Tidlig kræftbehandling: Bliv klogere på stadier og behandling

Det er en god idé at være opmærksom på kræftsymptomer. Tidlig opsporing og diagnosticering af eventuel kræftsygdom giver nemlig bedre mulighed for, at man kan behandle kræften med formålet om at kurere den. Kræft kan dog stadig i nogen tilfælde vende tilbage, men tidlig behandling reducerer risikoen for tilbagefald. Hvilken behandling, der er tale om, afhænger af typen af kræft, samt hvilket stadie kræften er i. Her kan du blive klogere på de forskellige stadier af kræft, og hvilke behandlingsmuligheder der findes.

Hvert år får cirka 48.000 danskere konstateret kræft, og for dem er tid en meget vigtig faktor. Tidlig opdagelse af kræftsygdom kan nemlig føre til en bedre chance for langtidsoverlevelse, da kræften i de fleste tilfælde kan opereres væk. Og ved nogle kræfttyper, såsom brystkræft og tyktarmskræft, kan rutinemæssig kræftscreening medvirke til, at kræften bliver diagnosticeret på et tidligt stadie, hvilket er til gavn for både patienter, deres pårørende og for samfundet som helhed. Eksempelvis kan brystkræft, der opdages tidligt, helbredes hos gennemsnitligt 3 ud af 4 kvinder.  

Og selvom vi i Danmark er gode til at tage til lægen, og hele 8 ud af 10 kræfttilfælde opdages derigennem, skal vi stadig blive bedre til at være opmærksomme på forandringer ved kroppen. Det er nemlig kun 4 ud af 10 danskere, der synes at have et godt kendskab til symptomer på kræft.

Forstå de forskellige stadier af kræft

Når kræften først er blevet diagnosticeret, udfører lægen forskellige undersøgelser for at forstå, hvor avanceret kræften er, og hvorvidt den har spredt sig fra oprindelsstedet til andre organer i kroppen. Baseret på undersøgelserne laves en samlet vurdering – en såkaldt stadieinddeling, hvor sygdommen karakteriseres som værende enten på stadie I, II, III eller IV. Hvor stadie I, II og III omtales som tidligt stadie, omtales stadie IV som avanceret eller metastatisk. Der findes forskellige behandlinger til de forskellige stadier, og lægen bruger derfor stadieinddelingen til at vurdere, hvilken behandling der vil have den bedste effekt for patienten.

Det er dog vigtigt at huske på, at hver enkelt patients oplevelse med kræft er unik, og derfor er det også væsentligt for patienten at vide, hvilket stadie kræften er i, så patienten kan være med til at bestemme, hvilken behandling der er den rette for deres vedkommende.

Hver type kræft har sine egne definitioner af stadieinddeling, hvilket betyder, at stadier ikke betyder det samme for alle kræftsygdomme. Du kan læse mere om de forskellige typer af stadieinddeling på blandt andet melanomportalen.dk og triple-negativbrystkræftportalen.dk

Behandling af kræft i tidligt stadie

Behandling af kræft i tidligt stadie involverer typisk operation, hvor man kirurgisk fjerner det område, der er angrebet af kræftceller. Men behandlinger såsom stråling, kemoterapi, immunterapi og anden medicin kan også bruges før operation for at hjælpe med at reducere størrelsen af tumoren, og / eller efter operation for at mindske risikoen for, at kræften vender tilbage. Disse to typer af behandling kaldes henholdvis neoadjuverende (før operation) og adjuverende (efter operation).

Udover at det er vigtigt, at kræften opdages tidligt, er der også andre faktorer, der spiller ind i forhold til sandsynligheden for at forblive kræftfri. De tæller blandt andet selve kræfttypen, patientens almene helbredsstilstand, og om patienten har andre eventuelle sygdomme.

wwwwwwww

Det er naturligvis ønskeligt for både patienter, deres pårørende, sundhedspersonale og samfundsøkonomien, at kræft diagnosticeres så tidligt som muligt, så patienterne får de bedste chancer for at forblive kræftfri.  

Udover at vi skal blive ved med at arbejde på at opdage kræft så tidligt som muligt hos patienter, er det også vigtigt, at vi bliver ved med at forbedre og udvikle metoderne til at opspore kræft. Et studie fra blandt andet Datalogisk Institut på Københavns Universitet viser, at kunstig intelligens er en af vejene frem. Her viste studiet, at man med hjælp af AI opdagede 7% flere små kræftknuder ved mammografiscreeninger og generelt fandt flere tilfælde af brystkræft.

wwww

DK-NON-01429 // 28.08.2024

Mænd og sundhed: Gå til lægen når du er syg, mand

Ved du, at der er forskel på køn, når det kommer til sundhed? Sammenligner man mænd og kvinder er mænds sundhedsprofil nemlig markant ringere end kvinders på en lang række alvorlige parametre. Her er, hvad du som mand – eller som pårørende til en mand – bør vide.

Mænd lever kortere og mere usundt

Mænd har generelt en mere usund livsstil end kvinder, når det gælder rygning, alkohol og overvægt. Mænds forventede levetid er desværre også unødvendigt lav – 4 år kortere end kvinders levetid i gennemsnit – og for mange mænd dør for tidligt af årsager, som kan forebygges.

Det gælder for eksempel diabetes, hvor kønsuligheden viser sig ved, at forekomsten hos mænd er 27% større end hos kvinder, mens dødeligheden hos mændene er hele 75% større end kvindernes. Samme mønster gør sig gældende på kræftområdet, hvor forekomsten hos mænd er cirka 8% større end hos kvinderne, men dødeligheden hele 34% større.

Prostatakræft er den hyppigste kræftform hos mænd. I alt lever cirka 44.000 danske mænd med diagnosen prostatakræft. Alligevel er det ifølge en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse fra 2019 kun hver tredje mand, der synes de har et godt kendskab til symptomerne på kræft.

Læs mere om kræftsymptomerne her.

Hvordan du tjekker dig selv som mand, kan du se her.

Lær mere om arvelig prostatakræft i videoen her

Også når det gælder mental sundhed er mænd overrepræsenterede i de danske statistikker. Mænd begår selvmord tre gange så hyppigt som kvinder. Og det skønnes, at halvdelen af mænd med psykiske lidelser, især depression, aldrig diagnosticeres og dermed ikke får den rette behandling.

Mænd bruger sundhedsydelser mindre

Hvorfor er der forskel mellem kønnene på sundhedsområdet?

Det skyldes blandt andet, at mænd gør generelt mindre brug af sundhedsydelser og går mindre til lægen end kvinder. Hele 75% af alle kræfttilfælde opdages for eksempel ved henvendelse til egen læge med et symptom. Men desværre overser mange mænd symptomerne, eller de slår det hen. Derved søger mange mænd læge for sent og er ofte mere syge, når de endelig kommer. Og det kan være fatalt, da en sen kræftdiagnose øger risikoen for alvorlig sygdom. Et rettidigt lægebesøg derimod kan være afgørende for prognosen og behandlingsmulighederne, og dermed overlevelsen.

Mange mænd har det desuden svært i mødet med sundhedsvæsenet, når de endelig møder det – især mænd med en kort uddannelse. Konsultationen med lægen er en udfordring, fordi mange mænd har vanskeligt ved at dele ud af bekymringer om helbredet på kort tid. Derudover har ikke alle lige gode evner til at tilgå, forstå og handle på sundhedsinformationer og dermed navigere i forebyggelses- og sundhedssystemet. Det fænomen kaldes health literacy. Hvad det er, og hvordan både patienter og sundhedsfaglige kan forbedre health literacy kan du læse her.

Uligheden viser sig ikke kun mellem mænd og kvinder, men også mellem forskellige grupper af mænd. For eksempel er enlige lavtuddannede mænd de allermest udsatte. Ifølge Forum for mænds sundhed lever enlige mænd i gennemsnit 7 år kortere end mænd i parforhold. Det skyldes primært, at ægtefællerne er gode til at få mændene i parforhold afsted til lægen. Derudover lever de 25% økonomisk dårligst stillede mænd 10 år kortere end de 25% bedst stillede.

Mænd skal ikke ‘mande sig op’ ved sygdom

Mænds dårlige helbred og for tidlige død er naturligvis fatalt for den enkelte mand. Men det har også konsekvenser for deres familier og er unødvendige byrder både for sundhedsvæsenet og samfundsøkonomien.

Løsningerne skal naturligvis foregå i en kombination af flere ting, for eksempel politisk prioritering, lokale tilbud og kampagner målrettet både mænd og sundhedsfaglige. Men i første omgang kan mændene hjælpe sig selv ved at prioritere egen sundhed og forebyggelse og ved at gå til lægen, når de mærker forandringer på krop og sind. Mænd skal ikke mande sig op, når de føler sig syge. De skal tværtimod gå til lægen.

Hør fra tre MSD-mænd, hvordan de prioriterer forskellige former for sundhed

“Forebyggelse for min families skyld”

Christian Danekilde

For mig er forebyggelse sund fornuft, og jeg tager det meget alvorligt. Indenfor det seneste år har jeg for eksempel fået fjernet mistænkelige modermærker for at forebygge modermærkekræft. Og så sent som i sidste uge fik jeg anden dosis vaccination, der skal beskytte mig mod en række kræftformer. Jeg gør det ikke bare for min egen skyld, men for min families.

“Jeg vidste ikke, at overvægt hang så tæt sammen med kræftrisiko”

Erasmus Holm

For to år siden lagde jeg mit liv helt om gennem sundere kost og masser af motion.

Det var mit arbejde i sundhedsindustrien, der fik mig til at indse, hvor usund en livsstil jeg havde. Jeg vidste for eksempel ikke, at overvægt hang så tæt sammen med kræftrisiko. I dag er mit liv forandret, og jeg har mere overskud til mig selv, mit arbejde og ikke mindst min familie.

“At prioritere livet uden for arbejdet gør godt”

Jeppe Berger

Jeg tog barslen med min søn, fordi det var en unik mulighed for at få et tættere forhold med ham. Den særlige tid man har sammen som familie med en baby i huset, kan man ikke nyde på samme måde, hvis man arbejder. Jeg synes, det er vigtigt, at give sig selv mulighed for at prioritere sit liv uden for arbejdet, da det giver energi og gør en bedre til sit arbejde. Som leder synes jeg desuden, det er vigtigt at vise, at mænd, også i lederjobs, sagtens kan tage barsel.

DK-NON-01103 / 01.11.2022

Triple-negativ brystkræft: Hvad alle kvinder bør vide

Brystkræft er den hyppigste kræftsygdom hos kvinder i den vestlige verden. Men vidste du, at der findes forskellige typer brystkræft? Herunder stiller vi skarpt på en af de mest alvorlige brystkræfttyper, nemlig triple-negativ brystkræft.

Hvad er triple-negativ brystkræft?

Triple-negativ brystkræft (TNBC) er en undertype af brystkræft med højere risiko for alvorlig sygdom end andre typer brystkræft.

Ved TNBC er kræftcellerne hverken følsomme over for to slags antihormon eller anti-HER2-behandling, som traditionelt bruges til at bekæmpe brystkræftceller. Det er disse 3 manglende receptorer,  som ordet triple dækker over. Derfor er behandlingsmulighederne færre. Samtidig er triple-negativ brystkræftceller typisk mere agressive og spreder sig hurtigere.

Cirka 15% af de godt 5000 danske brystkræftpatienter der diagnosticeres hvert år har triple-negativ brystkræft.

I modsætning til andre typer brystkræft, der typisk rammer de 60+ årige, rammer TNBC oftere yngre kvinder under 50.

2 ud af 3 tilfælde af brystkræft opdages af kvinden selv

brystkræft opdages ofte af kvinderne selv

Jo tidligere kræft opdages, des bedre er mulighederne for behandling. Det gælder også triple-negativ brystkræft.

Ca. 1/3 af alle brystkræfttilfælde findes ved mammografiscreening – en undersøgelse som alle kvinder mellem 50 og 69 år tilbydes hvert andet år. De øvrige tilfælde opdages af kvinden selv. Som regel går kvinden til egen læge, fordi hun har mærket en knude i brystet.

Derfor er det for kvinder – og især dem der ikke regelmæssigt får foretaget mammografi – vigtigt at lære sine bryster at kende og at gå til lægen, hvis man opdager uforklarlige forandringer.

Det er vigtigt, at understrege at blot fordi man har en knude i brystet, har man ikke nødvendigvis brystkræft. Faktisk er 9 ud af 10 knuder i brystet godartede. Det er også vigtigt at vide, at alle bryster er forskellige, og at bryster kan ses og mærkes forskellige eksempelvis i takt med menstruationscyklus og alder. Hvad der er normalt for én kvinde, behøver altså ikke at være det for en anden.

Symptomer kvinder skal være opmærksomme på

Det mest almindelige symptom på brystkræft er en knude i brystet. Andre symptomer kan være væske fra brystvorten, indtrækning eller rynkedannelse i huden eller forstørrede lymfeknuder i armhulen. Et sjældent symptom er betændelseslignende forandringer i brystet, hvor brystet er rødt, ømt og hævet.

Brystkræft, der bliver opdaget på et tidligt stadium, kan behandles med henblik på helbredelse hos gennemsnitligt 3 ud af 4 kvinder. Derfor kan de gode råd i forbindelse med brystkræft, og særligt den mere agressive brystkræfttype; triple-negativ brystkræft, ikke understreges nok:

  • Hold øje med forandringer i dit bryst
  • Gå til lægen ved mistanke om brystkræft
  • Er du 50+, gå til regelmæssig mammografiundersøgelse, når du bliver indkaldt

Har du spørgsmål vedrørende dit helbred, bør du altid rådføre dig med din praktiserende læge.

Symptomer på brystkræft

DK-NON-00958 // 21.02.2022