Hero Image

Vores historie

“We try never to forget that medicine is for the people. It is not for the profits.” 

– George Merck 

I mere end 125 år har vi været styret af den opfattelse, at banebrydende lægemidler og vacciner kan ændre verden. Vi har altid arbejdet for at opfinde medicin og vacciner, og det fortsætter den dag i dag. Vi tilpasser ikke blot vores forretning det næste kvartal, men det næste kvarte århundrede.

MSD er med sin markedsføring af lægemidler og vacciner en af de største lægemiddelvirksomheder på det danske marked. Derudover investerer MSD Danmark årligt mærkbart i klinisk forskning i Danmark. Den kliniske forskning foregår i samarbejde med det danske sundhedsvæsen og danske patienter.  

 

Udover at bidrage til udviklingen af nye lægemidler og vacciner, bidrager den kliniske forskning ligeledes med tidlig adgang for danske patienter til de nyeste behandlinger, ligesom det tætte samarbejde med danske hospitaler styrker danske læger og sygeplejerskers kendskab til nye behandlingsformer. Nedenfor kan du læse om vores historie og om, hvad vi er rundet af. 

1891

MSD blev grundlagt
Merck & Co., Inc. Rahway, NJ U.S. blev grundlagt den 1. januar 1891. George Merck, 23 år, etablerede virksomheden i USA for at distribuere kemikalier af god kvalitet til hele New York og de omkringliggende områder. Merck & Co., Inc., Rahway, New Jersey, USA er kendt som MSD overalt uden for USA og Canada.

1899

Det første medicinske opslagsværk udgivet
Vores firma udgav først det medicinske opslagsværk The MSD Manual i USA i 1899. Det skulle vise sig at blive en vigtig begivenhed for os, fordi afspejler vores behov og passion for videndeling og sundhed. Manualen – eller opslagsværket – var beregnet til læger og farmaceuter, så de var blandt de første til at vide det seneste inden for sundhed. Behandlinger i den første manual omfattede åreladning til akut bronkitis, arsen mod impotens og mandelbrød til diabetikere. Manualen blev én af de mest anvendte medicinske opslagsværk i USA. I dag er det et digitaliseret opslagsværk, der redigeres og opdateres løbende. Du kan finde det her.

1925

George W. Merck blev direktør for virksomheden
George Mercks søn, George W. Merck, begyndte sin karriere i pakke- og transportafdelingen i 1914 af vores virksomhed. Han blev uddannet i de fleste grene af butikken, og han førte virksomheden gennem fusionen med Powers-Weightman-Rosengarten Co. i 1927. Herefter vendte Merck sin opmærksomhed mod at opbygge en slagkraftig forskningskapacitet, hvilket forstærkede virksomhedens ry for innovation.

1933

Det første forskningslaboratorium oprettet
Forskningslaboratoriet MRL blev grundlagt i Rahway, New Jersey. Laboratoriet repræsenterede vores indledende satsning inden for farmakologisk forskning og omfattede tre adskilte afdelinger: Ren Forskning, MSD Instituttet for Terapeutisk Forskning og Anvendt Forskning.

1940s

Gennembrud i antibiotika (opdagelse og distribution)
I 1940’ernes USA var tuberkulose en hyppig dødsårsag. I 1943 opdagede Dr. Selman Waksman og Albert Schatz streptomycin, den første effektive behandling af sygdommen. MSD havde støttet Dr. Waksmans forskningslaboratorium og havde patentrettigheder på det nye lægemiddel. Da lægemidlets betydelige sundhedsmæssige fordele blev anerkendt, opgav MSD sit eksklusive patent på antibiotikummet for at sikre maksimal patientadgang. I 1950 faldt tuberkuloserelaterede dødsfald i USA med næsten 50 procent.

1950

Medicin er til folket
I et afgørende øjeblik for virksomheden holdt George W. Merck en tale på Medical College of Virginia i Richmond, hvor han fremsatte en for alle MSD’ere berømt erklæring om, hvordan det medicinske og farmaceutiske samfund kunne få succes:

“We try to remember that medicine is for the patient. We try never to forget that medicine is for the people. It is not for the profits. The profits follow, and if we have remembered that, they have never failed to appear.”

Denne filosofi efterleves af vores ledere og medarbejdere den dag i dag.

1957

Fonden bliver oprettet
MSD oprettede virksomhedens Fond, et nonprofit selskab dedikeret til velgørenhed, med et indledende bidrag på US$ 500.000. I dag har Fonden sammenlagt bidraget med hundreder af millioner af US dollars til nonprofit organisationer.

1969

MSD Danmark grundlægges
MSD Danmark bliver grundlagt som datterselskab til MSD. Den danske udløber af det store selskab har markeret sig positivt på en række områder – særligt i forbindelse med udvikling og distribution af vacciner.

1971

MFR-vaccinen
MSD begyndte at distribuere en kombineret vaccine mod mæslinger, fåresyge og røde hunde (MFR), der blev udviklet af Dr. Maurice Hilleman og Dr. Eugene B. Buynak. MFR-vaccinen var sammensat af tre vacciner: Attenuvax, en opdateret version af MSD’s vaccine mod mæslinger, vaccine mod røde hunde og MSD’s vaccine mod fåresyge.

1977

Første vaccine mod lungebetændelse blev godkendt
MSD’s vaccine mod lungebetændelse blev godkendt. Forskning i – og udvikling af vaccinen blev udført under ledelse af Dr. Maurice Hilleman.

1987

MSD forpligtede sig til at donere medicin – så meget som nødvendigt, så længe som nødvendigt – med det formål at eliminere flodblindhed
I 1987 annoncerede administrerende direktør Dr. Roy Vagelos OURcommitment til at donere medicin – så meget som nødvendigt, så længe som nødvendigt – med det formål at hjælpe med at eliminere flodblindhed. For at nå dette mål erkendte vores ledelse, at mange organisationer med unikke færdigheder var nødt til at arbejde sammen som ét hold. Således blev MDP grundlagt som et banebrydende offentligt-privat partnerskab, der skulle få indflydelse på udviklingen af en række andre programmer inden for donation af medicin.

2011

Det globale initiativ MSD for Mothers blev igangsat
I 2010 døde én kvinde hvert andet minut under fødsel eller på grund af graviditet. Mange af disse dødsfald kunne forebygges. Som modsvar lancerede vi MSD for Mothers, et globalt initiativ med partnere, for at forbedre kvinders sundhed og trivsel før, under og efter graviditet og fødsel. Fra og med 2019 har indsatsen nået ud til mere end ni millioner kvinder globalt i 48 lande.

2019

Kampen mod ebola
Fra Guinea til Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo) oplevede verden de største og mest komplekse ebola-udbrud, siden virussen først blev opdaget i 1976. Da udbruddene forblev en global sundhedsudfordring, stod forskere fra MSD sammen med adskillige eksterne samarbejdspartnere fra alle sektorer forrest og bestræbte sig på at tackle denne dødbringende sygdom.

MSD fik en godkendelse af en vaccine mod sygdommen, forårsaget af Zaire ebolavirus hos personer på 18 år og derover. På daværende tidspunkt var det en af de hurtigst udviklede vacciner i verdenshistorien.

DK-NON-01037 / 14.06.2022

Hvordan er det at arbejde hos MSD?

Simon er chef for Market Access

Gritt er passioneret strateg