En introduktion til klinisk forskning.

Klinisk forskning er gavnligt – for patienter, for sundhedssektoren, for lægemiddelindustrien og for samfundet som helhed. Men mange er måske ikke helt sikker på, hvad kliniske forsøg egentlig går ud på, hvem der laver dem og hvordan, og hvorfor det er så vigtigt at have klinisk forskning her i Danmark.

Det kan du lære mere om her.

Hvad er klinisk forskning egentlig?

Klinisk forskning er en disciplin hvor lægemidler undersøges og afprøves i praksis på mennesker. Ifølge Lægemiddelstyrelsen er kliniske forsøg en central del af grundlaget for at kunne godkende nye, effektive og sikre lægemidler.

Klinisk forskning begynder efter, at lægemidler først er grundigt undersøgt i laboratorium og senere afprøvet på dyr. Hvis lægemidlet i disse forsøg har vist lovende resultater og acceptable bivirkninger, kan det godkendes til kliniske forsøg i mennesker.

De kliniske forsøg laves altså for at finde ud af, hvordan et lægemiddel virker, hvilke bivirkninger lægemidlet har, og hvordan det omsættes i kroppen.

Kliniske forsøg foretages ikke kun med lægemidler i gængs forstand. Forsøgene kan for eksempel være forebyggelsesforsøg, der afprøver nye måder at forebygge sygdom, eller det kan være diagnostiske forsøg, der undersøger eller sammenligner nye tests eller procedurer. Kliniske forsøg for lægemidler består af fire faser, hvor der i hvert fase gradvist skrues op for antal deltagere og for perioden hvori lægemidlet indtages eller gives. Det gør man for at undersøge lægemidlets sikkerhed, effekt og bivirkninger. Det er en grundig og langvarig proces, og det tager normalt mange år, fra man påbegynder såkaldte fase I studier til at lægemidlet godkendes efter fase III studier og fase IV betragtes afsluttet.

Undersøgelserne kan foregå på raske, frivillige forsøgspersoner eller på frivillige patienter med både kroniske og akutte sygdomme.

Der gennemføres kliniske forsøg indenfor alle terapiområder, men allerflest på kræftområdet.

Hvem har gavn af klinisk forskning?

Klinisk forskning har mange fordele. For det første betyder kliniske forsøg, at vi konstant kan udvikle og forbedre den måde vi forebygger, diagnosticerer og behandler sygdomme på, da resultaterne fra de kliniske forsøg er grundlaget for godkendelse af nye præparater og kliniske procedurer.

Når kliniske forsøg gennemføres i Danmark, får både patienter og sundhedsvæsen derudover tidlig erfaring med nye behandlinger – helt op til 5-10 år tidligere ifølge EFPIA – før de bliver bredt tilgængelige.

For kræftpatienten, hvor den gængse behandling ikke har vist effekt eller patienten af andre grunde ikke kan modtage godkendt behandling, kan et klinisk forsøg måske give nyt håb og i nogle tilfælde endda have en positiv klinisk effekt på patienten. For patienter med meget sjældne diagnoser kan et klinisk forsøg være den eneste behandlingsmulighed.

Men kliniske studier kommer ikke kun patienterne til gavn. De skaber også jobs, læring og innovation og bidrager generelt til dansk økonomi. Ifølge Copenhagen Economics øger et klinisk forsøg i gennemsnit BNP med ca. 0,9 mio. kr. og de offentlige finanser med ca. 1,2 mio. kr.

Men der er også endnu en vigtig, mere indirekte dynamik: Lande, der er attraktive for internationale lægemiddelvirksomheder at placere kliniske forsøg i, er ofte også blandt de lande, hvor nye behandlinger først introduceres.

Det skyldes blandt andet, at virksomheder opbygger stærke samarbejder med hospitaler, forskere og myndigheder i de lande, hvor de gennemfører forsøg. Samtidig opstår der klinisk erfaring og kapacitet i sundhedsvæsenet, som gør det lettere og hurtigere at implementere nye behandlinger, når de bliver godkendt.

Omvendt kan faldende aktivitet i kliniske forsøg på sigt svække et lands position som et attraktivt “første-lanceringsland” for nye lægemidler.

Klinisk forskning er derfor ikke kun vigtig for udvikling af ny medicin – det er også en central forudsætning for, at danske patienter får hurtig og lige adgang til fremtidens behandlinger, og en vækstmotor for samfundsøkonomien.

Hvem laver de kliniske forsøg?

Kliniske forsøg kan være finansieret af private firmaer (kommerciel forskning), offentlige institutioner (non-kommerciel forskning) eller en kombination. Den eller dem der finansierer studiet kaldes studiets sponsor. Sponsor er ansvarlig for gennemførelsen og kvaliteten af et klinisk forsøg og skal sikre, at forsøget planlægges og udføres i overensstemmelse med god klinisk praksis, herunder at data registreres og rapporteres efter procedurer, der sikrer kvaliteten i alle forsøgets aspekter.

Forsøgene udføres på kliniske forsøgssteder, oftest på hospital eller i lægepraksis, og udføres af sundhedsfaglige personer, der er uddannet i god klinisk praksis. Den overordnede ansvarlige for studiets udførelse kaldes investigatoren. Investigatoren skal blandt andet sikre, at kildedata og registrerede data er præcise, komplette, læsbare og entydige.

Som det fremgår er kravene til kliniske forsøg mange og altid de samme, uanset hvem studiets sponsor er. For at samarbejdet mellem sponsor og investigator, som i nogle tilfælde altså kan være lægemiddelindustrien og sundhedsfaglige, skal være gennemsigtigt for alle, er der klare regler for, at sundhedspersonale skal offentliggøre deres samarbejde med industrien.

Danmark – et førende land for klinisk forskning

Den private lægemiddelindustri spiller fortsat en central rolle i klinisk forskning i Danmark – og står for en stor andel af de kliniske forsøg. I 2023 var der eksempelvis 450 igangværende kliniske forsøg i Danmark blandt Lif- og Dansk Biotek-medlemmer, hvilket illustrerer omfanget af aktiviteterne. Samtidig engagerer over 1.000 hospitaler og kliniske enheder sig i gennemførelsen af forsøgene, hvilket understreger, hvor bredt klinisk forskning er forankret i sundhedsvæsenet.

Danmark er fortsat blandt de førende lande i Europa inden for klinisk forskning – i 2024 blev der gennemført ca. 33 kliniske forsøg pr. million indbyggere, hvilket placerer Danmark helt i top i EU.

Klinisk forskning er dog også under pres: Nye analyser fra Lif viser, at antallet af igangværende kliniske forsøg faldt fra 450 i 2023 til 342 i 2024 – et fald på 24%. Derfor arbejdes der fra politisk side for fortsat at skabe attraktive rammer for klinisk forskning i Danmark, og det er vigtigt, at det arbejde realiseres, hvis vi fortsat vil være et førende forskningsland.

I MSD Danmark er klinisk forskning en topprioritet, og mange af vores dygtige kollegaer på Havneholmen arbejder med netop klinisk forskning.

Som borger – rask eller syg – har man mulighed for at indgå i kliniske forsøg, hvis man opfylder de særlige krav der opstilles til deltagere i de forskellige forsøg. Tal med din behandlende læge eller besøg det nationale forsøgsoverblik hvis du ønsker flere oplysninger.

DK-NON-01952 // Juli 2026