
Studerende hos MSD Danmark
Start en meningsfuld karriere
I MSD arbejder vi for livet. Hver dag går vi på arbejde med det formål at fremme sundhed og livskvalitet gennem vores samarbejde med det danske sundhedsvæsen, hvortil vi er en væsentlig leverandør. Vi leverer blandt andet vacciner, kræft- og HIV-medicin. Som studentermedhjælper i MSD Danmark kan du være med til at gøre en forskel for tusindvis af danskere, samtidig med at du tilegner dig nye kompetencer, erhvervserfaring og udvider dit professionelle netværk.

Hvordan er det at være studentermedhjælper i MSD?
Tidligere studentermedhjælper Jakob Hartnack deler sin oplevelse.
Som studentermedhjælper i MSD kan du se frem til...
Fleksible arbejdstider og mulighed for at arbejde hybridt
I MSD tror vi på, at frihed under ansvar og en hverdag tilpasset den enkelte medarbejders behov, giver de bedste resultater. Som studentermedhjælper kan du i samarbejde med din afdeling og leder aftale hvornår og hvordan, det giver bedst mening for dig at arbejde.
En arbejdsplads med fokus på diversitet og inklusion
Diversitet og inklusion er ikke bare buzzwords her hos os. Vi tror på, at en medarbejderstab sammensat af forskellige mennesker med forskellige erfaringer og værdier, ikke alene udvider vores horisont og gør os dygtigere. Det repræsenterer også bedre det samfund vi tjener. Og selvfølgelig giver det gladere medarbejdere, at alle kan komme på arbejde som dem de er. Også vores studentermedhjælpere.
Stort fokus på talentudvikling og læring
I MSD vil vi gerne hele tiden blive klogere og dygtigere, og det afspejler vores læringsmiljø også. Her får studerende stort ansvar, og kollegaer fra forskellige afdelinger tager sig gerne tid til at dele ud af deres store viden. Her er højt til loftet, og du er selv med til at sætte barren i det tempo, der passer dig.
Masser af sociale arrangementer
I MSD vægter vi godt kollegaskab højt. Og som studentermedhjælper inviteres du naturligvis til at tage del i sociale arrangementer, hvad end det er fredagsbarer, afdelingsaktiveter eller særarrangementer.
DK-NON-01058 / 10.08.2022