Vaccination som en vej til et sundere og mere velstående samfund
Er vi i Danmark og i Europa gode nok til at udnytte potentialet i immunisering, altså sygdomsforebyggelse gennem vaccination? Meget tyder på, at svaret på det spørgsmål er nej. Men gennem strategisk brug af immunisering kan vi både sikre bedre folkesundhed i fremtiden og positionere Europa økonomisk mere fordelagtigt. Hvordan? Det, og vacciners store potentiale, kan du blive klogere på her.
En innovation med 150 millioner reddede liv
Vacciner er et af de mest omkostningseffektive sundhedsværktøjer, vi har til rådighed og en af de største sundhedsinnovationer i nyere tid. Det vurderes, at vacciner har reddet over 150 millioner liv på verdensplan siden 1974.
Vacciner spiller en rolle for mennesker på tværs af alders- og befolkningsgrupper. Herhjemme har vi for eksempel det velkendte børnevaccinationsprogram med vacciner til børn i alderen 3 måneder til 12 år, men også ældre befolkningsgrupper tilbydes kontinuerligt forebyggende vacciner, for eksempel mod influenza og Covid, omend vi endnu har til gode at se et egentligt voksen- og ældrevaccinationsprogram. Med vaccination har vi gjort fantastiske fremskridt. Gennem blandt andet vaccination har vi for første gang mulighed for at udrydde en kræftform, nemlig livmoderhalskræft hvor forekomsten er faldet drastisk siden indførelsen af vaccination mod HPV og screeningsprogrammer.
Udover at forebyggelse af forskellige sygdomme naturligvis kommer den enkelte til gavn har vaccination en lang række andre fordele. For eksempel er vaccination et vigtigt værktøj i forebyggelsen af antibiotikaresistens, da man med vaccination kan reducere antibiotikakrævende sygdomme og derved reducere risikoen for resistens. Derfor lægger Danmarks seneste nationale handlingsplan mod antimikrobiel resistens (AMR) da også vægt på vaccination som et vigtigt værktøj til at reducere brugen af antibiotika. Planen indebærer blandet andet, at vacciners rolle i bekæmpelsen af resistens skal tænkes ind i Sundhedsstyrelsens faglige vurderinger for hvornår et vaccinationstilbud skal tilbydes danskerne, og at det skal gøres lettere for praktiserende læger at ordinere vacciner, især dem med klausuleret tilskud.
Én euro kan blive til fire
Men vacciners potentiale rækker længere end helbred. Vaccination kan nemlig også være med til at skabe mere robuste sundhedssystemer og økonomier.
Immunisering bidrager til at mennesker forbliver sunde og derved – med samfundsøkonomiske briller – produktive og i stand til at blive på arbejdsmarkedet og bidrage til samfundet mest muligt og længst muligt. Ved at reducere antallet af sygedage hos folk og deres pårørende, letter man ikke bare sygdom hos den enkelte og udgifterne hos arbejdsgiverne men også i sundhedssystemet i form af for eksempel færre konsultationer hos praktiserende læger og færre behandlinger på hospitaler. Dermed kan en investering i forebyggende vaccination vise sig at være en rigtig god investering.
Vaccines Europe, en brancheorganisation, der har eksisteret siden 1991, og som repræsenterer vaccineindustrien i Europa, har for eksempel udregnet, at for hver euro et europæisk land investerer i vaccination af voksne over 50 år, kan man forvente fire euro tilbage i økonomisk gevinst for samfundet. Og at man ved årlig influenzavaccination af sine borgere samlet set kan spare europæiske lande for mellem 248 og 322 millioner euro ved at undgå indlæggelser og besøg hos praktiserende læge. Dansk Erhverv har beregnet, at det danske samfund kan spare i omegnen af 32 og 169 mio. kr. om året ved at vaccinere mod henholdsvis rotavirus og skoldkopper. To vacciner der i dag ikke er del af det danske børnevaccinationsprogram. Effekten skyldes primært en reduktion af forældres fraværsdage fra arbejdsmarkedet. Alene ved at vaccinere mod skoldkopper, kan vi undgå cirka 136.000 fraværsdage om året.
Smart brug af vaccination kan forebygge kriser
Med en aldrende befolkning i hele Europa og en skrumpende arbejdsstyrke, er vaccination særlig interessant at kigge på som greb, da det forventes at sundhedssystemer og økonomier i Europa sættes under pres de kommende årtier. I 2050 forventes antallet af folk over 65 år således at være fordoblet. Derfor giver det ekstra god mening at holde ældre borgere raske og forebygge for eksempel pneumokokker, som er den hyppigste årsag til indlæggelseskrævende lungebetændelse. I dag prioriteres kontinuerlig vaccination mod pneumokokker ikke blandt de 65+ årige herhjemme, selvom tal viser, at 29.000 danske borgere årligt indlægges med en lungebetændelse. I dag har vi også vacciner til rådighed, som forebygger forskellige typer kræft hos både mænd og kvinder, som med fordel kan udbredes til større dele af befolkningen.
Forebyggende immunisering kan særligt svare sig, når der er tryk på sundhedsvæsenet, som vi for eksempel så det under Covid-pandemien, hvor en del af formålet med at vaccinere danskere i alle aldre imod Covid var at holde dem ude af sundhedssystemet, så der var kapacitet til dem med størst behov. På den måde kan vaccination også være et vigtigt værktøj i forebyggelse af sundhedskriser og bruges som en del af beredskabet, når kriser rammer os.
Men på trods af vacciners gevinster og potentiale tyder alt på, at investeringer i national vaccination fortsat ses som en udgift og ikke som en fordelagtig investering i forebyggelse. Størstedelen af de europæiske lande investerer fortsat meget lidt i immunisering. Danmark er blandt de lande, der investerer mindst – mindre end fem euro per indbygger – i vaccination. Til sammenligning investerer Sverige og Finland 23 euro per indbygger.
Skal EU have en immuniseringsstrategi?
EU’s beslutningstagere har allerede anerkendt vigtigheden af immunisering, og tilbage i 2018 henstillet til et styrket samarbejde mod vaccineforebyggelige sygdomme, samt i 2022 anerkendt vaccination som et af de mest effektive værktøjer til at forebygge sygdomme og forbedre folkesundheden. Her fremhævede EU’s sundhedsministre, at EU-medlemsstaterne kan drage fordel af en mere koordineret tilgang til vaccination.
I Vaccines Europe opfordrer man til, at Europa og dets medlemslande opbygger stærkere immuniseringspolitikker baseret på en egentlig EU-immuniseringsstrategi med en klar implementeringsvejledning og statusopfølgning.
Det vil også stille Europa bedre i forhold til fremtidens vacciner, som der netop nu er knap 100 af i pipeline blandt Vaccine Europes medlemmer. Brancheforeningen har tre konkrete forslag til hvordan Europa fuldt ud kan udnytte eksisterende og fremtidige vacciner:
1. EU skal sikre bæredygtig immuniseringsfinansiering i medlemslandene.
2. EU skal harmonisere og forbedre adgangen til vacciner i Europa.
3. EU skal skabe incitamenter for at medlemslande indfører voksenvaccination i de nationale vaccinationssprogrammer.
Ingen tvivl om at immunisering gennem vaccination har et uforløst potentiale på tværs af Europa – også herhjemme, hvor vi i dag har en bred vifte af allerede godkendte vacciner, som endnu ikke er en del af det danske vaccinationsprogram trods stort potentiale for både sundhed hos den enkelte, sundhedsvæsenet og vores økonomi.
Spørgsmålet er, om det er på tide, at EU giver immunisering en hovedrolle i opbygningen af mere robuste og bæredygtige sundhedssystemer. Og at medlemslandene, inklusive Danmark, anlægger en forebyggelsesorienteret tilgang, hvor man ser immunisering som en investering og ikke en omkostning. Med en stærkere vaccinationsindsats kan vi forebygge mere sygdom, redde flere liv, spare flere penge og yderligere bidrage til vækst og stærke lokalsamfund.
DK-NON-01675 // August 2025