedspletter.

Modermærkekræft kan forekomme hvor som helst på huden, men ses mest hyppigt på ansigt og hals samt – hos kvinder – ben og – hos mænd – bryst og ryg.

Risikoen for malignt melanom stiger generelt med alderen, og forekomsten er større blandt ældre mennesker, men modermærkekræft er faktisk den hyppigste kræftform blandt de 15-34-årige. I 2022 blev der konstateret ca. 3.000 nye tilfælde af modermærkekræft i Danmark, hvoraf ca. 140 tilfælde var blandt unge mellem 15-34 år.

I løbet af de seneste 30 år er antal tilfælde af modermærkekræft mere end tredoblet. Dette giver Danmark en 2. plads på listen over lande med flest tilfælde af modermærkekræft pr. indbygger.

Heldigvis er mulighederne for at blive helbredt gode, hvis sygdommen bliver opdaget tidligt. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på egne og kæres modermærker og reagere, hvis man har mistanke om kræftsygdom.

Tegn på modermærkekræft

Et nyligt opstået modermærke, eller et modermærke der ændrer sig i størrelse, form eller farve, kan være et modermærke med kræftsygdom. ABCDE-reglen kan bruges som rettesnor til at hjælpe med at identificere modermærkekræft:

A er for asymmetri
Den ene halvdel af et modermærke matcher ikke den anden.

B er for border (grænse eller kant)
Modermærkets afgrænsninger er uregelmæssige, bølgede, takkede eller dårligt definerede.

C er for color (farve)
Farven på modermærket er ikke den samme overalt og kan omfatte forskellige nuancer af brun eller sort, nogle gange med pletter af pink, rød, hvid eller blå.

D er for Diameter
Modermærker med sygdom er normalt større end 6 millimeter i størrelse, som svarer cirka til størrelsen af enden på en blyant, når det diagnosticeres. Det kan dog nogle gange være mindre.

E er for evolving (udvikling)
Modermærket ændrer sig i størrelse, form eller farve.

Hvis du observerer ovenstående i et eller flere modermærker, bør du opsøge læge.


Årsager til modermærkekræft

Der kan være flere risikofaktorer og årsager til modermærkekræft, herunder:

  • Eksponering for UV-stråler på huden fra solen og/eller solarium. Dette er uden sammenligning den største risikofaktor.
  • Alder. Malignt melanom er mere almindeligt hos ældre mennesker.
  • Antal modermærker. Personer med mange modermærker og/eller med store eller atypiske modermærker kan have højere risiko.
  • Genetik. Modermærkekræft kan være arveligt. Personer fra familier med flere tilfælde af modermærkekræft har let øget risiko.
  • Udseende. Personer med lys hud og/eller mange fregner og/eller lyst eller rødt hår og/eller blå øjne er særligt udsatte.
  • Tidligere patient. Personer, der tidligere har haft modermærkekræft, har større risiko for at få modermærkekræft igen sammenlignet med den øvrige befolkning.

Hvordan du kan minimere din risiko

Modermærkekræft kan ikke helt forhindres, men der er måder at sænke sin risiko betydeligt. Den bedste måde at mindske risikoen på er at beskytte sig mod overdrevne mængder UV-stråler, som kan beskadige hudcellerne. Faktisk kan 90% af modermærkekræfttilfælde forebygges ved simpel solbeskyttelse. Det gælder både beskyttelse mod solarium og almindeligt sollys.

Solariumbrug øger risikoen for at få modermærkekræft med 20%. Solarier er imidlertid farligst for unge, da risikoen for at få modermærkekræft er øget med 60%, hvis man går i solarium, inden man fylder 35 år.

Derudover er det vigtigt, at beskytte sig mod UV-stråler fra solen. Kræftens Bekæmpelse har udviklet tre solråd, så du fortsat – med måde – kan nyde den naturlige sol og dens gavnlige virkninger, såsom produktion af D-vitamin  og serotonin, som påvirker humøret positivt. Solrådene er lette at huske: Skygge – Solhat – Solcreme.

Søg skygge midt på dagen, hvor solens UV-stråler er stærkest.

Brug solcreme i rigelige mængder med minimum faktor 30.

Brug en solhat – gerne med bred skygge – til at beskytte de mest udsatte områder; ansigt, hoved, nakke og ører.

Har du spørgsmål angående forebyggelse mod eller risiko for modermærkekræft eller mistanke om sygdom, kontakt da altid din læge.

DK-NON-01623 // maj 2025

Når sygdommen er sjælden

I Danmark skønnes det, at op mod 50.000 mennesker lever med en såkaldt sjælden sygdom. Men hvad er en sjælden sygdom, og hvordan påvirker det dem, der lever med en? Det kan du blive klogere på her.

En sygdom er klassificeret som sjælden, når den rammer én person ud af 2000 eller derunder. De enkelte sjældne sygdomme forekommer med en hyppighed på ca. 1-2 ud af 10.000 eller derunder, og der kræves ofte en langvarig eller eventuel livslang behandling, rehabilitering og kontrol.

Ifølge Sjældne Diagnoser, som er en sammenslutning af 55 foreninger for borgere berørt af sjældne sygdomme og handicap, kan op imod 1000 danskere have en given sjælden sygdom. Der findes dog sygdomme med kun en lille håndfuld eller endnu færre patienter.

Manglende kompetencer en udfordring

Det vurderes, at der er mellem 30.000 – 50.000 danskere, der har én af de ca. 800 sjældne diagnoser, der kendes i Danmark. I hele Europa findes der 5.000 – 6.000 forskellige sjældne diagnoser.

De fleste med en sjælden sygdom venter årevis på at få en diagnose. Sjældenheden betyder nemlig, at der mangler ekspertise, da kun få læger, sygeplejersker, socialrådgivere og andre fagpersoner har tilstrækkelig viden til at stille den rigtige diagnose. Man kan således være langt inde i et sygdomsforløb med adskillige undersøgelser før mistanken om at givne symptomer skyldes en sjælden sygdom indtræffer. 

Manglende viden om og kompetencer i sundhedsvæsnet er da også det, langt de fleste (92%) oplever som en af de største udfordringer ved at have en sjælden sygdom, viser en undersøgelse blandt patientforeninger for patienter med sjældne sygdomme, foretaget af Lif tilbage i 2018.

Pulmonal arteriel hypertension (PAH) – et eksempel på en sjælden sygdom

Der findes som sagt omkring 800 sjældne diagnoser i Danmark. Albinisme, progeria og Hæmofili A og B er blandt de mere velkendte, men der findes mange andre. En mindre kendt sjælden sygdom er pulmonal arteriel hypertension (PAH).

PAH er en alvorlig lungesygdom, der påvirker blodårerne i lungerne, som belaster hjertefunktionen og derved ilttilførslen til kroppens organer.  Ligesom en del andre sjældne sygdomme, kan PAH være meget vanskeligt at diagnosticere, da symptomerne – åndenød, træthed og brystsmerter – er diffuse, og minder om symptomer fra andre lungesygdomme. I Danmark lever omkring 300 mennesker med PAH.

I videoen her kan du høre Ann-Kathrin, som i dag lever med en PAH-diagnose, fortælle om hendes oplevelse med en sjælden sygdom.

PAH kan rammer mennesker i alle aldre, men er mere end dobbelt så hyppig hos kvinder som hos mænd og viser sig oftest i 40- til 50-årsalderen. Ligesom med mange andre sjældne sygdomme er rettidig diagnose afgørende. Sen diagnose kan føre til alvorlige fysiske funktionsnedsættelser og endda for tidlig død. Desværre venter omkring en tredjedel af PAH-patienter over to år på at få en korrekt diagnose.

Sjældne sygdomme som PAH er en udfordring både for dem der berøres af dem og for sundhedsvæsenet. Med ofte omfattende behov for behandling, korrekt diagnosticering og social støtte kan en større opmærksomhed på og anerkendelse af disse sygdomme være gavnligt.

DK-NON-01563 // Marts 2025

Læs flere historier fra MSD Danmark

Tidlig kræftbehandling: Bliv klogere på stadier og behandling

Det er en god idé at være opmærksom på kræftsymptomer. Tidlig opsporing og diagnosticering af eventuel kræftsygdom giver nemlig bedre mulighed for, at man kan behandle kræften med formålet om at kurere den. Kræft kan dog stadig i nogen tilfælde vende tilbage, men tidlig behandling reducerer risikoen for tilbagefald. Hvilken behandling, der er tale om, afhænger af typen af kræft, samt hvilket stadie kræften er i. Her kan du blive klogere på de forskellige stadier af kræft, og hvilke behandlingsmuligheder der findes.

Hvert år får cirka 48.000 danskere konstateret kræft, og for dem er tid en meget vigtig faktor. Tidlig opdagelse af kræftsygdom kan nemlig føre til en bedre chance for langtidsoverlevelse, da kræften i de fleste tilfælde kan opereres væk. Og ved nogle kræfttyper, såsom brystkræft og tyktarmskræft, kan rutinemæssig kræftscreening medvirke til, at kræften bliver diagnosticeret på et tidligt stadie, hvilket er til gavn for både patienter, deres pårørende og for samfundet som helhed. Eksempelvis kan brystkræft, der opdages tidligt, helbredes hos gennemsnitligt 3 ud af 4 kvinder.  

Og selvom vi i Danmark er gode til at tage til lægen, og hele 8 ud af 10 kræfttilfælde opdages derigennem, skal vi stadig blive bedre til at være opmærksomme på forandringer ved kroppen. Det er nemlig kun 4 ud af 10 danskere, der synes at have et godt kendskab til symptomer på kræft.

Forstå de forskellige stadier af kræft

Når kræften først er blevet diagnosticeret, udfører lægen forskellige undersøgelser for at forstå, hvor avanceret kræften er, og hvorvidt den har spredt sig fra oprindelsstedet til andre organer i kroppen. Baseret på undersøgelserne laves en samlet vurdering – en såkaldt stadieinddeling, hvor sygdommen karakteriseres som værende enten på stadie I, II, III eller IV. Hvor stadie I, II og III omtales som tidligt stadie, omtales stadie IV som avanceret eller metastatisk. Der findes forskellige behandlinger til de forskellige stadier, og lægen bruger derfor stadieinddelingen til at vurdere, hvilken behandling der vil have den bedste effekt for patienten.

Det er dog vigtigt at huske på, at hver enkelt patients oplevelse med kræft er unik, og derfor er det også væsentligt for patienten at vide, hvilket stadie kræften er i, så patienten kan være med til at bestemme, hvilken behandling der er den rette for deres vedkommende.

Hver type kræft har sine egne definitioner af stadieinddeling, hvilket betyder, at stadier ikke betyder det samme for alle kræftsygdomme. Du kan læse mere om de forskellige typer af stadieinddeling på blandt andet melanomportalen.dk og triple-negativbrystkræftportalen.dk

Behandling af kræft i tidligt stadie

Behandling af kræft i tidligt stadie involverer typisk operation, hvor man kirurgisk fjerner det område, der er angrebet af kræftceller. Men behandlinger såsom stråling, kemoterapi, immunterapi og anden medicin kan også bruges før operation for at hjælpe med at reducere størrelsen af tumoren, og / eller efter operation for at mindske risikoen for, at kræften vender tilbage. Disse to typer af behandling kaldes henholdvis neoadjuverende (før operation) og adjuverende (efter operation).

Udover at det er vigtigt, at kræften opdages tidligt, er der også andre faktorer, der spiller ind i forhold til sandsynligheden for at forblive kræftfri. De tæller blandt andet selve kræfttypen, patientens almene helbredsstilstand, og om patienten har andre eventuelle sygdomme.

wwwwwwww

Det er naturligvis ønskeligt for både patienter, deres pårørende, sundhedspersonale og samfundsøkonomien, at kræft diagnosticeres så tidligt som muligt, så patienterne får de bedste chancer for at forblive kræftfri.  

Udover at vi skal blive ved med at arbejde på at opdage kræft så tidligt som muligt hos patienter, er det også vigtigt, at vi bliver ved med at forbedre og udvikle metoderne til at opspore kræft. Et studie fra blandt andet Datalogisk Institut på Københavns Universitet viser, at kunstig intelligens er en af vejene frem. Her viste studiet, at man med hjælp af AI opdagede 7% flere små kræftknuder ved mammografiscreeninger og generelt fandt flere tilfælde af brystkræft.

wwww

DK-NON-01429 // 28.08.2024

DEI: en vigtig dagsorden hos MSD Danmark

Mangfoldighed er en styrke, og lighed og inklusion er essentielt for vores succes som virksomhed og for vores medarbejderes trivsel. Det tror vi på hos MSD Danmark, og derfor har vi forpligtet os til at skabe et arbejdsmiljø, der er præget af mangfoldighed, lighed og inklusion. Hvordan vi gør det, kan du lære mere om her.

Hvad er DE&I, og hvorfor er det vigtigt for os?

DE&I står for Diversity, Equity & Inclusion – mangfoldighed, lighed og inklusion. Mangfoldighed handler om at omfavne og værdsætte forskelligheder, såsom køn, race, kultur, alder og baggrund. Lighed handler om at sikre lige muligheder og adgang for alle, uanset baggrund. Inklusion handler om at skabe et miljø, hvor alle føler sig respekterede, værdsatte og inkluderede. DE&I er ikke kun noget, vi arbejder med i MSD Danmark, men en del af vores globale strategi og ESG-prioriteter. Du kan læse vores seneste ESG-rappport her.

kkk

For os er DE&I vigtigt af flere grunde. Først og fremmest tror vi på, at mangfoldighed er en kilde til innovation og kreativitet. Når vi har forskellige perspektiver og erfaringer repræsenteret, får vi en bredere forståelse af vores kunders behov og derved muligheder for at levere bedre sundhedsløsninger. Udover dét er vores mål at skabe et arbejdsmiljø, hvor vores medarbejdere føler sig respekterede, trygge og inkluderede. Vi ønsker nemlig at tiltrække og fastholde talenter fra forskellige baggrunde og opbygge en arbejdsplads, der afspejler det samfund, vi lever i. Der skal være plads til, at alle trives og føler, at de har noget at bidrage med. Vi ønsker at investere i vores kollegaer, fordi vores konkurrenceevne kun styrkes af en mangfoldig, dygtig og engageret medarbejdergruppe. Derfor er vi også utroligt stolte over, at over 81% af vores medarbejdere svarer, at de har en følelse af tilhørsforhold til MSD i vores seneste medarbejder-tilfredshedsundersøgelse.

Vores DE&I-aktiviteter

I MSD Danmark har vi en klar DE&I strategi og mål med vores initiativer.

Nogle af de initiativer er:

  • “MSD Authentic” –  uformel Walk&Talk med en partner man ikke normalt samarbejder eller omgås med. Formålet er at styrke sammenholdet og inklusionen på tværs af virksomheden. Normalvis deltager over 50 medarbejdere i dette initiativ, der kører cirka to gange årligt.
  • ”Faces of MSD” – vores egen interne digitale ’årsbog’, hvor medarbejdere kan dele en lille, personlig ting om sig selv. Formålet er at få og give indsigt i nye aspekter af kollegaers liv for at fremme diversitet og inklusion.
  • ”Diversity & Inclusion Experience Month” – en årlig måned dedikeret til DE&I på tværs af hele MSD. Måneden igennem er der interne arrangementer og mulighed for at tilegne sig ny viden og inspiration omkring DE&I.

heeeej

  • Opdateret barselspolitik, der giver alle juridiske forældre bedre barselsvilkår.
  • Personlig DE&I målsætning for den enkelte – alle medarbejdere opfordres til at have mindst én DE&I-relateret målsætning i deres årsplan. I 2023 havde 75% af vores medarbejdere i Danmark sådan en.
  • Partnerskab med tænketanken Equalis, der arbejder på at fremme ligestilling og kønsdiversitet. Formålet er at identificere udviklingspotentiale for flere DE&I indsatser samt i højere grad at kunne ’måle’ vores DE&I indsatser.
  • DE&I relateret intern undervisning og læring, f.eks. personal branding workshops, workshops om psykologisk tryghed og ’unconscious bias’ samt undervisning af vores ledelse i diversitet.

At skabe et mangfoldigt og inkluderende arbejdsmiljø

I MSD Danmark er vi stolte af både det globale fokus på DE&I og vores lokale arbejde. Men vi ved, at der altid er mere at gøre. Derfor bliver vi ved med at udforske nye måder at fremme mangfoldighed, lighed og inklusion på, og vi opfordrer alle vores medarbejdere til at engagere sig i dette vigtige arbejde. Det er også vigtigt for os, at vi løbende er i dialog med medarbejderne og bruger deres feedback konstruktivt. Det er vi blandt andet gennem kontinuerlige medarbejder-tilfredshedsundersøgelser, der giver medabejderne mulighed for at komme med feedback, inputs og oplevelser vedvørende DE&I. Den seneste undersøgelse viste bland andet, at 87% af vores medarbejdere føler, at deres leder aktivt støtter mangfoldighed og inklusion.

Helt konkret arbejder vi i MSD med DE&I ud fra fire fokuserede prioriteter:

  • Skab et mangfoldigt og inkluderende arbejdsmiljø, hvor alle føler sig psykologisk trygge til at ytre deres meninger og erfaringer.
  • Investér i hver enkelt og klæd alle medarbejdere på til at tage del i deres personlige læring og udvikling.
  • Sikr ansvarlighed for DE&I på alle organisatoriske niveauer.
  • Integrér mangfoldighed, lighed og inklusion i alle aspekter af vores forretningspraksis.

Intet DE&I uden vores seje ambassadører – og støttende kollegaer

I MSD Danmark har vi – ligesom hos vores kolleger i de nordiske og baltiske lande – et dedikeret team af lokale DE&I-ambassadører, der består af medarbejdere med forskellige funktioner og baggrunde. Vores ambassadører spiller en afgørende rolle i at skabe bevidsthed, forståelse og handlekraft omkring DE&I og i at engagere vores kollegaer i samtaler om mangfoldighed og inklusion.

DE&I kan se ud på mange forskellige måder fra virksomhed til virksomhed. I MSD er vi stolte af, at vi gennem årene har skabt en DE&I kultur, hvor mangfoldighed, diversitet og lighed naturligt er en del af de daglige samtaler, handlinger og aktiviteter. Det er i høj grad vores kollegaers fortjeneste. Med deres gode engagement og feedback kan vi kontinuerligt arbejde på at udvikle og integrere endnu flere DE&I-aktiviteter i vores daglige arbejde.

DK-NON-01406 // 06.08.2024

5 myter om skoldkopper og andre virussygdomme

Langt de fleste kender til virus; heriblandt skoldkopper. De fleste har på et tidspunkt haft denne irriterende og stærkt smitsomme børnesygdom tæt inde på livet. Men på trods af det eksisterer der stadig mange misforståelser og myter omkring sygdommen. Her kan du læse om de fem mest almindelige myter om skoldkopper og virus – og blive klogere på hvad der er op og ned.

Men lad os først få defineret hvad skoldkopper egentlig er.

Skoldkopper er en meget smitsom sygdom forårsaget af det, som hedder Varicella Zoster virus (VZV). Det er karakteriseret ved et kløende, blærelignende udslæt, der typisk spreder sig over hele kroppen. Normalvis vil en smittet person have mellem 250 og 500 blærer spredt over hele kroppen. Derudover er de typiske symptomer feber, træthed og hovedpine. Skoldkopper smitter primært ved dråbesmitte og kommer ind i kroppen gennem luftvejene, men kan i mindre grad også smitte ved direkte og indirekte kontakt med blærerne. Skoldkopper er den mest smitsomme af alle de børnesygdomme, vi kender herhjemme.

Myte 1: Skoldkopper er en sygdom, kun børn får

Det er rigtigt, at skoldkopper kategoriseres som en børnesygdom, og derfor kan man sikkert tro, at det kun er børn, der får virussen. 9 ud af 10 har da også haft sygdommen inden 10-års alderen, og næsten 75% vil blive smittet med virussen, allerede inden de når 5-års alderen.

Det betyder dog ikke, at voksne ikke kan få sygdommen. Hvis man først får skoldkopper, når man er voksen, vil sygdomsforløbet typisk være sværere og flere alvorlige komplikationer kan opstå.

Myte 2: Skoldkopper er hverken farligt eller særlig alvorligt

I mange småbørnsfamilier ser man skoldkopper som noget, der ’bare’ skal overståes. Nogle opsøger ligefrem andre familier med skoldkopper for at få sygdommen og de mange relaterede sygedage klaret på et belejligt tidspunkt.

Og de fleste personer kan da heldigvis også forvente et mildt sygdomsforløb, når de får skoldkopper. Men der er også nogle – både helt raske børn, kronisk syge børn og voksne – der oplever mere komplicerede forløb. Derfor kan man aldrig med sikkerhed forudsige, om et sygdomsforløb med skoldkopper vil blive svært eller ej. 

Mere end 3000 børn og unge oplever hvert år komplikationer ved skoldkopper, såsom bakterielle infektioner i huden eller nerverne, og godt 300 ender i alvorlige sygdomsforløb med medicinsk behandling og hospitalsbesøg til følge. Disse forløb kan bl.a. vise sig som blodforgiftning, lungebetændelse eller en kødædende bakterie, der har spredt sig til dybere væv, mens enkelte får hjernebetændelse. Derfor kan de medfølgende komplikationer være meget medicinsk behandlingskrævende, og kirurgi kan også blive nødvendigt. Hvert år er skoldkopper skyld i mellem 30.000-40.000 lægebesøg.

Tager man de økonomiske briller på, koster sygdommen samfundet dyrt. Godt 186 mio. kroner om året og mere end 136.000 årlige sygefraværsdage fra de danske arbejdspladser. Skoldkopper kan altså udvikle sig til en farlig sygdom, og sikkert er det, at sygdommen belaster både sundhedsvæsnet og som regel den enkelte familie, som rammes.

Udover at alle kan risikere et kompliceret sygdomsforløb, er der nogle særligt udsatte, der har øget risiko for komplicerede skoldkoppeforløb. Det omfatter eksempelvis for tidligt fødte børn og børn med nedsat immunforsvar eller kræft. Det gælder også personer med hiv-infektion, gravide, nyfødte og personer, der får immundæmpende medicin.

Myte 3: Når man har haft skoldkopper, er man sikret mod virussen resten af livet

De fleste tror, at så længe de har haft virussen som barn, så er de sikret mod den resten af deres voksne liv. Som tommelfingerregel er det rigtigt, at man kun får den egentlige skoldkoppesygdom en enkelt gang i livet, selvom det er muligt at få det igen. Det er dog meget sjældent og sker typisk hos personer med nedsat immunforsvar. Når et skoldkoppeforløb er overstået, forbliver virussen i nervecellerne i en form for dvaletilstand og kan senere i livet give anledning til det, som hedder helvedesild.

Immuniteten, efter man har haft skoldkopper, aftager nemlig gradvis, og dette kan føre til reaktivering af virussen og derfor helvedesild. Det opstår ofte i hudområdet ved nerven, som virussen har inficeret. Ligesom skoldkopper smitter en person med helvedesild også, men det smitter dog kun ved direkte kontakt.

Helvedesild kan ofte være meget smertefuldt og medføre en brændende smerte. Det viser sig som udslæt med små, væskende blærer i det afgrænsede område, hvor nerverne er blevet angrebet. De fleste tilfælde af helvedesild ses hos personer med svækket immunforsvar eller hos ældre, men kan i sjældne tilfælde også udvikle sig hos raske børn og unge. Faktisk er det hver 5. dansker, der på et tidspunkt vil opleve at få helvedesild grundet skoldkoppevirussen.

Myte 4: Man kan behandle virus med antibiotika

Skoldkoppevirus kan, som andre virus, hverken hæmmes eller dræbes af antibiotika. Når først sygdommen er gået i udbrud, kan man kun behandle symptomer og evt. afledte komplikationer. Det vil sige, at man kan lindre de medførende symptomer og irritationer såsom svie, kløe, træthed og hovedpine bl.a. ved hjælp af kløestillende og kølende cremer eller i form af smertestillende medicin. Antibiotikabehandling kan dog komme på tale, hvis der går bakterier i et skoldkoppesår. Det samme gør sig gældende for helvedsild, der heller ikke kan behandles med antibiotika, men lindres med smertestillende. Hvad man kan gøre for at undgå smittespredning af skoldkopper er at følge de generelle råd, som vi alle lærte at kende under Covid-pandemien, bestående af afstand, håndvask og at blive hjemme, hvis man selv er smittet. Og vil man gerne forebygge skoldkopper, er den eneste måde gennem vaccination.

Myte 5: Det er bedst for kroppen med naturlig immunitet

”Det er sundt for kroppens immunforsvar at lade det bekæmpe naturligt forekommende sygdomme”. Det synes at være en myte, der lever særligt på de sociale medier. På sociale medier er ord som ’sundere’ og ’bedre’ dog ikke klart defineret, som de ville være i et klinisk tidsskrift, og man må derfor forvente fri subjektiv fortolkning. Hvad der er mere sikkert er, at man gennem forebyggelse af sygdomme såsom skoldkopper kan undgå de gener, der følger med. Det man også ved er, at risikoen for komplikationer er lavere, hvis man får skoldkopper som barn end som voksen. Dog ingen regel uden undtagelse, da selv raske børn, som nævnt, også kan få svære sygdomdsforløb.

Noget andet man opnår ved at forebygge gennem vaccination er også, at vi passer på dem, der ikke kan lade sig vaccinere. Forskningen fremhæver, hvordan vaccination af raske børn kan føre til øget immunitet i befolkningen. På den måde kan vi sikre de udsatte i samfundet, for hvem sygdomme er farlige, og vaccination ikke er en mulighed. 

Skoldkoppevaccination kan ligesom infektion forventeligt give beskyttelse mod fremtidig skoldkoppesygdom resten af ens liv. Derfor bør dette ikke være et argument for, at det skulle være bedre at få sygdommen naturligt end at lade sig vaccinere. Udover at vaccination kan forebygge skoldkopper, ser det også ud til, at risikoen for helvedesild senere hen i livet er mindre hos skoldkoppevaccinerede personer, end hos dem der har haft skoldkopper.

I flere lande er der indført offentlige anbefalinger om skoldkoppevaccination, og flere af vores nordiske naboer har skoldkoppevaccination som en del af deres børnevaccinationsprogram. I Danmark er vaccination mod skoldkopper ikke en del af det danske børnvaccinationsprogram, men kan fås hos vaccinationsklinikker eller hos egen læge mod egenbetaling. Skoldkoppevaccinerne indeholder levende, svækket skoldkoppevirus, og denne slags vacciner giver som regel livslang immunitet. I USA har man vaccineret mod skoldkopper siden 1995. I 2007 gik man fra en anbefaling om én dosis til to doser, og der er siden ikke set et behov for yderligere boostervaccination.

Hvis du har spørgsmål omkring skoldkopper eller skoldkoppevaccination, kan du altid kontakte din egen læge eller søge mere information på skoldkoppeinfo.dk.

DK-NON-01195 // 06.10.2023

Mennesker, dyr og miljø er et fælles sundhedsanliggende

Ved du, at sundhedstilstanden hos mennesker, dyr og miljø alt sammen er tæt forbundet? Og at en sundhedsudfordring i én af sektorerne hurtigt kan være en sundhedsudfordring for alle?

Vi ser det i sygdomme, der overføres mellem dyr eller insekter og mennesker- såkaldte zoonotiske og vektorbårne sygdomme. Det kan for eksempel være sygdomme som rabies, borreliose, svineinfluenza og ebola. Vi ser det også i den voksende trussel fra antimikrobiel resistens (AMR), som opstår, når bakterier og vira muterer på måder, der gør medicin, som bruges til at behandle infektioner, ineffektive.

Vores sårbarhed over for sådanne nye sundhedsudfordringer har ført til et fokus på “One Health” – en integreret tilgang til at adressere menneskers, dyrs og miljømæssige sundhed til gavn for alle.

Hvad er One Health og hvorfor behøver vi det?

One Health er en samarbejdstilgang på tværs af flere discipliner, hvor der arbejdes lokalt, regionalt, nationalt og globalt for at forebygge, opdage og reagere på sundhedsproblemer i grænsefladen mellem mennesker, dyr og miljøet.

Det kræver samarbejde mellem læger, dyrlæger, sygeplejersker, epidemiologer, forskere, landbrugsarbejdere, økologer, dyrelivseksperter og industri såvel som politikere, lokalsamfund og endda kæledyrsejere.

Samfundet har gennemgået store forandringer i løbet af det seneste århundrede. Mens teknologi, øget mobilitet, industrialisering, urbanisering og globalisering har fremmet menneskers, dyrs og miljøets sundhed på mange måder, har de også gjort os mere sårbare over for nye sundhedsudfordringer.

For eksempel anslår forskere, at mere end 60% af kendte infektionssygdomme hos mennesker kan spredes fra dyr, og 75% af nye infektionssygdomme hos mennesker kommer fra dyr. De kan spredes ved direkte eller indirekte kontakt, være vektorbårne (f.eks myg og flåter), fødevarebårne eller vandbårne. Faktisk forårsager fødevarebårne patogener millioner af tilfælde af sporadiske sygdomme og i visse tilfælde store og udfordrende udbrud i og på tværs af lande.

Derudover forårsager øget eksponering for nye vira og bakterier kombineret med overdreven og/eller uhensigtsmæssig brug af medicin en stigning i AMR, hvilket resulterer i, at cirka 700.000 mennesker dør hvert år.

Tre ting fremmer sundhedsudfordringerne og øger sandsynligheden for spredning af sygdomme. De er:

Ændringer i klima og arealanvendelse

Skovrydning og andre forstyrrelser i miljøforhold kan give nye muligheder for udvikling af sygdomme

Eksponentiel befolkningstilvækst og ekspansion til tidligere ubeboede områder

Flere mennesker lever tæt med husdyr og i nogle tilfælde tættere på vilde dyr

Øget international mobilitet

Mennesker, dyr og animalske produkter bevæger sig hyppigere, nemmmere og bredere end nogensinde før

At tackle disse globale sundhedsudfordringer kræver samarbejde og vidensdeling. One Health-tilgangen er mere vigtig nu end nogensinde.

DK-NON-01071 / 21.09.2022

Forstå hvad Health Literacy er – og hvorfor det er vigtigt for vores sundhed at forbedre den

Health literacy. Det er ikke det mest mundrette ord, men et ord der i stigende grad bliver brugt internationalt som en vigtig del af menneskers egen mulighed for at forebygge sygdom og fremme sundhed. Herhjemme er vi gennem de senere år også blevet mere bekendte med begrebet og har derfor fået vores egen danske oversættelse; nemlig sundhedskompetence. Ordet betyder det samme, og det har stadig lige så stor betydning for det enkelte individs sundhed.

I Danmark er social ulighed i sundhed nemlig et stort problem, og det ses inden for mange sundheds- og sygdomsområder. Ifølge WHO kan social ulighed i sundhed forklares gennem en række sociale faktorer såsom fattigdom, uddannelse, social eksklusion og tilknytning til arbejdsmarkedet. Men hvad der også har indflydelse på befolkningens sundhedstilstand er borgernes sundhedskompetence. Derfor har WHO gennem det seneste årti øget sit fokus på health literacy, og på hvad vi som samfund kan gøre for at  skabe mindre ulighed i sundhed

Hvad er sundhedskompetence?

Sundhedskompetence – eller health literacy – er individers evne til at tilegne sig og anvende viden om sundhed. Sundhedskompetence handler ikke kun om, at man for eksempel kan læse og forstå en patientbrochure, men i ligeså høj grad, at man kan researche på sundhed, betjene digitale sundhedsservices, gennemskue informationer leveret af sundhedsfaglige og samtidig kan bruge det hele effektivt til at tage gode sundhedsmæssige beslutninger for sig selv og andre.

Definition af health literacy

Har man en høj sundhedskompetence, altså gode evner til at tilgå, forstå og handle på sundhedsinformationer, har man bedre muligheder for at navigere i forebyggelses- og sundhedssystemet og bedre handleevne i forhold til egen sundhed. I Europa, som huser cirka 10% af verdens befolkning, men står for cirka 25% af alle kræfttilfælde, kan sundhedskompetence for eksempel spille en væsentlig rolle i forhold til at tackle forebyggelige kræftformer.

Samlet set kan man tale om, at den individuelles sundhedskompetence består af tre aspekter: funktionel sundhedskompetence, kommunikativ sundhedskompetence og kritisk sundhedskompetence.

Et problem, der er langt mere udbredt end som så

I takt med at sundhedssystemer verden over er blevet mere komplekse, er kravene til patienternes involvering også blevet større – og sundhedskompetence er derfor mere aktuelt end nogensinde.

I Danmark har vores digitalisering af sundhedsvæsenet, herunder f.eks. indførelsen af NemID, e-Boks, sundhed.dk, borger.dk mv, udfordret en stor gruppe danskere. En rapport fra den juridiske tænketank Justitia peger på, at hele 20-25% af befolkningen kæmper med at bruge de nuværende digitale velfærdssystemer. De digitalt udsatte danskere er ældre, socialt udsatte, borgere med handikap og kognitive udfordringer samt ordblinde. Overvejende de samme mennesker, som har udfordringer relateret til sundhedskompetence.

I Sundhedsstyrelsens seneste rapport om sundhedskompetence peger de på en række undersøgelser, der viser, at en stor andel af danskere faktisk har lav sundhedskompetence, hvilket kan skabe mere alvorlige problemer på lang sigt. Bl.a. viser en undersøgelse udført blandt 30.000 danskere, at mellem 8-20% havde udfordringer med nogle aspekter af sundhedskompetence. Større var problemet hos særlige målgrupper, såsom personer med mulitisygdom, hvor 40-50% havde udfordringer med det. I et andet studie udført på knap 16.000 danskere havde godt 8% utilstrækkelig sundhedskompetence (laveste niveau) og 31% havde problematisk sundhedskompetence (næstlaveste niveau) ud af fire niveauer.

Der er derfor masser af plads til forbedring og et stort behov for, at vi som samfund øver os i at imødekomme sundhedskompetence på alle niveauer, så flere mennesker kan handle på egen sundhed. Dét er vigtigt, idet flere undersøgelser forbinder lav sundhedskompetence med højere sundhedsomkostninger og dårligere helbredsresultater for den enkelte.

En patient kan bedre navigere i sundhedssystemet hvis vedkommende har høj health literacy

Hvad kan vi gøre for at forbedre vores sundhedskompetence?

Men hvad kan vi så gøre for at forbedre vores sundhedskompetence? Udover at vi som samfund kan indrette vores systemer og vores informationsmateriale, så det passer til alle niveauer af sundhedskompetence, kan sundhedsfaglige og individet selv naturligvis spille vigtige roller.

Sundhedsfaglige, hvad end det er praktiserende læge, behandlende læge, sygeplejerske eller apoteker, kan spille en afgørende rolle for patienters sundhedskompetence ved at være behjælpelig med at navigere i sundhedssystemer- og informationer gennem klar kommunikation. Første skridt som sundhedsprofessionel er naturligvis at anerkende og forstå, at forskellige mennesker har forskellige niveauer af sundhedskompetence.

Allerede tilbage i 2018 tilkendegav 59% af sygehuslægerne, at patienter med lav sundhedskompetence ville få mere nytte af behandlingen, hvis tilbuddene blev tilrettelagt på en anden måde. Man ved nemlig, at borgere med specifikke sociale, kognitive eller fysiske handikap oftere oplever at have utiltrækkelig sundhedskompetence, og de har derfor et særlig udtalt behov for at blive imødekommet og støttet. Derfor foreslår Sundhedsstyrelsen i sin rapport fra 2022, at organistioner og sundhedsprofessionelle skal arbejde systematisk med sundhedskompetence. Det kan nemlig bidrage til at levere sundhedsydelser på en måde, så flertallet i befolkningen har tilstrækkelig sundhedskompetence til at tilgå og få udbytte af dem.

Desværre viser det sig også, at begrænset sundhedskompetence ofte er forbundet med skam, og personer med begrænset sundhedskompetence kan derfor forsøge at dække over deres manglende evner, hvilket gør det svært for sundhedspersonalet at vurdere patienten og tilpasse kommunikationen derefter.

Som sundhedsfaglig kan følgende råd være behjælpelige:

  • Sæt tempoet ned og lyt til patientens historie
  • Brug dagligdags sprog
  • Brug billeder og historier til at illustrere pointer
  • Gentag instruktioner og begræns mængden af information
  • Bed patienten gentage de væsentligste pointer eller instrukser
  • Vær respektfuld, omsorgsfuld og medfølende

Som borger eller patient kan følgende råd overvejes:

  • Stil opklarende spørgsmål til den sundhedfaglige
  • Gentag hvad den sundhedsfaglige siger med dine egne ord, og bed dem bekræft, at du har forstået det rigtigt
  • Forbered dig på en konsultation ved at lave en liste med spørgsmål
  • Få hjælp fra en ven eller et familiemedlem til at tilgå, tyde og fortolke information
  • Bed om en oversætter hvis nødvendigt
  • Bed om patientmaterialer eller yderligere information, for eksempel pjecer eller hjemmesider, der kan hjælpe dig med at forstå
  • Vær kritisk overfor information fra internettet. Tjek altid om kilden er en pålidelig sundhedsfaglig instans

DK-NON-01057 / 07.05.2024