Et robust samfund: Hvordan passer vaccinerne ind?

Er vi i Europa gode nok til at udnytte potentialet i immunisering – altså sygdomsforebyggelse gennem vaccination? Ikke altid, hvis man spørger Vaccines Europe, der for nylig har udgivet et manifest, hvori der opfordres til, at man i EU lægger en decideret immuninseringsstrategi. Gennem immunisering kan vi nemlig bedre sikre folkesundheden i fremtiden, mener Vaccines Europe, som er en brancheorganisation, der har eksisteret siden 1991 og repræsenterer vaccineindustrien over hele Europa. Med et stort fokus på forskning og innovation er deres mål at skabe et bæredygtigt og robust vaccinemiljø, så vi kan opnå et sikkert, innovativt og blomstrende Europa.

Her kan du læse om nogle af de vigtigste pointer fra manifestet og blive klogere på potentialet i at forebygge gennem vaccination.

En faktor for folkesundhed hele livet igennem

Vaccination har flere forskellige formål. Det kan beskytte os mod forebyggelige sygdomme, mod visse former for kræft og mod nye infektionssygdomme. Vaccination har med andre ord en stor betydning for vores sundhed, og ifølge WHO er det årligt med til at redde mellem 4-5 millioner menneskeliv.

Vaccination er relevant hele livet. Det afspejler sig i mange landes vaccinationsprogrammer, der indeholder vaccinationstilbud til både børn, unge, voksne og ældre. I en tid hvor vi på globalt plan bliver flere ældre, der lever længere, og færre unge til at indgå på arbejdsmarkedet, er vaccination særligt interessant.

Vaccination kan nemlig bidrage til, at økonomien bliver holdt i gang, da det hjælper med at holde både voksne og ældre med nedsat immunforsvar sunde og aktive. Samtidig bidrager vaccination til at forebygge store sundhedstrusler som antibiotikaresistens, da man ved at vaccinere mod f.eks. lungebetændelse kan nedsætte antibiotikaforbruget.

Ifølge Vaccines Europe er immunisering gennem vaccination altså en del af fundamentet for, at vi kan leve et sikkert, sundt og produktivt liv. Det gælder bl.a., når det kommer til kampen mod livmoderhalskræft, hvilket er den fjerde mest udbredte kræftform blandt kvinder. Ifølge WHO kan livmoderhalskræft elimineres, hvis 90% af alle kvinder over 15 år vaccineres mod HPV.  Udover livmoderhalskræft kan HPV også føre til andre kræftformer som analkræft, kræft i skeden og i mundsvælget. Vaccination kan forebygge visse HPV-typer og kræftformer.

Vacciner skal være for alle

Vaccination er for alle og bør være for alle. Desværre er der på dette område – som på mange andre –  ulighed. Det gælder ikke bare i Danmark men i hele Europa. Det resulterer i, at der er betydelig forskel på, hvem der rent faktisk bliver vaccineret og har muligheden for det. Derfor opstår der også ulighed i, hvem der kan opnå immunisering. I Danmark ser vi en ulighed i tilslutningen til vaccinationsprogrammerne, der generelt er lavere i socialt udsatte boligområder og hos socialt udsatte borgere. Ifølge Kræftens Bekæmpelse er der for eksempel observeret social ulighed i, hvem der er vaccineret mod HPV herhjemme. 94% af unge kvinder, hvis mor har en lang uddannelse, er blevet HPV-vaccineret, sammenlignet med unge kvinder, hvis mor har en kort uddannelse, hvor kun 89% er HPV-vaccineret.

Endnu værre står det til med privat betalt HPV-vaccination af drenge, hvor for eksempel syv gange flere teenagedrenge i Hørsholm er vaccineret sammenlignet med Lolland.

Ifølge Vaccines Europe er det derfor vigtigt, at beslutningstagerne i EU arbejder hen imod bedre og lige vilkår for alle, så vi kan opnå lige adgang til vaccination og beskyttelse mod bl.a. infektionssygdomme og kræftformer. På den måde får vi også etableret bedre vilkår for folkesundheden. For ligegyldigt ens sociale, økonomiske eller uddannelsesmæssige status og alder bør der være lige adgang til vaccination.

En investering der kan betale sig

Hvis man tager de økonomiske briller på, er der endnu flere fordele at opnå ved vaccination. Høje vaccinationsrater bidrager nemlig til økonomisk og social velstand. Som nævnt hjælper sygdomsforebyggelse vores arbejdstagere med at forblive sunde og produktive, hvilket er med til at skabe økonomisk vækst. Men det er også med til at mindske sundhedsvæsnets omkostninger og presset på vores sundhedspersonale, da det kan forebygge lægebesøg og indlæggelser af personer med forebyggelige sygdomme. Derfor er der økonomisk potentiale i at investere i vacciner og vaccinationsprogrammer. Vaccines Europe har udregnet, at for hver euro et europæisk land investerer i vaccination af voksne over 50 år, kan man forvente 4 euro tilbage i økonomisk gevinst for samfundet.

Kilde: Vaccines Europe. Kortet viser hvor mange penge hvert land bruger årligt på vacciner pr. indbygger. Danmark er et af de lande, der bruger færrest penge på vaccination.

Det er dog langt fra alle lande, der høster fordelene af den investering, da kun en meget lille del af det samlede sundhedsbudget hos de fleste lande i Europa bruges på vacciner og forebyggelse – det gælder også Danmark. Helt ned til 0,5% af det samlede sundhedsbudget hos EU-landene bliver brugt på forebyggelse gennem vacciner. I Danmark bruger vi knap 5 euro pr. indbygger årligt på vacciner og forebyggelse sammenlignet med vores nabolande, Sverige og Finland, som bruger 23 euro pr. indbygger årligt. Ved at sikre flere penge til udviklingen af vores vaccinationsprogram og nye vacciner kan vi bedre imødekomme de behov, vi ser i folkesundheden i dag, ifølge Vaccines Europe.

I dag findes der faktisk allerede en bred vifte af godkendte vacciner, som endnu ikke er en del af det danske vaccinationsprogram. Der er bl.a. vaccination mod rotavirus og skoldkopper, og hvis vi i Danmark valgte at indføre dette, lige som man har gjort i andre af vores nabolande, kunne vi potentielt undgå ca. 136.000 fraværsdage om året og opnå en årlig økonomisk gevinst i omegnen af 201 millioner kroner, vurderer Dansk Erhverv.

Vaccination er altså ikke alene et vigtigt værktøj, når det kommer til vores sundhed, men også en potentiel økonomisk gevinst for samfundet, og det er endnu en grund til at prioritere at investere i forebyggelse gennem vacciner.

Hvis du vil vide mere om potentialet ved immunisering og vaccination, kan du læse hele Vaccines Europe manifest her.

DK-NON-01276 // 18.10.2023

En historie om vaccination

De omtales som en af vores største nutidige succeshistorier indenfor sundhed, som et af de vigtigste værktøjer til forebyggelse af sygdom og som en af ​​de mest omkostningseffektive folkesundhedsforanstaltninger.

Det er naturligvis vacciner, der refereres til. Her kan du lære mere om vaccinationen og immuniseringens historie og betydning.

Vacciner redder liv

4-5 millioner. Så mange menneskeliv vurderes det, at vaccination redder. Hvert eneste år. Vacciner har, siden opfindelsen af den første i 1796, ført til eliminering af eller kontrol med mange forskellige sygdomme. Blandt andre polio og kopper.

Kopper var en meget smitsom sygdom forårsaget af variola-virus. Kopper var skyld i millioner af dødsfald, før en forebyggende vaccine blev indført, og sygdommen officielt blev erklæret elimineret i 1980. Det sidste kendte tilfælde var i Somalia i 1977.

Polio er en smitsom sygdom, der primært rammer mindre børn, og kan forårsage lammelser. Der findes ingen behandling mod polio, men til gengæld forebyggelse i form af vaccination. Siden 1988 er antallet af poliotilfælde takket være en stor vaccinationsindsats skrumpet med mere end 99%. Der findes tre varianter af polio, og de to af dem menes at være udryddet. Den sidste variant, type 1, er i nyere tid kun blevet diagnosticeret i Pakistan og Afghanistan, og polio er dermed tæt på officiel udryddelse.

Et vigtigt værktøj til at bekæmpe hospitalsindlæggelser, kræfttilfælde og antibiotikaresistens

Under Corona-pandemien hørte vi gang på gang fra sundhedsmyndighederne og regeringen at vaccination var vores stærkeste våben imod virussen. Og vaccination i det hele taget er et stærkt våben på flere parametre. Blandt andet i forhold til hospitalsindlæggelser på tværs af aldersgrupper. I Spanien har man for eksempel reduceret indlæggelser af børn i forbindelse med skoldkopper med 78% efter indførelse af en skoldkoppevaccination i børnevaccinationsprogrammet. Og influenzavaccination har i et dansk studie vist sig betydeligt at reducere hospitalsindlæggelser hos ældre mennesker med diabetes.

Vaccination er i dag også en vigtig faktor i kampen mod nogle af vor tids største sundhedstrusler. Blandt andet kan man i dag forebygge visse kræfttyper med vaccination. HPV-vaccination for eksempel beskytter mod syv af de typer af HPV-virus, der er årsag til ca. 90% af alle tilfælde af livmoderhalskræft og 85% af alle tilfælde af analkræft. Også Hepatitis B, der kan forebygges ved vaccination, kan føre til komplikationer, herunder leverkræft. WHO vurderer at over 800.000 mennesker døde i 2019 som følge heraf.

Ifølge WHO kan vaccination mod Hepatitis B og HPV forebygge 1,1 millioner kræfttilfælde hvert år.

Samfundsgevinster ved vaccination

Også i kampen mod en anden af tidens store sundhedstrusler, nemlig antimikrobiel resistens (AMR), spiller vaccination en vigtig rolle.

AMR koster allerede mere end 700.000 mennesker livet hvert år, og dette tal ser ud til at stige i de kommende år. I et worst-case-scenario kan det årlige dødstal nå 10 millioner i 2050.

Vacciner er meget vigtige for AMR forebyggelse, idet de forebygger sygdomme og dermed er med til at reducere brugen af antibiotika. For eksempel vurderes det, at hvis alle børn fik pneumokokvaccination, som allerede er en del af det danske børnevaccinationsprogram, kan man næsten halvere brugen af antibiotika hos børn og dermed nedsætte risikoen for resistens.

Sygdomme vi troede var fortid kan blusse op ved fald i vaccinetilslutning

I Danmark og mange steder i Europa er vaccinationsmulighederne generelt mange og tilslutningen til programmet generelt høj. 9 ud af 10 børn i Europa får de såkaldte basisvaccinationer.

Men trods de videnskabelige fremskridt og succeshistorierne er vaccineskepsis stadig et fænomen. Det blev tydeligt under Corona-pandemien, hvor vaccination blev en naturlig del af den offentlige debat. Derudover havde mange ringere adgang til læge og nedprioriterede vaccination for eksempel på grund af nedlukninger. Den globale vaccinetilslutning faldt ifølge WHO da også fra 86% til 83% fra 2019 til 2020.

Men et succesfuldt vaccinationsprogram forudsætter, at næsten alle vaccineres, ellers vil sygdommene fortsat kunne brede sig, og de få der ikke er vaccineret, vil ikke være beskyttet af flokimmunitet. Derfor betragter WHO fortsat vaccineskepsis som en af de største trusler mod vores sundhed.

Selvom mange af de sygdomme vi vaccinerer imod synes at være under kontrol i Danmark, forekommer sygdommene i andre dele af verden, og man kan fortsat blive udsat for smitte for eksempel i forbindelse med rejser.

Det er tilfældet med mæslinger, et virus som i værste fald kan forårsage betændelse af hjernehinderne og som i udviklingslande er en vigtig årsag til børnedødsfald. Sidst vi så et større mæslingeudbrud i Danmark var tilbage i 2019, men i 2023 skete der igen en stigning med hele 9 nye tilfælde. Statens Serum Institut har i starten af 2024 allerede talt flere nye tilfælde af mæslinger i Danmark og har varslet, at der lige nu er en kraftig stigning i antal smittede med mæslinger i Europa og resten af verden. Alene i 2023 rapporterede WHO over 30.000 nye mæslingetilfælde i Europa.

For at være beskyttet tilstrækkeligt mod sygdomme som mæslinger – og polio som fortsat florerer med jævne mellemrum i Central- og Sydasien og altså ikke er helt udryddet endnu – skal mere end 95% af befolkningen være vaccineret. Derfor er det vigtigt, at rutinevaccination fortsat prioriteres – også i Danmark.

DK-NON-00997 / 22.02.2024